Grandjean: Den nye ungdomsuddannelse og afskaffelsen af 10. klasse: Hvad betyder det for eleverne?

I OKTOBER 2024 PRÆSENTEREDE regeringen et udspil til en omfattende reform af uddannelsessystemet, som blandt andet indeholder oprettelsen af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse - EPX. 

Denne reform, som endnu ikke er vedtaget, vil få store konsekvenser for de elever, der i dag benytter den kommunale 10. klasse som et springbræt til videre uddannelse. Reformen foreslår blandt andet, at karakterkravet til gymnasiale uddannelser hæves, og at 10. klasse som selvstændigt tilbud afskaffes. I stedet skal de elever, der i dag afslutter 9. klasse uden at være klar til en ungdomsuddannelse, enten starte på EPX eller på Forberedende Grunduddannelse (FGU). Men hvad betyder det egentlig for eleverne?

LÆS OGSÅ: Regeringen har løftet sløret for EPX: Her er de besvarede og ubesvarede spørgsmål

Den kommende reform af ungdomsuddannelserne rummer både potentiale og udfordringer. Med afskaffelsen af den kommunale 10. klasse som selvstændigt tilbud er der en risiko for, at vi ikke længere vil være i stand til at sikre den samme støtte og faglige afklaring for de unge, der i dag benytter 10. klasse som et nødvendigt springbræt til ungdomsuddannelse. Den nuværende 10. klasse spiller en vigtig rolle i at hjælpe elever, der ikke er helt klar til at træde ind på en ungdomsuddannelse, med at finde deres vej – både fagligt og menneskeligt. Spørgsmålet er, om tilbud som EPX og FGU vil være i stand til at tage sig af denne opgave på samme måde. 

Samtidig er der et andet væsentligt spørgsmål: Vil de øgede karakterkrav til STX og HHX, i kombination med det nye tilbud på EPX, skabe en opdeling af gymnasiale uddannelser, hvor nogle uddannelser anses som "førsterangs" og andre som "andenrangs"? Vi må være opmærksomme på, om vi ved at justere karakterkravene risikerer at forstærke den allerede eksisterende uddannelseskløft.

Karakterkrav og nye muligheder

Et af de centrale elementer i reformen er etableringen af den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse - EPX. Denne toårige uddannelse, som kan forlænges med et tredje år, er tænkt som et alternativ for de elever, der i dag bruger 10. klasse til at kvalificere sig til en ungdomsuddannelse. Men den kommer med et væsentligt karakterkrav på 2 fra 9. klasse, hvilket kan medføre, at nogle elever, der ellers ville være gået i 10. klasse, nu vil blive tilbudt denne nye vej.

Samtidig hæves karakterkravet til både STX og HHX fra 5 til 6, både hvad angår standpunktskarakterer og folkeskolens afsluttende prøver. Det betyder, at flere elever, der tidligere har haft adgang til disse gymnasiale uddannelser, nu vil skulle forbedre deres karakterer, hvilket de ikke kan via 10. klasse, som mange gør i dag.

Afskaffelsen af 10. klasse og konsekvenserne

En stor del af reformudspillet er afskaffelsen af den kommunale 10. klasse som et selvstændigt tilbud. Det har været en vigtig funktion for elever, der har haft brug for ekstra faglig kvalificering, og for dem, der ikke helt har været klar til at vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Denne ændring rejser et væsentligt spørgsmål: Hvad betyder det for de elever, som i dag går i 10. klasse, og hvordan vil de klare sig i det nye system?

Ifølge en helt ny analyse fra Tænketanken DEA er der flere interessante observationer. I dag går omkring 15-16 procent af en 9. klasseårgang i 10. klasse - svarende til cirka 10.000 elever årligt. Hver sjette af disse elever har ikke bestået 9. klasses afgangseksamen og vil dermed, ifølge reformudspillet, blive henvist til at starte på FGU. Dette gælder omkring 1.700 elever årligt. 

Men hvad med de elever, der faktisk gør brug af 10. klasse for at kvalificere sig til en gymnasial uddannelse? Her viser analysen, at omkring 1.100 elever årligt får deres karaktergennemsnit hævet til over 6 – et krav for at komme ind på STX eller HHX i fremtiden. Disse elever har således i dag gavn af 10. klasses ekstra år til at forberede sig fagligt. I det nye system vil de i stedet blive tilbudt EPX, men er det også det, de ønsker?

Hvordan hænger 10. klasse sammen med de nye tilbud?

En vigtig del af analysen er at forstå, hvilke ungdomsuddannelser eleverne i den kommunale 10. klasse vælger i dag. Mange af disse elever vælger en gymnasial uddannelse, mens en mindre andel går på erhvervsskoler eller vælger andre forberedende uddannelser. For de elever, der i dag tager 10. klasse, kan EPX være et naturligt alternativ, men det afhænger af deres behov, interesser og faglige niveau. Og så afhænger det af den type af studiemiljø, som de søger i retning af, og som de ønsker at være en del af.

Ifølge DEAs analyse vil de elever, der ikke har bestået 9. klasses afgangseksamen, og som har brug for et ekstra fagligt løft, ofte passe bedre til FGU end til EPX. For eleverne på efterskoler, der falder fra og vælger at tage den nuværende kommunale 10. klasse, er mønsteret dog noget anderledes. Efterskoleeleverne har oftere en gymnasial baggrund i familien og ser dermed ud til at have et højere udgangspunkt fagligt set. Derfor kan EPX være en god mulighed for denne gruppe.

Fremtiden for 10. klasseeleverne

Reformen vil altså betyde, at mange elever, som i dag bruger 10. klasse til at forberede sig på en ungdomsuddannelse, i fremtiden skal vælge enten EPX eller FGU. For de elever, der er i stand til at hæve deres karaktergennemsnit og kvalificere sig til STX eller HHX, kan EPX blive et godt alternativ. De elever, der ikke har bestået afgangseksamen i 9. klasse, og som har brug for ekstra faglig støtte, vil dog finde sig selv på FGU i stedet.

LÆS OGSÅ: Færre unge i Aarhus begynder på FGU: "FGU har ikke nok ressourcer til at rumme de svage unge"

En af de vigtigste konklusioner i analysen er, at 10. klasse i dag fungerer som et væsentligt springbræt for mange elever, der ønsker at kvalificere sig til en ungdomsuddannelse. Reformen vil ændre denne dynamik betydeligt, og det vil kræve nøje overvejelser om, hvordan EPX og FGU bedst kan understøtte de forskellige elevgruppers behov.

Den kommende uddannelsesreform har potentiale til at skabe nye muligheder for elever, der i dag står i en overgangsfase mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Ved at integrere 10. klasse i en ny struktur, der tilbyder både faglige og praktiske uddannelsesmuligheder, kan reformen hjælpe mange unge til at finde den rette vej. Samtidig er det klart, at både EPX og FGU skal være godt forberedt på at imødekomme de meget forskellige behov, som eleverne vil bringe med sig. Dette vil være afgørende for, om reformen kan lykkes med at hjælpe flere unge videre i uddannelsessystemet.

Der er utvivlsomt behov for, at vi følger med i udviklingen og sikrer, at de unge får den rette støtte til at træffe informerede uddannelsesvalg. Reformen kan, hvis den bliver gennemført korrekt, tilbyde nye veje for mange unge, men der er en fare for, at vi skaber en opdeling, hvor unge med lavere karaktergennemsnit risikerer at blive sat i bås som nødsaget til at tage en bestemt uddannelse. 

LÆS OGSÅ: Stefan Hermann: Fra lighed gennem uddannelse til lighed mellem uddannelser

Den stigende forskel mellem de gymnasiale uddannelser – hvor STX og HHX måske opfattes som de "fineste" muligheder – og EPX som et alternativ til dem med lavere karakterer, kan føre til negative narrative fortællinger, som på ingen måder gavner de unge, uddannelsessystemet eller samfundet. Det vil være en udfordring, ikke blot for de unge, men for samfundet som helhed, hvis vi skaber et system, hvor valg af uddannelse bliver betragtet som et spørgsmål om rang. 

For at undgå dette skal vi sikre, at sproget og fortællingerne om de forskellige uddannelsesveje er åbne, inkluderende og ligeværdige. Hvis det lykkes at ændre de sproglige konnotationer og skabe ligeværdige forståelser, kan reformen blive et skridt mod et mere fleksibelt og rummeligt uddannelsessystem, der giver plads til, at alle unge kan finde deres vej – uanset karakterer.