FGU-direktør: Alle vil FGU – så hvad er der galt?

ALLE VIL FGU... vores statsminister har fokus på at gøre noget for de 45.000 unge, der står uden uddannelse og arbejde. Vores børne- og undervisningsminister giver FGU opmærksomhed, respekt og kærlighed, så flere unge kan lykkes.

Alle folketingets partier er med på, at FGU skal være vejen for en lang række af de unge, der står udenfor uddannelse og arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Tesfaye i stort interview om kriseramte FGU: “Det er ikke bygninger, taxametre og lovgivning, der får de unge til at lykkes”

Alle partier var med i aftalen, da FGU blev dannet i 2019.  Og alle partier i dagens folketing er med ved de nuværende forhandlinger om strukturelle og indholdsmæssige ændringer. Ændringer, der skal sikre, at intentionen med FGU opfyldes, nemlig at være et ambitiøst uddannelsestilbud med et praktisk udgangspunkt til unge uden uddannelse og beskæftigelse.

Alle vil FGU. Alle vil de unge.

… så hvad er der galt?

Alligevel er der alt for få unge i landets 27 FGU-institutioner. Ved den sidste opgørelse kun ca. 8.500 årselever i forhold til de 14.500, institutionerne blev normeret til i 2019! Hvordan hænger det sammen, når nu så mange unge ikke kommer videre i uddannelse og arbejde?

LÆS OGSÅ: De har allermest brug for uddannelse: Men der mangler flere tusinder elever på FGU

Det går på mange måder godt på FGU. Men der er utvivlsomt flere ting, der skal justeres, hvis FGU'en skal fungere optimalt. Den praksisnære tilgang skal styrkes ved afgørende ændringer i læreplanerne, der skal generelt være mindre detailstyring og mere fokus på målstyring – bare for at nævne et par ting.

Følg pengene

Men lad os for nu koncentrere os om det, der reelt kan få flere af de 45.000 unge i gang på FGU: Uddannelsens økonomiske model. Bemærk, at jeg ikke peger på højere taxameter, men på det økonomiske styringsredskab, der påvirker brugen af FGU.
 
I 2019 blev der skruet en økonomimodel sammen i forbindelse med forliget om FGU og den kommunale ungeindsats. Her havde staten, kommunerne og FGU-institutionerne alle hånden på kogepladen. Det gav mening, fordi alle havde – og har – en vigtig rolle at spille, og det var en måde at forpligte hinanden på opgaven.
 
Desværre fungerer modellen ikke, som den var tænkt. Staten kompenserer kommunerne 100 procent for 14.500 årselever via DUT-midlerne. Alligevel målgruppevurderer kommunerne kun cirka 8.500 årselever til uddannelsen. Det betyder at kommunerne er fuldt kompenseret for udgiften til 14.500 elever, men bidrager selv kun i forhold til de 8.500. Altså har nogle kommuner overskud på kontoen.

LÆS OGSÅ: Aktører ser store fejl og huller i ministers FGU-rapport: "Det er ikke virkeligheden"
 
Jeg ved, at kommunerne har mere end rigeligt at bruge pengene til. Det er mange steder vanskeligt at finde tilstrækkelige midler til såvel ældre som til børn og unge. Men for FGU betyder det, at vi sammen med de unge står alene tilbage med hånden på kogepladen.

Intentionen, som alle var enige om, bliver ikke fulgt, midlerne bruges til noget andet. Med andre ord: Styringsredskabet virker ikke efter hensigten.

Der må et andet styringsredskab til!

For en del af de 45.000 unge er løsningen at komme i gang på FGU. Det kræver, at der på FGU er økonomi og volumen til at sikre kvalitet og udvikling af den nye skoleform. Derfor er vi nødt til at finde andre styringsredskaber. Jeg ser to muligheder:
 
For det første: Fjern det kommunale bidrag og lad de afsatte midler fra staten følge direkte med de unge, der optages på FGU. Samfundsmæssigt skal der ikke bruges flere penge, og udover at flere unge vil komme i gang, så er det en langt mindre bureaukratisk model. Altså: Gør som staten gør på EUD, gymnasierne, VUC, TAMU med flere.
 
Betyder det, at kommunerne skal skrives ud af ligningen? Nej, slet ikke! Hvis vi skal lykkes med opgaven, så skal det ske i et tæt samarbejde med den kommunale ungeindsats. Kommunerne kender de unge, og mange af dem har komplekse udfordringer, som kun løses i et tæt samarbejde, hvor kommunens viden og myndighed er uundværlig.
 
For det andet: Indfør frit optag til FGU. Som samfund skal vi være glade, når de unge selv vælger at komme i gang. Reformkommissionen peger på, at FGU er en væsentlig aktør, og på, at der bør være retskrav for optagelse.

Den foreslår, at unge med en gennemsnitskarakter under 02 samt unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse, har ret til optagelse. Men hvorfor overhovedet sætte den type betingelser op? Hvis de unge kunne have valgt/gennemført gymnasiet eller EUD, så havde de med glæde gjort det!

LÆS OGSÅ: FGU-elever med opråb til Christiansborg: Indfør retskrav for optagelse
 
Er vi bange for, at det bliver for populært? Bange for, at for mange unge uden ungdomsuddannelse og beskæftigelse kommer i gang? I så fald et højest besynderligt dilemma i en tid, hvor der mangler faglært arbejdskraft. Er Finansministeriet nervøs for, at det ikke kan styres – og det er de pr. tradition – så må vi finde styringsredskaber, der kan bringes i anvendelse.

Vi kunne bruge de nøgletal for elevoptag, der blev fastsat ved reformen fra 2019 - og som staten i dag kompenserer for - eller en fire-årig forsøgsperiode, indtil de alt for mange unge, der lige nu står udenfor uddannelse og arbejde, har fået en mulighed for at komme videre.

De unge skal ind på FGU

Og lad mig så til slut sige: Vi skal have de unge, der har brug for det, ind på FGU! Og lad os holde fast i de nationale mål og retning for FGU: Flere unge i uddannelse og beskæftigelse – fortrinsvis erhvervsuddannelse, god trivsel og lavt fravær, et landsdækkende tilbud for alle unge – i knallertafstand fra den enkelte unge til den nærmeste skole.

Og lad os holde fast i intentionen om et ambitiøst uddannelsestilbud med et praktisk udgangspunkt.

Vi sænker ikke barren, men prøver en anden vej over.