Ledelsescoach: FGU'erne bliver aldrig en succes, så længe de er en hemmelighed

NÅR MATTIAS TESFAYE, børne- og undervisningsminister (S), til A4 uddannelse den 7. marts, siger, at FGU’s succes ikke kun afhænger af økonomi, er det selvfølgelig rigtigt.

Ledelseseksperter verden over peger på, hvor vigtige de fortællinger er, som vi udbreder, for, om vi opnår succes.

At oprette 85 nye skoler til op mod 50.000 sårbare unge i Danmark. Det er da en dejlig fortælling, som kan vise de unge, at vi gerne vil dem. Hvor ville det være god ledelse, om så omfattende reformer også blev fulgt op med stærk og vedkommende kommunikation i og omkring de nye FGU-institutioner.

Det store spørgsmål er, om der gemmer sig en knast, som ingen rigtig har lyst til at tale om? Kan et benspænd i reformens konstruktion således være, at FGU-skolerne i realiteten har svært ved at fortælle, at de faktisk eksisterer som et nyt og attraktivt tilbud?

På den ene side ligger fortællingen om FGU lige til højrebenet. I mange år fik børn i målgruppen allerede i 8. klasse et stempel i panden, hvor der stod ”ikke-uddannelsesparat”.

Nu kan skolelærere, forældre og vejledere med oprejst pande fortælle, at et enigt folketing har givet den sårbare målgruppe et nyt og meget bedre tilbud. I stedet for at blive erklæret for ”ikke uddannelsesparat” kan de unge nu komme ind på FGU og forberede sig på næste skridt i livet.

DER ER BARE ET PROBLEM. For spørgsmålet er, om kommunerne er specielt interesseret i, at FGU-skolerne bliver alt for kendte og attraktive som en alternativ vej, da kommunernes pengekasser skal betale for FGU-elevernes uddannelse.

Det er i dag et åbent spørgsmål - flere år efter beslutningen om reformen - hvor godt forældre, lærere og folkeskoler faktisk kender til de nye FGU-skoler. Og her slutter cirklen til Mattias Tesfayes pointe om, at succes selvfølgelig handler om andet end økonomi.

LÆS OGSÅ: Der går langt færre elever på FGU end ventet: Tesfaye angiver tre årsager

Succes handler også om den fortælling, vi udbreder.

Jo mere synlige og tydelige de nye FGU-skoler og deres pædagogiske identitet bliver, jo mere attraktive vil skolerne selvfølgelig blive for de unge, for forældre og pårørende. Og for vejledere og lærere at overveje som en alternativ vej for unge, der har det svært. Måske bliver det muligt at hjælpe flere unge tidligere?

For det pædagogiske arbejde og det sunde arbejdsliv vil det for FGU’s medarbejdere givetvis være kærkomment – også at blive italesat lidt mere glad og visionært.

Den menneskelige psykologi er også klar. Vi bliver, hvad vi tænker. Vi bliver, hvad vi siger. Fra såvel den kognitive psykologi som fra vores viden om hjernen er det uomtvisteligt, at når vi har en arbejdsplads, vi er glade for og fortæller om, så smitter det positivt af overalt omkring os.

MÅSKE ER DET NETOP disse bærende fortællinger i hverdagen, de nye FGU-skoler har brug for. For solid og nærværende information og dialog i dagligdagen med kernemålgrupperne – som en del af kerneydelsen.

LÆS OGSÅ: FGU-analyse slår fast: Styrtdyk i elever på 25 procent på et enkelt år

Når et enigt folketing opretter 85 nye skoler til 50.000 unge, er det overraskende, at der med i den store reform-pakke ikke synes at være fulgt mange kommunikative overvejelser eller støtte til de lokale ledelsers og arbejdspladsers indsatser med at etablere fortællingerne om de nye FGU-skoler ude i kommunerne.

Må jeg opfordre regeringens reformkommission til at indtænke sådanne typer spørgsmål, tidligt i arbejdet, ved fremtidige reformer?

Ønsker vi, at FGU-skolerne skal blive en succes, så skal de da ikke blive ved med at være en velbevaret hemmelighed.