FH: Klimasikring kræver titusinder af faglærte
[email protected]
Hvis ikke storme, skybrud og andet uvejr, som klimaforandringerne vil bringe med sig, skal medføre store skader i Danmark, er der behov for milliard-investeringer og ikke mindst arbejdskraft med de rette kompetencer.
Det påpeger Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på baggrund af en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for hovedorganisationen.
- Diger og kloakker kommer ikke af sig selv. Vi får brug for flere kloge hænder, pointerer Lizette Risgaard, formand for FH, til A4 Uddannelse.
I alt vil klimatilpasningerne de næste to årtier kræve tocifrede milliard-investeringer.
Der skal turbo på, hvis vi skal nå at uddanne alle de faglærte, der bliver brug for
Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Og bliver der investeret de nødvendige penge i klimatilpasning, vil det samtidig skabe beskæftigelse. For hver milliard er der nemlig brug for 710 årsværk, viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse. Samlet svarer det til, at der de næste 20-30 år vil blive skabt mellem 35.000 og 53.000 årsværk - eller mellem 1.700 og 2.500 job årligt.
40 procent af de job vil kræve faglært arbejdskraft og 30 procent specialiserede ufaglærte - især med kompetencer inden for byggeri og anlæg, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kræver at flere uddannes
Men skal potentialet for øget beskæftigelse indfries, er det nødvendigt, at der uddannes flere faglærte end tilfældet er lige nu.
I forvejen forventer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. De faglærte, der skal bruges til klimatilpasningen, skal lægges oven i dem.
- Der skal turbo på, hvis vi skal nå at uddanne alle de faglærte, der bliver brug for. Jo tidligere vi får dem uddannet, desto længere kan man bruge dem, pointerer Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, over for A4 Uddannelse.
Hun henviser til, at andelen af unge, som søger ind på en erhvervsuddannelse, halter langt efter målsætningen om, at det skal være 30 procent i 2025. Lige nu er det blot hver femte elev fra grundskolen, som søger ind på en erhvervsuddannelse.
Flere skal tage lærlinge
Ifølge FH er der flere håndtag, der kan og bør skrues på, for at nå i mål med at nå op på nok kvalificeret arbejdskraft til at udføre klimatilpasningerne.
For det første skal der holdes fast i en treparts-målsætning om, at 8.000-10.000 flere skal have en læreplads, end da trepartsaftalen blev indgået i 2016.
Vi skal forbedre undervisningen ved at sørge for, at erhvervsuddannelserne har det nyeste udstyr - ikke mindst når det gælder den grønne omstilling
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Også den målsætning halter det nemlig med at indfri ifølge FH-formanden.
- Det skyldes mest, at arbejdsgiverne hænger i bremsen med at skaffe lærepladser, mener Lizette Risgaard.
Efteruddannelser skal styrkes
For det andet er der ifølge FH brug for at styrke voksen- og efteruddannelserne (VEU). Det er der, FH tænker, at de 30 procent specialiserede ufaglærte skal komme fra.
Det kræver ifølge hovedorganisationen dog, at kvaliteten af undervisning på VEU-området forbedres. Det vil FH arbejde for i de forhandlinger om en ny VEU-trepartsaftale, som ventes at gå i gang i løbet af foråret. Men også en forbedring af VEU-området kræver ifølge FH en øget indsats fra arbejdsgiversiden.
- Arbejdsgiverne må komme ind i kampen i forhold til at planlægge videreuddannelse af deres ufaglærte medarbejdere. De må sørge for, at de ufaglærte kommer et skridt videre, mener Lizette Risgaard.
Der skal investeres i erhvervsskolerne
For det tredje skal der ifølge FH-formanden også lokkes flere unge med en studentereksamen videre ind på en erhvervsuddannelse. Hun henviser til en undersøgelse fra Dansk Industri, der viser, at mere end hver sjette student stadig er ufaglært fem år efter afsluttet eksamen.
At gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for blandt andre de ufaglærte studenter kræver ifølge FH, at der investeres i forbedringer af de erhvervsfaglige uddannelser.
- Vi skal forbedre undervisningen ved at sørge for, at erhvervsuddannelserne har det nyeste udstyr - ikke mindst når det gælder den grønne omstilling, slår Lizette Risgaard fast.
DA: Arbejdsgiverne løfter deres ansvar
Fra arbejdsgiversiden kan man ikke genkende billedet af, at arbejdsgiverne forsømmer at tage lærlinge.
- Vi står i en situation med historisk mange lærlinge, og rigtigt mange virksomheder går forgæves efter elever. Så udfordringen er i dag mangel på elever – ikke mangel på lærepladser, siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef for Dansk Arbejdsgiverforening, til A4 Uddannelse.
Han er dog enig i, at den grønne omstilling skaber et behov for flere specialiserede faglærte.
- Det er meget vigtigt, at vi har et videre- og efteruddannelsessystem, som er gearet til den opgave. Den grønne omstilling går hurtigt, og vi kan desværre ikke vente fire-fem år på at få udlært elever fra erhvervsuddannelserne til at løse opgaverne, påpeger Jannik Bay.
Der er altså en kæmpe efteruddannelsesaktivitet i gang allerede
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef for Dansk Arbejdsgiverforening
I den forbindelse er korte og præcise offentlige AMU-kurser ifølge Dansk Arbejdsgiverforening helt centrale.
- Der vil jeg glæde mig over, at 90 procent af alle arbejdsgivere allerede arbejder med kompetenceudvikling af deres medarbejdere - både via AMU-kurser og via private kurser, leverandørkurser og interne kurser. Så der er altså en kæmpe efteruddannelsesaktivitet i gang allerede, siger Jannik Bay.
Han ser dog gerne, at AMU-systemet bliver mere fleksibelt, så det bedre kan ramme arbejdsmarkedets behov.
Folketinget ventes at forhandle om en national klimatilpasningsplan for Danmark senere på året. Som indspil til de forhandlinger har FH 18 anbefalinger.
FH’s 18 anbefalinger til klimatilpasning
1. Behovet for arbejdskraft og faglige kompetencer skal kortlægges
2. Uddannelsesindsatsen skal styrkes, så efterspørgsel efter faglærte struktører og specialiserede ufaglærte kan efterkommes. Samtidig skal videre- og efteruddannelsesindsatsen og opkvalificering af ledige styrkes
3. De regionale arbejdsmarkedsråd skal have flere midler til beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen. FH foreslår, at der afsættes 20 millioner kroner årligt
4. Klimatilpasningsprojekter skal udføres på danske løn- og arbejdsvilkår. Offentlige udbud af klimatilpasningsprojekter skal have arbejdsklausuler, arbejdsmiljøklausuler, lærlingeklausuler samt kædeansvar
5. Der skal skabes forudsætninger for eksport af teknologi og knowhow
6. De økonomiske og miljømæssige omkostninger skal kortlægges
7. Investeringsbehovet ved forskellige beskyttelsesniveauer skal kortlægges
8. Der bør løbende udarbejdes redegørelser for forventede skadevirkninger og investeringsbehov
9. Der skal oprettes et klimatilpasningsråd bestående af eksperter inden for klimatilpasning, økonomi, planlægning og naturbeskyttelse
10. Der skal udarbejdes konkrete planer for alle vandoplande og kyststrækninger
11. Der skal arbejdes for nationale rammer, mål og retningslinjer
12. Der skal indføres et såkaldt klimarisikomærke i lighed med energimærkeordningen
13. Nye projekter inden for bygge-, anlægs og byudvikling bør klimarisikovurderes
14. Der skal være en klar ansvarsfordeling mellem private, vandforsyningsselskaber, kommuner, regioner og staten og et sammenhængende regelgrundlag
15. Der skal oprettes en national klimatilpasningsfond, der finansieres af midler fra både det offentlige og private
16. Der skal laves operationelle modeller for det såkaldte nytteprincip
17. Klimatilpasning bør bruges som konjunkturudjævner, så der investeres i klimatilpasning, når der er lavkonjunktur
18. Forsikringsselskaber skal bidrage og inddrages
