Grandjean: Nuancerede perspektiver på unges mistrivsel nødvendig
ET STIGENDE ANTAL UNGE MISTRIVES. Der har været en række undersøgelser gennem de sidste 5-7 år, der igen og igen slår fast, at der stadig kommer flere unge, der oplever psykiske problemer, stress og ensomhed.
Det er vigtigt at sætte ind med støtte og ressourcer, men det er også vigtigt at påpege, at unges liv ikke kun er præget af mistrivsel, og at der er mange veje væk fra mistrivsel. Her gør ungdomsuddannelserne en kæmpestor forskel hver eneste dag.
På landets gymnasier, erhvervsuddannelsesinstitutioner og FGU’er er tilgangen til de unge ofte præget af et dobbelt perspektiv. Et perspektiv, der både anerkender de alvorlige udfordringer, som mange unge står overfor, men som også åbner for de måder, hvorpå unge aktivt arbejder for at finde balance og mening i deres liv.
LÆS OGSÅ: Forskning indikerer: Trivsel hos EUD-elever hænger mere sammen med fag end skole
Ungdomsuddannelsernes arbejde med afsæt i det dobbelte perspektiv får mange unge mennesker til at gå mod trivsel. Den helt store bevægelse fra mistrivsel mod trivsel blandt unge ses særligt hos landets FGU-institutioner, hvor en stor del af de unge, der starter på FGU, også starter med forskellige grader af mistrivselsproblematikker og forskellige udfordringer, men vi hører sjældent om de mange unge, der finder måder at modstå og håndtere mistrivslen og udfordringerne på.
DETTE ER NETOP DE PERSPEKTIVER, som ny forskning og litteratur forsøger at bringe frem eksempelvis i den nye rapport 'Levbare ungdomsliv: Om unges bestræbelser på at trives', udgivet af Center for Ungdomsforskning (CeFU). Her bliver det fremhævet, hvordan unge ikke kun er ofre for samfundets krav og normer, men også aktive deltagere i at forme deres egne liv. CeFUs rapport fokuserer på, hvordan unge i højere grad forsøger at trives gennem deres handlinger – både som individer og i relationer til deres omgivelser.
I rapporten understreges vigtigheden af at tage unges bestræbelser på trivsel alvorligt. Der peges på, at unges liv er komplekse og ofte modstridende, og at det derfor er nødvendigt at få øje på, hvordan unge i praksis håndterer mistrivsel. Det er ikke kun et spørgsmål om at få dem ud af deres problemer, men også om at forstå de kreative og ofte modige måder, hvorpå de søger løsninger – både personligt og socialt.
LÆS OGSÅ: Kommission skal øge trivsel blandt unge
I min egen debatbog 'Unges vej mod trivsel' har jeg samlet fem autentiske og ufiltrerede historier fra unge, der åbent og autentisk træder frem med deres egne oplevelser med mistrivsel, og de fortæller om deres vej mod trivsel. Bogen giver et sjældent indblik i, hvordan det virkelig føles at være ung i en tid præget af store krav, men også hvordan unge selv kan finde forskellige veje ud af mørket ofte godt hjulpet på vej af deres ungdomsuddannelse.
OG NETOP DE UNGES RENE STEMMER, mener jeg, har været en mangel i trivselsdebatten. Når vi nysgerrigt diskuterer unges trivsel og mistrivsel, bør vi ikke kun se på data og forskning – vi bør også lytte til de unge selv, som er eksperter i deres egne liv. Deres fortællinger rummer håb, styrke og inspiration, og de viser, at der er mange veje til trivsel – og at vejen dertil kan være både kompleks og mangefacetteret.
Og vi mangler at høre flere konkrete fortællinger fra uddannelsesinstitutionerne, der hver eneste dag gennemfører målrettet trivselsarbejde typisk med afsæt i det dobbelte perspektiv på unges trivsel – ikke for at underminere de udfordringer, mange unge står overfor, men for at skabe en anerkendende tilgang til unge som aktive aktører i deres egne liv.
LÆS OGSÅ: Studerende til erhvervsakademierne: Tag ansvar og prioriter det sociale liv på studiet
Når vi taler om unges mistrivsel, må vi huske, at mistrivsel og trivsel er to sider af livet, der ofte eksisterer side om side; ikke blot i de unges liv, men i livet generelt uanset alder.
Jeg vil derfor opfordre til, at vi i den offentlige debat begynder at se på ungdommens trivsel og mistrivsel i et bredere perspektiv, og at vi i højere grad evner at supplere forskningen på området med stærke eksempler både fra de unge selv, men også fra uddannelsesinstitutionerne.
Vi bør i hele vores trivselsdebat også have fokus på de unges bestræbelser på at gå mod trivsel. Lad os give plads til de unges stemmer, og lad os støtte dem i at finde deres egne måder at trives på.
For i sidste ende er det ikke kun samfundet, der skal hjælpe de unge. De unge skal også have mulighed for at hjælpe sig selv og herigennem udvikle trivselskompetencer. Det er netop det, FGU og andre ungdomsuddannelsesinstitutioner har øje for.
