To kontorchefer fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen modtager ridderkors
Dorthe Høst Sarup og Nicolai Ebsen modtager ridderkors af Dannebrogordenen. Foto: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Kontorchef i Center for Videregående Uddannelser og kontorchef i kontoret Institutionsøkonomi i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tildeles ridderkors af Dannebrogordenen.
Kontorchef i Center for Videregående Uddannelser i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Dorthe Høst Sarup modtager ridderkors af Dannebrogordenen sammen med sin kollega Nicolai Ebsen, der er kontorchef i kontoret Institutionsøkonomi.
Det skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på LinkedIn.
Ridderkorset tildeles af Hans Majestæt Kongen for arbejde i tro tjeneste for staten.