Gymnasielærerene: Gymnasiers succes måles og honoreres efter, hvor gode de er til at få de studerende på videregående uddannelser - ikke på erhvervsuddannelser

STUDENTER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE har det godt, og de er tilfredse med deres valg af erhvervsuddannelse, efter at studentereksamen er kommet i hus. 

Det er hovedkonklusionen i en ny underundersøgelse ”Studenters valg og oplevelse af erhvervsuddannelserne” fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Undersøgelsens hovedresultater følger konklusionerne fra tidligere undersøgelser og bekræfter, at studenterne på erhvervsuddannelserne generelt hverken oplever tiden i gymnasiet som spildt eller overflødig. 

Tværtimod peger de på, at gymnasietiden ”har givet dem gode sociale oplevelser og en faglig ballast, som de kan bruge fremadrettet, blandt andet i deres nuværende uddannelse”.

LÆS OGSÅ: Analyse: Studerende på videregående uddannelser kan lokkes til erhvervsskolerne

Samlet omfatter gruppen af studenter i erhvervsuddannelserne 13 procent af alle, der færdiggør gymnasiet, viser den seneste opgørelse fra januar 2024. Desuden dokumenterer en analyse fra tænketanken DEA, at hver fjerde færdiguddannede faglærte i dag har en studentereksamen i baglommen, inden svendebrevet kommer i hus. 

Tidligere har en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenteret, at det at have taget en studentereksamen forud for ens erhvervsuddannelse forøger chancerne for at være i arbejde og i nogle brancher tjene mere på både kort og længere sigt. 

Styrket vejledning og mulighed for praktik 

I EVAs nye undersøgelse præsenteres en række perspektiver, som er værd at tage bestik af. EVA peger på, at det er vigtigt at styrke vejledningen for eleverne i og efter gymnasiet, så de opnår større viden om uddannelsesmulighederne, herunder om erhvervsuddannelserne. 

Derudover gør EVA opmærksom på, at det i dag ikke er muligt for gymnasieelever at komme i praktik i erhvervsuddannelserne, og at gymnasiernes incitament til at levere en bredere vejledningsindsats bremses af, at gymnasiernes succes udelukkende måles på - og honoreres efter – hvor gode de er til at få eleverne over i de videregående uddannelser og ikke i erhvervsuddannelserne.

Det er en vigtig udfordring og bremseklods, som kræver politisk handling. Et første skridt i den rigtige retning tog aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen ved politisk at vedtage, at Studievalg Danmark kan vejlede studenter og elever på gymnasierne om mulighederne for at vælge erhvervsuddannelser. 

LÆS OGSÅ: DI i nyt samarbejde: Flere med studenterhuer skal ind på en erhvervsuddannelse

Før 2021 var Studievalg Danmarks indsats udelukkende rettet mod at vejlede gymnasieelever om valg af videregående uddannelse. 

Sammen med lederorganisationerne i gymnasiet har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) spillet ud med et forslag, der yderligere kan bane vej for flere studenter i erhvervsuddannelserne. Forslaget går ud på at give Studievalg Danmark hjemmel til at kontakte sabbatister, der hverken er kommet i gang med en uddannelse eller et job. På den måde kan sabbatisterne med en håndsrækning hurtigere komme i gang med en erhvervsuddannelse målrettet studenter.   

Derudover foreslår lærere, ledere og elever i gymnasiet at styrke den individuelle vejledning som en ret og gøre praktikforløb obligatorisk for alle gymnasieelever. Det sker blandt andet for at sikre, at kommende studenter får et bedre grundlag for at vurdere, hvilke muligheder der ligger i erhvervsuddannelserne og i jobs på det faglærte arbejdsmarked. Initiativet vil også indbefatte muligheden for, at gymnasieelever kan komme i praktik i erhvervsuddannelserne.

Disse forslag understøtter undersøgelsens positive fund; nemlig at studenterne overordnet oplever et fagligt engagement på erhvervsuddannelserne, trives med undervisningsformen og oplever at mestre deres arbejde på lærepladsen.

Det er vigtig viden i en tid, hvor fremskrivninger viser, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, og at der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer. 

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Hver sjette student forbliver ufaglært

Frem for at underkende gymnasiets rolle og store succes med at levere studenter til erhvervsuddannelserne, bør skeptikere anerkende den styrke, der ligger i de kompetencer, studenterne erhverver sig ved at bygge en erhvervsuddannelse ovenpå en studentereksamen.  

Denne uddannelseskombination er en uomgængelig og værdifuld del af løsningen, hvis det skal lykkes at imødekomme efterspørgslen efter faglært arbejdskraft og sikre fortsat vækst og velstand i det danske samfund.  

Endelig er EVAs undersøgelse en vigtig påmindelse om, at vi ikke må smide det velkendte, gode og virkningsfulde i samspillet mellem de uddannelsestilbud, vi har i dag, over bord. 

Det gælder ikke mindst i debatten om en ny ungdomsuddannelse, HPX, hvor nogle aktører i forhastet virketrang vil kaste alt op i luften for at finde kongevejen til et bedre uddannelseslandskab for de unge.