Gymnasielærerne: Knæk i taxameteret skader uddannelser

MÅLET MED REGERINGENS taxameterreform er at omfordele midler fra store til små skoler samt styrke gymnasier og erhvervsskoler i yderområderne. Det kan lyde godt på papiret, men desværre rammer reformen skævt og skaber flere problemer, end den løser.

Knæk i taxameteret skader store gymnasier

En af de største ændringer er indførelsen af et "knæk" i undervisningstaxameteret. Det betyder, at gymnasier med over 700 elever får 10 procent lavere tilskud for de elever, der overstiger dette tal. 
Baggrunden er en analyse, der viser, at de gennemsnitlige omkostninger per elev falder, jo større skolen er. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at skoler med over 700 elever kan skære op til 5 millioner kroner i budgettet om året, uden at det går ud over undervisningskvaliteten.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er vinderne og taberne i den nye taxametermodel

Gymnasiernes økonomi afhænger af mange faktorer som elevgrundlag, bygningernes tilstand og den lokale demografi. Men mest af alt knytter udgiften sig til det enkelte hold eller klasse og ikke den enkelte elev. Derfor bør der indføres et taxameter, der i højere grad gives per hold eller klasse. Og at skære tilskuddet ved over 700 elever virker derfor som en uigennemtænkt skrivebordsøvelse.

Udkantstilskud med huller i logikken

Reformen ændrer også på udkantstilskuddet, som hidtil er blevet givet til små gymnasier langt fra større byer. Fremover vil alle gymnasier i land- eller oplandskommuner få dette tilskud – også store gymnasier, der i forvejen har en sund økonomi. Det virker aldeles uforståeligt. 

LÆS OGSÅ: Minister undersøger opjustering af udkantstaxameter: Rektor kræver retfærdig fordeling

Det nytter heller ikke meget, når regeringen samtidig fjerner tillægget til A-niveau-fag som for eksempel fysik, kemi og biologi. Disse fag er dyre at tilbyde, men vigtige for at uddanne de naturvidenskabelige studenter, vi som samfund har hårdt brug for. Besparelserne vil føre til, at skolerne fremover ikke har råd til at udbyde naturvidenskabelige fag på højt niveau.

Mangler støtte til de mest udsatte gymnasier

Regeringens intention om at styrke skoler i yderområder er vigtig, men en række af de eksisterende udkantsgymnasier står faktisk til at miste penge under den nye ordning, og mange vil få så lidt ekstra, at det svarer til undervisningstaksten for blot fem ekstra elever. Det er langt fra et "økonomisk løft", som kan sikre bæredygtige gymnasier i de tyndtbefolkede områder.

LÆS OGSÅ: Minister afviser rektor: Regeringen vil ikke øge regionalt taxameter

Problemet med små ungdomsårgange i yderområderne kan heller ikke løses med penge alene. Færre elever betyder færre studieretninger og valgfag, hvilket går ud over både det faglige og sociale miljø. Hvis man virkelig vil hjælpe disse gymnasier, kræver det en ny og bedre model for elevfordeling, som kan sikre flere elever til de små skoler.

Nødvendigt med grundigere analyser

Før vi ændrer taxameter- og tilskudssystemet, er det nødvendigt med en grundig analyse af skolernes økonomi. Kun på den måde kan vi sikre en reform, der både giver stabilitet og sammenhæng mellem udgifter og tilskud. Regeringens forslag i sin nuværende form gør desværre det modsatte og bygger på en helt forkert forudsætning om, at uddannelse er en omkostning og et nulsumsspil og ikke en investering i unges fremtid.