Vicedirektør på erhvervsskole: Hvor er varmechecken til de trængte skoler?
HVEM SKAL BETALE inflationsregningen på de i forvejen trængte erhvervsuddannelser? Skal vi bare lade stå til og dermed give inflationen mulighed for at øge den økonomiske skævvridning i vores uddannelsessystem?
Regeringens finanslovsforslag landede i sidste uge. Lad os håbe, at de politiske debatter ikke fortaber sig i stemme-kalkulation. De 16-årige elever i tømrerværkstedet kan endnu ikke stemme, men de har stadig brug for træ og andre materialer for at kunne udvikle faglige skills. Voldsomme prisstigninger på materialer kombineret med ekstremt høje gas- og elpriser bør få politikerne til at rette opmærksomheden på erhvervsuddannelserne. Ja, stigningen gælder ikke kun trængte private hjem – stigningen gælder i den grad også trængte uddannelsesinstitutioner.
LÆS OGSÅ: De høje energi- og materialepriser udhuler EUD'ernes og AMU'ernes slunkne kasser
Der har været ekstremt meget snak om varmechecks – for og imod, er de havnet de rigtige steder og giver det mening at udbetale varmechecks i en varm august? Stigende gas- og elpriser samt inflationshop, der ikke er set højere de sidste 30 år, skaber nye økonomiske udfordringer for alle – også for vores uddannelsessektor. Men det rammer skævt. På de gymnasiale uddannelser er udgifterne til fysiske materialer begrænset. Her er den primære udgift lærerlønninger. Sådan er det ikke på landets FGU-institutioner og erhvervsuddannelser.
Prioriterer vi ikke erhvervsuddannelserne i denne inflationstid, så bliver vores fremtidige bekymring, om det overhovedet er muligt at få fat i en VVS’er
Malene Grandjean, folketingskandidat (V) og vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Når en væsentlig del af læringen foregår som praksislæring i værksteder, så kræver det materialer, og når materialepriserne er steget med helt op til 400 procent, så kan udfordringen ikke længere imødekommes med kreativ nytænkning. Sagt med andre ord: Det går ud over kvaliteten.
I STARTEN AF INFLATIONEN oplevede jeg, at man i de forskellige værksteder brugte inflationsudfordringen som et afsæt for en aktualisering og konkretisering af genbrug og bæredygtighed. En masse træ, metal, mursten med mere blev i endnu højere grad end tidligere genbrugt, og der blev opstillet forskellige sjove konkurrencer for, hvor mange gange et stykke træ eller en mursten kunne genbruges.
LÆS OGSÅ: AMU-centre, VUC'er, EUD'er og FGU er sat under skærpet økonomisk tilsyn
Men der ligger en vigtig kvalitet og faglig stolthed i, at ikke alt, som eleverne bygger, skal pilles fra hinanden, så byggematerialerne kan genanvendes. Der er nemlig en helt fantastisk tradition på erhvervsuddannelserne og på FGU for at skabe produkter, som kommer andre mennesker til glæde. Når eleverne på grundforløbet eksempelvis som en del af deres faglige læring producerer shelters, udekøkkener eller flotte ståludendørsbade med beplantning på taget, så er der tradition for, at produkterne sælges. Salg af elevprodukter er med til at generere et ekstra fokus på kvalitet, og salget skaber en vigtig faglig stolthed. Begge dele bidrager til faglig dannelse, og det må vi absolut ikke gå på kompromis med.
Hvor bliver den politiske opfølgning af, og hvor bliver den 'varmecheck' eller rettere 'materialecheck af, som FGU og erhvervsuddannelserne burde have modtaget i august?
Malene Grandjean, folketingskandidat (V) og vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Kort før sommerferien stod den 23-årige lærling i industriteknik Carl Emil Lind Christensen i front for et lærlingeoprør.
”Det skal være lige så fedt at gå på en erhvervsuddannelse som gymnasiet. Især fordi mange af de unge, som føler sig utilstrækkelige i skolen og uddannelsessystemet, klarer sig meget bedre her,” er han i Information den 13. juni citeret for at udtale. Han gik før sommerferien til kamp mod uddannelsessnobberi, men også for de manglende økonomiske ressourcer i erhvervsuddannelsessektoren, da de manglende ressourcer bl.a. medfører værksteder med forældet udstyr og manglende økonomisk overskud til at skabe attraktive rammer for de unge.
LÆS OGSÅ: Overblik over finansloven: Her er, hvad du skal vide om EUD, VUC, FGU og STU
Tak Carl for at råbe op, men hvor bliver den politiske opfølgning af, og hvor bliver den 'varmecheck' eller rettere 'materialecheck af, som FGU og erhvervsuddannelserne burde have modtaget i august? En uddannelsesmæssig varm måned, hvor mange nye unge mennesker for første gang stifter bekendtskab med en erhvervsuddannelse. Skal vi se passivt på, imens inflationen øger den økonomiske skævvridning i vores uddannelsessystem eller skal vi handle?
HVIS VI IKKE PRIORITERER vores erhvervsuddannelser og gerne anvender en del af finanslovens inflationsmidler på 'materialechecks', så behøver vi måske slet ikke at bekymre os om, hvorvidt vi har råd til at opvarme vores huse. Vi behøver ikke at bekymre os om, hvem der eventuelt skal have varmechecks. Nej – prioriterer vi ikke erhvervsuddannelserne i denne inflationstid, så bliver vores fremtidige bekymring, om det overhovedet er muligt at få fat i en VVS’er – om det overhovedet er muligt at få fat i en fagperson, der kan sikre varme!
