Konsulenthus-direktør: Vi kan lære af Schweiz, når det gælder brobygning

VI BEFINDER OS i en situation, hvor vi som samfund har udfordringer med at tiltrække de unge til erhvervsuddannelserne, hvorfor der i øjeblikket er stort fokus på, hvordan vi kan få flere unge til at gå i denne retning. Og måske er en ny brobygningsmodel en del af løsningen?

I Danmark har brobygning traditionelt set fundet sted på uddannelsesinstitutionerne, og selvom denne model har flere fordele, så mener jeg, at der er grundlag for, at vi nytænker måden, vi arbejder med brobygning på. For er den nuværende model egentlig sådan, vi bedst guider de unge mod et kvalificeret uddannelses- og karrierevalg?

Efter jeg er blevet klogere på, hvordan de i Schweiz har succes med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, tror jeg, at vi skal tænke på, hvordan vi kan understøtte den måde, som brobygning foregår på i dag med et andet fokus.
 
Inspirationstur til Schweiz

I Danmark har vi en brobygningsmodel, hvor eleverne fra 9. og 10. klasse kommer ud og oplever forskellige uddannelsesinstitutioner med henblik på at blive klogere på forskellige ungdomsuddannelser og deres teoretiske og praktiske elementer samt et indblik i forskellige erhverv, som uddannelsen kan bane vejen for. Brobygningsmodellen giver desuden eleverne mulighed for at få en fornemmelse af undervisningsmiljøet, og hvordan det er at være studerende på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Der er flere positive elementer i den nuværende model, og derfor er der ingen tvivl om, at brobygning, som vi kender det i dag, er en vigtig del i at hjælpe unge mennesker med at træffe beslutninger om deres fremtidige karrierevalg. Men kan vi hjælpe de unge endnu bedre? Specielt med tanke på, at vi gerne vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Jeg mener ikke, at vi skal erstatte den nuværende brobygningsmodel, men jeg tror på, at der i højere grad bør være fokus på at bygge bro ud mod virksomhederne.

I Schweiz er der stort fokus på, at eleverne allerede tidligt i deres skoleforløb får muligheden for at snuse til erhvervslivet gennem brobygnings- og praktiktilbud – en model, de kalder ‘snusepraktik’. Siden begyndelsen af 00’erne har der desuden været tradition for at afholde National Future Day. Et initiativ, der har til formål at give børn og unge i 7., 8. og 9. klasse et indblik i fremtidsmuligheder i forskellige brancher. Disse initiativer betyder, at det er meget få elever fra en ungdomsårgang, der vælger en ungdomsuddannelse uden at have været ‘ude i virkeligheden’, og det giver både eleverne og virksomhederne nogle klare fordele.

De succesfulde resultater i Schweiz er skabt på baggrund af, at eleverne har prøvet kræfter med ‘virkeligheden’. Jeg synes, det giver anledning til, at man kigger ind i, hvordan brobygning ude i erhvervslivet kan supplere brobygning på uddannelsesinstitutionerne, og hvordan man kombinerer den danske og schweiziske model.

Et mere afklaret uddannelsesvalg

Der er flere gode grunde til, at vi bør stræbe efter en tilgang, der er inspireret af den schweiziske model, hvor de unge kommer i brobygning i virksomhederne frem for ude på uddannelsesinstitutionerne. Ved at give eleverne mulighed for at snuse til forskellige brancher og jobfunktioner ude i virksomhederne får de praktisk erfaring med at være på en arbejdsplads, og de forskellige opgaver de vil kunne komme til at arbejde med i fremtiden. Det kan inspirere og guide eleverne til at træffe mere velovervejede og afklarede beslutninger i forhold til, hvilken uddannelse der passer bedst til deres interesser og fremtidige karriere.

LÆS OGSÅ: Håndværksfestival skal få udskolingselever til at tage en erhvervsuddannelse

Og det er ikke kun eleverne, der kan få større gavn af en ny model. Det er også en investering i fremtiden for virksomhederne at lade potentielle medarbejdere snuse til deres erhverv, da det giver mulighed for at opbygge relationer til potentielle medarbejdere på et tidligt stadie, og det kan hjælpe dem med at tiltrække de rigtige medarbejdere på lang sigt.

Man skal dog have for øje, at det er en tilgang, der stiller krav til virksomhederne, da de skal stå til rådighed og være klar på at tage imod elever, der har interesse i deres branche.

En ny tilgang er under opsejling

Inspirationsturen til Schweiz har om noget været en inspirationskilde og øjenåbner for mig i forhold til, hvordan vi kan hjælpe vores unge med nemmere at kunne træffe et uddannelsesvalg, hvilket også var det helt store formål med turen. Noget af det, jeg er allermest imponeret over, er, hvor engagerede de schweiziske virksomheder er. Og hvis vi skal ændre den nuværende tilgang, kræver det også, at de danske virksomheder er engagerede og støtter op.

Med et ønske om at bidrage til at få flere unge til at få øjnene op for mulighederne med en erhvervsuddannelse, har aktører inden for uddannelsesområdet og erhvervslivet brugt den seneste tid på at skabe et overblik over de indtryk og erfaringer, vi har gjort os i Schweiz.

Det har inspireret os til, at vi nu er i gang med at udarbejde en Aalborg-model for, hvordan vi får flere unge til at vælge en faglært uddannelse. Det er en model, der indeholder flere indsatser og initiativer, men hvor et øget fokus på at få de unge ud i virksomhederne er et nøgleelement.

Udarbejdelsen af en ny Aalborg-model foregår i et tæt samarbejde mellem TECHCOLLEGE Aalborg, Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, Aalborg Jobcenter, Aalborg Handelsskole, Dansk Industri og Fagforbundene.