Det Fælles Studenterråd: Regeringens retorik vil skade vores velfærdssamfund
NU ER VI ENDNU ENGANG gået ind i et nyt år fulde af forventninger og håb for fremtiden, men som forperson for Det Fælles Studenterråd på Professionshøjskolen Absalon er jeg allerede bekymret for konsekvenserne af det omfattende reformudspil på uddannelsesområdet, som regeringen præsenterede 8. oktober 2024. Et reformudspil som regeringen ønsker at vedtage i løbet af 2025.
Reformudspillet kommer på baggrund af massiv mangel på fagprofessionelle især i velfærdsprofessionerne. Ambitionen er at gøre adgangen til vores erhvervs- og professionsbacheloruddannelser lettere ved for eksempel at oprette en ny ungdomsuddannelse kaldet EPX.
Vi oplever på tværs af alle landets professionshøjskoler massive rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker, da der simpelthen er færre, der søger ind på vores uddannelser, og samtidigt falder op mod en tredjedel af alle vores studerende fra undervejs på deres uddannelser.
Men reformudspillet overser desværre helt fundamentale aspekter af, hvad det rent faktisk kræver at gå på en professionsbacheloruddannelse. Og den underliggende signalværdi i regeringens retorik kan risikere at skævvride den generelle opfattelse af vores professions- og erhvervsuddannelser.
Det synes jeg er enormt ærgerligt, da jeg tror, at det vil påvirke danske unges uddannelsesvalg på en negativ måde.
Det er ikke mindre fint at tage en professionsbacheloruddannelse
En professionsbachelor læses typisk på en professionshøjskole. Vores studerende skal lære at anvende og omsætte teori i praksis, da praksis er et meget afgørende element i alle vores uddannelser. Ingen vil stikkes af en sygeplejerske, der kun har læst om proceduren i en bog, føde med en jordemoder, der kun har set fødsler på film eller lade deres børn passe af en pædagog, som aldrig har talt med et barn. Derfor varer en professionsbachelor typisk 3,5 år.
En akademisk bachelor tager typisk tre år, læses på universitet, og her er det teoretiske i fokus. Min bekymring er, at regeringen med deres reformudspil kommer til at forstærke en allerede eksisterende opfattelse af, at universitetsuddannelserne - altså de akademiske uddannelser - er "finere," og at professionsbacheloruddannelser er for dem, der ikke kan klare det boglige.
Begge typer bacheloruddannelser ligger på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme, og det er derfor uheldigt, at der er opstået en tendens til, at ordet ”akademisk” opfattes som ”mere boglig” og endnu mere uheldigt, at regeringen synes at blive ved med at tale direkte ind i dette narrativ ved gentagende gange at promovere den nye ungdomsuddannelse EPX som et tilbud for elever, der ikke har et gennemsnit på 6 og derfor ikke kan komme ind på STX, og for dem som ønsker ”en mindre boglig uddannelse”.
Vi har brug for politiske reformer, men vi bliver i den forbindelse nødt til at være yderst opmærksomme på den retorik, vi bruger til at omtale de forskellige uddannelsesveje, vi har i Danmark.
Vi må værne om kvaliteten af vores studerende
På professionshøjskolen Absalon er vores slogan ”Uddannelser der kan mærkes”. Fælles for alle vores uddannelser er, at de kræver stærke evner inden for både medmenneskelig forståelse og refleksion. Det er nødvendigt, at vores studerende har et vist fagligt niveau, da de ellers risikerer at falde fra i løbet af uddannelsen. Derudover er det gavnligt for vores studerende, at de også har et vist niveau af almen dannelse, da vi skal ud og arbejde med mennesker - men det vil regeringen også skære fra på EPX.
Vi risikerer derfor at sende flere studerende ind i professionsuddannelserne, som ikke har den nødvendige ballast - hverken fagligt eller socialt, til at gennemføre studiet og det efterfølgende arbejde. Hvis man allerede, når man starter på en ungdomsuddannelse, nedtoner det teoretiske aspekt af vores professionsuddannelser, risikerer man at gøre de studerende dårligere rustet til studiet og dermed også til fremtiden.
LÆS OGSÅ: Pædagoguddannelsen er i frit fald: 10 procent færre har søgt
Samtidig risikerer reformen at føre til et fald i antallet af de STX-studenter, der søger ind på professionshøjskolerne. Mange af de nuværende professionsbachelorer nyder godt af studerende, der bringer stærke teoretiske kompetencer fra STX med sig. Hvis færre STX-studenter ser professionshøjskolerne som en naturlig vej efter endt ungdomsuddannelse, kan det føre til en ubalance i sammensætningen af vores studerende og i sidste ende en svækkelse af kvaliteten af vores uddannede fagprofessionelle.
En åben invitation til dialog
Jeg opfordrer regeringen til at overveje konsekvenserne af den retorik og de beslutninger, der ligger til grund for reformudspillet. Hvis regeringen ønsker at forstå, hvad der er nødvendigt for at uddanne kompetente fagprofessionelle, er den meget velkommen til at besøge en af vores mange campusser.
Jeg står også gerne til rådighed for dialog og sparring, så vi sammen kan sikre et mere helhedsorienteret reformudspil og samtidigt undgår at forstærke unødvendig uddannelseselitisme.
Det er nemlig ikke mindre fint at tage en professionsbacheloruddannelse!
