Lederne: Det kønnede uddannelsesvalg afspejles igen i kvote 2-ansøgningerne
DE SENESTE TAL fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 54.279 mennesker har søgt optagelse på en uddannelse gennem kvote 2 – og det antal er fire procent højere end sidste år.
Dykker vi ned i de enkelte uddannelsesområder, er STEM-uddannelserne - som for eksempel dækker over matematiske, ingeniør-, og IT-uddannelser - gået frem med hele 12 procent. Det er enormt positivt, at så mange søger mod STEM-uddannelserne, fordi der er stor efterspørgsel efter netop disse kompetencer blandt ledere og virksomheder. Men dykker vi ned i, hvordan mænd og kvinder fordeler sig i kvote 2-søgningen på STEM-uddannelserne, er udviklingen stagneret med 65 procent mænd og 35 procent kvinder, der søger de uddannelser.
Vender vi blikket mod tre af de store professionsuddannelser som pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, er der enten et fald eller stagnering i kvote 2-ansøgningerne. Og det er stærkt bekymrende, fordi der er mangel på pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, og det kommer til at have konsekvenser for den danske velfærd. Det er stadig mest kvinderne, der søger velfærdsuddannelserne. Over en femårig periode vælger færre mænd for eksempel pædagoguddannelsen, så nu kun hver fjerde kvote 2-ansøger er en mand. Endnu mere nedslående er det, at udviklingen blandt mandlige kvote 2-ansøgere på både sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne står fuldstændig stille. Her udgør mændene kun henholdsvis syv procent og 12 procent, og sådan har det set ud de seneste mange år.
LÆS OGSÅ: Forestillinger om løn og arbejdsvilkår får unge til at fravælge velfærdsuddannelserne
Selvom en ny undersøgelse fra EVA glædeligt viser, at faglig interesse og et spændende job er afgørende for de fleste i studievalget, så spiller køn desværre fortsat en rolle for fravalg af uddannelser, viser andre undersøgelser.
DE KØNSSTEREOTYPISKE FORESTILLINGER om at drenge ikke kan være omsorgspersoner, eller piger ikke kan arbejde med teknologi hæmmer Danmarks vækst og innovationskraft. Diversitet både på studiet og på arbejdspladsen skaber nye måder at anskue problemstillinger og løsninger på. Vi skal bruge hinandens forskelligheder som en styrke og kvalitetssikring i løsningen af arbejdsopgaver.
Derfor er det afgørende, at man som minoritetskøn bliver taget godt ud imod både på studiet, men også i jobbet. Et rummeligt studiemiljø og arbejdsplads kan være med til at bryde de fastfrosne kønsnormer, som stadig findes. Men det kræver, at der sættes ind flere steder - både inden studievalget træffes, under studiet -for at mindske frafald - og ude på arbejdspladserne.
Et godt sted at starte er at styrke uddannelsesvejledningen, så vi undgår at reproducere stereotype forventninger, allerede inden den unge træffer sit valg af uddannelse. Det betyder, at mænd også bliver eksponeret for muligheden for at blive sygeplejerske, og at kvinder bliver præsenteret for muligheden for at blive maskinmester på en måde, så man føler sig berettiget til at gå der uanset køn.
Samtidig kan virksomhederne arbejde med at eksponere rollemodeller og vise den rummelighed, som eksisterer på arbejdspladsen. Det kan eksempelvis være ved at vise de forskellige typer af medarbejdere, som er i virksomheden, da det kan give et indblik i bredden af opgaver.
