SF: En ny ungdomsuddannelse skal tilbyde en anden type faglighed end STX
DA JEG VAR 15 ÅR, vidste jeg ikke meget om, hvad jeg ville lave resten af mit liv. Jeg vidste, at jeg gerne ville på musikefterskole, og at jeg gerne ville gå på gymnasiet. Jeg kunne godt lide både matematik og samfundsfag, men sandheden er nok, at det lige så meget handlede om nye venner, gymnasiefester, elevopsætning af musicals og muligheden for at udskyde de svære beslutninger lidt.
På mange måder var jeg en meget almindelig 15-årig (altså med undtagelse af det med matematikken). Derfor er det vigtigt, at en ny ungdomsuddannelse giver rum til det. Rum til, at langt de fleste 15-årige ikke aner, hvad de vil med deres liv, og at de desuden går langt mere op i sociale relationer på det tidspunkt. Og det er okay. Der er ikke noget galt med at have det sådan.
LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse
Den første opgave for en ny ungdomsuddannelse er altså at skabe et attraktivt ungemiljø, hvor eleverne omgås andre unge. Den nye ungdomsuddannelse bør kunne alt det, gymnasierne kan i dag. Det skal ikke være nøjagtigt det samme, men der skal være et bredt udsnit af sociale aktiviteter og fællesskaber, man kan være en del af. Der er altså både brug for faste stamhold, der kan give stærke klassefællesskaber, og frivillige foreninger som festudvalg og fodboldklub.
DET BLIVER IKKE en nem opgave. De almene gymnasiers stærke sociale miljøer bygger på årtiers traditioner. Det er svært at skabe fra bunden, og derfor skal vi lade os inspirere af og bygge videre på meget af det, der allerede virker i dag.
Derudover skal en ny ungdomsuddannelse tilbyde en anden type faglighed, end de almene gymnasier nødvendigvis gør i dag. Eleverne skal kunne prøve kræfter med forskellige håndværk, og det er oplagt at lade sig inspirere af den værkstedsbaserede tilgang, man blandt andet bruger på HTX. Der skal desuden være mulighed for at prøve fag af, der ligger uden for den klassiske fagrække – for eksempel sygepleje og metalsløjd.
Det er ikke nødvendigvis den dybe tallerken, der skal genopfindes, men de gode erfaringer, forskellige institutioner har med praksisrettet undervisning, skal bringes i spil.
Et tredje mål for en ny ungdomsuddannelse bør være at gøre op med idéen om, at det er et problem, hvis man er student, før man bliver faglært.
I årevis har man presset unge til at tage beslutningen om gymnasium eller erhvervsuddannelse så tidligt som muligt. Der skulle være enten eller og aldrig både og – for det er alt for dyrt for samfundet, hvis man gør begge dele.
De gymnasiale uddannelser måles på, hvor mange de sender videre til videregående uddannelser. Og her er erhvervsskoler jo ikke med i puljen. Derfor kan gymnasierne blive sat under tilsyn, hvis for mange fortsætter på en erhvervsuddannelse. Indtil for få år siden var det endda forbudt at vejlede studenter til at tage en erhvervsuddannelse.
Det er afgørende for en ny ungdomsuddannelse at gøre op med dette. For der er ingen skade sket ved at tage sig lidt tid til at beslutte sig og få nye venskaber, inden man tager en erhvervsuddannelse – især ikke, hvis man samtidig lærer noget.
SIDST MEN IKKE MINDST er det vigtigt, at en ny ungdomsuddannelse ikke lukker døre. Fagrækken skal ikke snævres for meget ind, så det alligevel føles som et endegyldigt valg. De beslutninger, der tages under uddannelsen, skal ikke være altafgørende for ens muligheder efter uddannelsen.
Med andre ord skal en ny ungdomsuddannelse være inspireret af mange af de ting, der gør det almene gymnasium til et attraktivt valg for de unge. For det er den vigtigste opgave for den nye uddannelse, at den bliver netop det: et attraktivt tilvalg for de unge.
