Stefan Hermann: Et styrket FGU – indtil videre

EN ORDFØRER FORTALTE mig på et tidspunkt i det forhandlingsforløb, der ledte til Folketingets enstemmige beslutning i 2018 om at etablere FGU'en, at der var betydelige sværdslag vedrørende fastsættelsen af FGU'ernes økonomi - det vil sige de takster, der betales per elev. Med andre ord den slags vældigt komplicerede prissætninger af ydelser, som er vilkåret i et taxameterfinansieret system. 

Den slags er hjertet i uddannelsesinstitutionernes økonomi. Finansministeren holder altid her nidkært på pengene, og FGU'en blev derfor ikke tilstrækkeligt finansieret trods massiv politisk opbakning, blandt andet fra den daværende statsminister og oppositionsleder. Hertil kom indledende problemer med IT, Covid-19 og et elevtal, der lå milevidt fra det forudskikkede på omtrent 14.000 årselever. Nu er der knap 9.000. 

Nu ændres ikke mindst økonomien med den brede politiske aftale i afvigte uge. FGU'erne finansieres nu mere robust. Det varige løft er på omkring ti procent af den ordinære økonomi, men svinger med FGU'ernes økonomi de seneste par år, når man medregner de midlertidige bevillinger, som er opnået hen ad vejen. En hel del af merøkonomien lægges på grundtilskuddet, hvilket styrker de små FGU'er, der navnlig ligger i tyndt befolkede egne. 

LÆS OGSÅ: Tesfaye har landet ny FGU-aftale: Der bliver intet bygningstaxameter, og FGU bliver ikke en ret

Aftalen reparerer derudover en lang række af de småproblemer og børnesygdomme, der altid er, når man laver store omlægninger, forudsætninger viser sig ikke at holde etcetera. Dertil kommer mindre tilføjelser som seksualundervisning og gratis måltider. Maden virker som en detalje, men er formentlig en kostbar affære.

AFTALEN HANDLER FREM FOR ALT om to ting. Dels en mere robust økonomi, der ikke mindst sikrer små FGU'er uden for de store byer, dels en ændret byrdefordeling, hvor kommunerne nu får et stærkere incitament til at visitere til FGU'en, hvilket har svinget betydeligt. Begge ting er kloge. Men jeg er i tvivl om de er tilstrækkelige. 

Netop en mere kompliceret elevsammensætning indebærer, at man må undre sig over, at regeringen og aftalepartierne ikke har prioriteret kompetenceudvikling og forskning yderligere. Lad os tage det sidste først. På grund af den politisk bredt forankrede målsætning om, at Danmark i offentlige bevillinger skal bruge en procent af BNP, bliver der næsten hvert år flere penge i den såkaldte forskningsreserve, hvor et bredt flertal deler midler ud efter såvel strategiske som jævnt idiosynkratiske kriterier. 

IKKE DESTO MINDRE har FGU'en ikke fået et gennembrud her. De allersvageste unge, de berømmede 43.000 uden uddannelse og job, har ikke kunnet få et langsigtet strategisk forskningsprogram, der kan hjælpe FGU'erne såvel som vejlede politikere lokalt og nationalt. Det er fortsat en skam, men Tesfaye kan nå at tale med sin kollega i Uddannelses- og Forskningsministeriet og råde bod på den strategiske udeladelse, når regeringen i det kommende år laver sit udspil til nye forskningsreserveforhandlinger. Her er det ikke nok med at sætte penge af til praksisfaglighed og arbejdspædagogik. Godt og vigtigt, men chancerne for spredt fægtning og manglende sammenhæng er stor. 

Tæt beslægtet hermed er behovet for, at de mest udsatte unge mødes af de bedste professionelle. Det var en hjørnesten i ekspertgruppens anbefaling i sin tid. At få brudt den særlige danske tradition, hvor de borgere, der er i størst bekneb, skal mødes med ikke alene knappe driftsbudgetter, men også og ofte med personale med meget varierende faglige forudsætninger. FGU'en skulle med andre ord have en endnu dygtigere flerstrenget og mangefacetteret profession af lærere og håndværkere, vejledere og ordblindekyndige med videre, som kunne tage hånd om den store gruppe af unge, der engang hed restgruppen og som før FGU'en altid måtte nøjes med rest-politik. 

LÆS OGSÅ: Beregninger: Blot 100 flere FGU-lærlinge om året kan spare det offentlige milliarder

Behovet for professionsudvikling og kompetenceudvikling bliver ikke mindre de kommende år, ikke mindst da FGU'erne formentlig vil få vanskeligt ved at tiltrække dygtigere lærere med videre, der er knaphed på. Det er godt med penge til ordblindeindsatsen og kompetenceløft her, men et egentlig strategisk ryk mangler. 

Der er grund til at glæde sig over løftet af FGU'en, men jeg tror, forligskredsen kommer til at skulle se på økonomien igen. Inden da skal en kyndig duo med Mr. Uddannelse Per B. Christensen og børne- og ungedirektør Claus Svold være rejsehold. Mon ikke de kommer til også at sige noget om viden, profession og kompetencer.