Erhvervsskoler og forbund: EPX skal inspireres af praksisfaglige erfaringer
PRAKSISFAGLIGHED ER BLEVET et centralt emne i lyset af regeringens planer om en ny toårig EPX. Ungdomsuddannelsen skal give eleverne mulighed for at kombinere teoretisk viden med erhvervsrettede og praktiske færdigheder og føre til en studenterhue.
Udspillet om EPX understreger en voksende anerkendelse af, at dannelse ikke kun handler om akademiske kvalifikationer, men også om evnen til at skabe noget håndgribeligt, tage ansvar og forstå den fysiske og praktiske verden omkring os.
For at praksisfaglighed ikke blot bliver en politisk floskel, men reelt repræsenterer didaktisk fornyelse og fører til, at man lærer et fag, er det vigtigt at søge inspiration dér, hvor praksisfaglighed har været en del af hverdagen i mange år. Derfor har vi i en bred repræsentation af uddannelsesorganisationer og arbejdsmarkedets parter drøftet, hvad der karakteriserer praksisfagligheden i erhvervsuddannelserne. Det har resulteret i 12 indsigter, som blandt andet er præsenteret for børne- og undervisningsudvalget, og som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har taget positivt imod.
Erhvervsuddannelserne, som bygger på praksisfaglighed, ruster unge og voksne til både arbejdsmarkedet og til at indgå i samfundet som hele mennesker. Det handler ikke kun om at mestre et håndværk eller en teknisk færdighed, men også om en dybere forståelse af verden og individets samspil med det omkringliggende samfund.
Gennem erhvervsuddannelserne bliver eleverne borgere, der forstår deres samfundsøkonomiske og sociale ansvar. Og netop det udgør en central del af dannelsesbegrebet, som erhvervsuddannelserne i høj grad bidrager til, men som sjældent italesættes.
Gennem fag som for eksempel tømrer, elektriker, kok, kontor- eller sosu-assistent, lærer elever ikke blot at udføre bestemte opgaver, men også at forstå sammenhænge, at samarbejde, tage ansvar og udvikle kritisk tænkning.
AT VÆRE EN DYGTIG FAGLÆRT kræver mere end færdigheder. Det kræver dømmekraft, handlekraft, kreativitet og evnen til at navigere i komplekse situationer. Den praksisnære læring giver eleverne mulighed for at opleve, hvordan teoretisk viden kan anvendes i virkelige situationer. Samtidig styrkes elevernes selvtillid, fordi de dagligt ser de konkrete resultater af deres arbejde, som giver en umiddelbar oplevelse af mening og værdi.
Didaktikken og pædagogikken medvirker til høj trivsel på erhvervsuddannelserne. Det er måske ikke lige det man forventer, når fokus oftest er på elevernes frafald og omvalg, men faktum er ifølge en undersøgelse fra EVA, at unge, der har valgt at starte på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, vurderer sig selv højere på en række parametre som god trivsel, motivation for uddannelse, og hvor sikre de er på, at uddannelsen er det rigtige valg for dem, end unge, der er startet på en gymnasial uddannelse.
Praksisfagligheden viser os, at viden og handling hænger uløseligt sammen, og at dannelse kan ske i værkstedet såvel som i klasselokalet. Erhvervsuddannelserne er ikke kun en vej til job, karriere og iværksætteri, men også en vej til livslang læring, personlig udvikling og dannelse.
HVIS VI VIRKELIG ØNSKER at skabe en uddannelse, der favner alle unge og styrker både deres faglige og personlige udvikling, så skal praksisfagligheden anerkendes og integreres som en central del af den nye gymnasiale ungdomsuddannelse EPX.
LÆS OGSÅ: Tesfaye: EPX-elever koster mere end elever på uddannelser, EPX'en skal erstatte
EPX’en skal ikke være en ny erhvervsuddannelse, men den skal adoptere erhvervsuddannelsernes skjulte værdi - den gode læring, dannelsen og praksisfagligheden - samtidig med at den forbereder de unge fagligt til både almene og erhvervsrettede uddannelser.
