3F København: Folketinget træffer hovedløs beslutning
I EN TID hvor der er brug for kvalificeret arbejdskraft, har Folketinget besluttet at stoppe støtten til arbejdsløse, der vil uddanne sig med it-kundskaber og engelsk. Og det sker, selvom arbejdsgiverne inden for især service- og rengøringsområdet efterspørger netop disse kvalifikationer.
Med virkning fra den 1. januar 2022 har Folketinget valgt at stoppe bevillingerne til FVU – IT og FVU – engelsk.
Debatindlægget fortsætter under billedet
Foto: Screenshot fra bekendtgørelsen på Retsinformation.dk.
Der er tale om en besparelse, der rammer nogle af de dårligst uddannede og dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet. Der er tale om en hovedløs beslutning, som må laves om.
DER ER BRUG FOR FLERE bevillinger – ikke nedskæringer - for at opkvalificere ufaglærte arbejdsløse inden for service- og rengøringsområdet, så de igen kan komme i arbejde.
LÆS OGSÅ: Direktør advarer: Ansatte er for dårligt uddannede til at arbejde med robotter
Corona-nedlukningen lærte os som fagforening og A-kasse, at de medlemmer, der ikke er i besiddelse af tilstrækkelige IT-kvalifikationer, står meget dårligt. De kan ikke honorere kravene til den digitale kommunikation, og de risikerer at blive isoleret og komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
Også i det lys er det en virkelig dårlig idé at gøre det vanskeligere at dygtiggøre sig på dette område.