S-medlemmer i oprør: Nej, Rosenkrantz-Theil - du har langt fra gjort nok for erhvervsskolerne

"Jeg blev ærlig talt pissesur."

Sådan lyder reaktionen fra Mathias Vinholt, medlem af Socialdemokratiet og formand for Ungdommens Landsudvalg i Dansk El-forbund, efter at han læste interviewet med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der blev bragt i A4 Aktuelt torsdag.

Her godkender ministeren regeringens indsats for erhvervsuddannelserne (EUD) i de seneste tre år. Som eksempel fremhæver hun, at man er lykkedes med at mindske manglen på lærepladser på erhvervsuddannelserne.

LÆS OGSÅ: Pernille Rosenkrantz-Theil evaluerer: Vi har gjort nok, men vi har ikke løst alle problemer

Men tilfredsheden hos ministeren er Mathias Vinholt, der tidligere har været en del af Socialdemokratiets forretningsudvalg i partiets ungdomsorganisation, DSU, langt fra enig i.

"Jeg er enormt skuffet. Hun siger jo, at der er gjort nok på området, men så må jeg spørge: for hvem?” spørger han retorisk.

“Ministeren lægger op til, at man mere eller mindre har klaret alle de problemer, man så på området i starten af regeringsperioden, og nu er det petitesser, der er tilbage. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Så er det forskellige planeter, vi bor på, og nogle andre lærlinge jeg møder," uddyber Mathias Vinholt.

LÆS OGSÅ: Dyk ned i A4 Aktuelts datasæt om erhvervsuddannelsernes udfordringer

Flere unge faglærte med tilknytning til Socialdemokratiet er enig med Vinholt i, at regeringen ikke har prioriteret erhvervsuddannelserne tilstrækkeligt i indeværende valgperiode.

Blandt andre påpeger Morten Ryom, der er formand for 3F Ungdom og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Nordjylland, at udstyret på erhvervsskolerne er utidssvarende.

"Maskineriet er håbløst forældet, og det gør, at vi sakker bagud på vores faglige niveau i forhold til de lande, vi konkurrerer med, hvilket er ret skidt, for det er kvaliteten, vi konkurrerer på," siger Morten Ryom.

Minister: Vi har nået, hvad vi kunne

At erhvervsskolerne har været underprioriteret, er Pernille Rosenkrantz-Theil imidlertid ikke enig i.

"Jeg synes egentlig, det interview (som ministeren gav til A4 Aktuelt torsdag, red.) meget godt siger, at vi har nået det, vi kunne nå på den her valgperiode. Men vi er ikke færdige," siger hun til A4 Aktuelt og fortsætter:

"Jeg synes, jeg gør det ret klart, at vi har løst ét af de store problemer (manglen på lærepladser, red.), der er. Det efterlader os jo med nogle problemer, der er uløste af ret stor karakter," erkender ministeren.

Men hvordan kan du så sige, der er gjort nok?

"Jamen, det var, hvad der kunne nås i den valgperiode. Det, jeg bliver spurgt om af journalisten, er, om vi har nået nok på de seneste 3,5 år. Og i forhold til, at det var 3,5 år, så ja. Men det betyder jo ikke, at vi er i mål. Så langt fra," siger børne- og undervisningsministeren.

"Dels er der givet en kvart milliard kroner ekstra til kvalitetsløft om året, dels er der lagt penge ind til grøn omstilling, hvor vi har lagt en pulje ind på 200 millioner kroner. Og så har vi sat 500 millioner kroner af om året til flere lærepladser," siger hun.

I Socialdemokratiets 2030-plan ligger der ifølge ministeren desuden 1,6 milliarder kroner ekstra til erhvervsuddannelserne og mere praktisk folkeskole.

Vinholt: Pengene er ikke øremærket

De 1,6 milliarder vil regeringen finde ved at skære på kandidatuddannelserne - og 700 millioner af dem frigives først i 2030. Men den pose penge er ifølge Mathias Vinholt ikke øremærket specifikt til erhvervsuddannelserne. De kan dermed også gå til andre uddannelser som for eksempel den forberedende grunduddannelse (FGU) eller efter- og videreuddannelse.

"Jeg under dem hver en krone. Men der er ikke noget sted, hvor der står sort på hvidt, at de 1,6 milliarder kroner kun bliver givet til erhvervsuddannelserne," understreger Vinholt.

"Så det er ikke øremærket til EUD. Det er øremærket til en gruppe, hvor EUD indgår, men det er altså ikke øremærket specifikt til os," siger han.

LÆS OGSÅ: I kamp for flere faglærte: Moderaterne klar med nye visioner for erhvervsskolerne

Samtidig giver han ikke meget for de 500 millioner kroner om året til flere lærepladser.

"Samtlige af de 500 millioner kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er arbejdsmarkedets parters egen pengekasse, hvor der er nogle klare regler for, hvad pengene må bruges på. Så det er jo vores egne penge så at sige. Det er ikke ministeren, der er kommet fra Finansministeriet med en ekstra pose penge," lyder det fra Mathias Vinholt.

S-kandidat: Der skal investeres massivt

Thomas Skriver Jensen er industritekniker, tidligere formand for Metal Ungdom, og samtidig stiller han op til Folketinget for Socialdemokratiet. Han mener heller ikke, at regeringen har prioriteret erhvervsuddannelserne tilstrækkeligt og understreger, at han er uenig med Pernille Rosenkrantz-Theil i, at der er gjort nok.

"Der skal investeres massivt i erhvervsuddannelserne. Det har ikke været godt nok endnu,” siger Thomas Skriver Jensen.

På trods af, at omprioriteringsbidraget - det to procents sparekrav, der blev indført af Venstre-regeringen i 2015 på EUD-området, blev droppet af VLAK-regeringen i 2018 - har erhvervsuddannelserne oplevet et fald i det samlede tilskud.

Beregninger fra interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier viser, at der med omprioriteringsbidraget er blevet skåret 1,2 milliarder kroner af erhvervsuddannelsernes tilskud i perioden 2016-2022.

LÆS OGSÅ: Erhvervsuddannelserne bliver glemt i valgkampen: Paradoksalt, mener analyseekspert 

Morten Ryom er da også enig i, at der er behov for massive investeringer og understreger nødvendigheden i at prioritere erhvervsuddannelserne for at sikre den grønne omstilling.

"Det gør mig da ked af det, at hun siger, at der er blevet gjort nok. Har hun ikke fulgt med?" lyder det fra folketingskandidaten.

Udregninger fra brancheorganisationen Green Power Denmark viser, at den grønne omstilling, der skal sikre klimamålsætningerne i 2030, øger behovet for faglærte med 19.000 personer.

"Vi var jo nogle stykker, som startede lærlingeoprøret af en grund, og de massive investeringsproblemer, der har været i forhold til erhvervsuddannelserne er jo stadigvæk gældende. Der stemmer min virkelighed måske ikke lige helt overens med min kære partikammerats," siger Morten Ryom.