Indstil din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant ved Årets TR 2023
Igen i år hylder A4 Medier de mange dygtige tillidsvalgte, og der er nu åbent for indstillinger til årets tillidsrepræsentant og årets arbejdsmiljørepræsentant. Der vil åbnes for andre priser løbende.
Det bliver mere og mere vigtigt at støtte op om den danske model, mener A4's chefredaktør, Kristian Madsen, hvorfor der er vigtig med en aften, hvor de tillidsvalgte bliver hyldet.
"Vi hylder så mange andre i samfundet, og vi vil gerne hylde tillidsrepræsentanerne, fordi de laver et kæmpe stykke arbejde. Jeg synes, det bliver mere og mere vigtigt at støtte op om den danske model, som er særligt for vores land, og der har tillidsrepræsetanterne en central rolle," siger Kristian Madsen.
Bliver endnu større i år
Priserne tildeles til dem, der har gjort noget særligt for deres kolleger og arbejdspladsen.
"Det er helt særligt, at man kan finde løsninger ude på arbejdspladsen mellem medarbejdere og arbejdsgiver uden at skulle sætte gang i det helt store med jura og rigtig mange aktøterer. Tillidsrepræsentanten kan sætte sig ned med chefen og stille og roligt komme med løsninger. Det vil vi gerne støtte op om," siger Kristian Madsen.
Sidste års vinder var tillidsrepræsentant Helle Andreassen, social- og sundhedsassistent i Solrøds kommunale hjemmepleje. Hun vandt for sin rolle i at bringe hjemmeplejens sygefravær ned og for at stå i frontlinjen i de svære situationer på arbejdspladsen. Læs mere om sidste års vinder her.
Årets TR afholdes 1. november og bliver endnu større i 2023 med op til 500 gæster i Cirkusbygningen i København. Det er en jury, bestående af folk i fagbevægelsen og tidligere vindere, der udvælger vinderne på baggrund af kriterier. Alle vinderne afsløres først til prisfesten.
Du kan indtil 1. september indstille din kollega gennem en formular på https://www.aaretstr.dk/indstilling.
Alle kan indstille deres kolleger.
Læs mere om Årets TR 2023 her.