Faglig kommentator: Mange år siden sygeplejerskerne har været så tæt på lønløft

Fagbevægelsen Uden Filter kan høres gratis hos Itunes eller Spotify.

Da sygeplejerskerne strejkede i 10 uger over sommeren, var vejret godt, smittetallene lave, hospitalerne på lavt blus og Danmark tæt på at vinde EM. 

Situationen er helt anderledes i dag, hvor truslen om en hård coronavinter har bragt sygeplejerskerne tættere på et konkret lønløft, end de har været i mange år. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Statsministeren har uforvarende givet sygeplejerskerne momentum

Det vurderer faglig kommentator Gitte Redder i A4's podcast 'Fagbevægelsen Uden Filter':

- Sommerens strejke blev kaldt 'den hemmelige strejke'. Nu fylder sygeplejerskerne alt. Vi står overfor en ny bølge af coronasmittede, og skrækscenariet er, at det danske sygehusvæsen kollapser over vinteren. Folkestemningen går i retning af, at regeringen må gøre et eller andet andet for at sikre åbne hospitaler.

På coronapressemødet i mandags rettede statsminister Mette Frederiksen (S) en direkte appel til landets sundhedspersonale. 

- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede. Men også en ekstra indsats igen. For Danmark har igen brug for jer, sagde statsministeren, der understregede, at hun havde "forståelse" for frustrationenerne. 

Det udløste et kollektivt raserianfald blandt sygeplejerskerne, der ikke vil have flere honninghjerter, men kolde kontanter.

- Sygeplejerskerne er nedslidte og udkørte efter en lang periode, hvor de har måttet tage ekstravagter for at få hospitalerne til at fungere. Kort efter, de føler sig kørt over af regeringens lovindgreb, appellerer Mette Frederiksen til, at de skal udvise samfundssind. Det var dråben. Det har virkelig provokeret dem. Og nu kræver de penge på bordet, siger Gitte Redder.

Modvilje mod ekstravagter belaster sygehuse

Sygeplejerskerne har siden deres lovlige strejkes afslutning i slutningen af august ført en 'kamp mod fleksibilitet'. Ved at nægte at arbejde over og tage ekstravagter ville de tydeliggøre, at sundhedsvæsnet kun hænger sammen på grund af deres store indsats. 

Noget tyder på, at budskabet er trængt ind. 

LÆS OGSÅ: Ulovlig strejke er første sværdslag i sygeplejerskernes krig mod fleksibilitet

I et notat fra 5. november skriver Sundhedsstyrelsen, at der er "overhængende risiko for, at sygehusvæsenet i Danmark fra december og frem vil blive kritisk udfordret", og som en af årsagerne til belastningsproblemerne nævnes netop sygeplejerskernes modvilje:

"Efter konflikten på sygeplejerskeområdet er det blevet tiltagende vanskeligt eller umuligt for sygehusene at indgå aftaler om ekstraarbejde, som normalt er et vigtigt redskab til at håndtere perioder med øget pres."

Notatet nævner også den store mængde af ubesatte stillinger. Derfor står regeringen i en situation, hvor der er hårdt brug for at beholde sundhedspersonalet på hospitalerne, samtidig med, at en hel faggruppe er rasende og udkørte.

- Statsministeren er godt klar over, at det her er en krisesituation, og at sygeplejerskernes frustrationer snart kan sammenlignes med lærernes efter indgrebet i 2013. Mette Frederiksen ved godt, at de ikke kan vente til overenskomstforhandlingerne i 2024. Der er behov for noget, der kan tilfredsstille sygeplejerskerne her og nu, siger A4's faglige kommentator.

Den største chance i mange år

Det kan dog i praksis blive utrolig vanskeligt for regeringen at sende penge direkte til sygeplejerskerne. 

- I samme øjeblik, Mette Frederiksen giver penge til sygeplejerskerne, vil hun få andre faggrupper i den offentlige sektor på nakken. Der er også mangel på pædagoger, social- og sundshedsassistener og jordemødre, og de mener også, de fortjener en bedre løn, siger Gitte Redder. 

Men her kan de igangværende finanslovsforhandlinger komme i spil. 

- Sygeplejerskerne håber, at finansminister Nicolai Wammen kommer med nogle milliarder, der kan fordeles til de fem regioner. Regionerne kan så bruge dem i lokale lønforhandlinger til eksempelvis et midlertidigt fastholdelsestillæg, der skal forhindre frustrerede sygeplejersker i at forsvinde ud af døren, siger Gitte Redder.

LÆS OGSÅ: Analyse: Kampen om stolene kan afgøre, om lønkomité bliver gennembrud eller syltekrukke

En sådant fastholdelsestillæg til sygeplejerskerne ville kunne blive til politisk virkelighed som en corona-redningspakke til landets sundhedsvæsen. Det ville også have den fordel for regeringen, at man slipper for selv at fordele pengene, men lader det være op til regionerne.

- På den måde kan politikerne give sygeplejerskerne penge mellem hænderne, uden at man blander sig i den danske model og overenskomsterne, tilføjer Gitte Redder.

DSR vil derefter arbejde for, at et eventuelt fastholdelsestillæg kan blive mere permanent.

- Sygeplejerskerne har været i fem store konflikter siden tjenestemandsreformen blev vedtaget i 1969, og de har fået peanuts ud af det hver gang. Nu er situationen i det danske sundhedsvæsen så katastrofal, at de har den bedste chance for et lønløft i mange, mange år, siger A4's faglige kommentator i podcasten.

'Fagbevægelsen Uden Filter' udkommer hver torsdag morgen og kan høres hos Itunes eller Spotify.