Ny overenskomst for mere end 18.000 elektrikere

TEMA: OK 20
Dansk El-Forbund er blevet enig med Tekniq Arbejdsgiverne om to nye overenskomster for omkring 18.500 elektrikere.

Det oplyser elforbundet på sin hjemmeside.

Overenskomstaftalen, der får betydning for knap 18.500 elektrikere, blev indgået efter 29 timers uafbrudte forhandlinger mellem Dansk Elforbund og arbejdsgiverforeningen Tekniq.

- Det tog sin tid, når det gælder indsatsen mod social dumping, men nu står vi med nye og bedre redskaber i værktøjskassen. Sammen med arbejdsgiverne slår vi det helt fast, at mindstelønnen kun, og jeg siger kun, er et udgangspunkt. Der skal gives mere løn ovenpå ved lokalforhandling - både for danske og udenlandske elektrikere inklusive lærlingene. Samtidig opfordrer vi i fællesskab til, at udenlandske virksomheder kontakter Tekniq Arbejdsgiverne ved ankomsten til Danmark, og at udenlandske elektrikere kontakter Dansk El-Forbund, uddyber forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen fra Dansk El-Forbund.

Overenskomsten giver blandt andet nye fælles retningslinjer i indsatsen mod social dumping samt et løft på flere velfærdspunkter med for eksempel frihed til børns lægebesøg, forlængelse af betalt forældreorlov med tre uger og en forøget fritvalgskonto fra tre procent til i alt syv procent med mulighed for bl.a. flere seniordage.

Opdateres.

GDPR