Madsen: Legos kujoner viser at rå magt virker

LEGO HAR STØVSUGET sin seneste bæredygtighedsrapport for ord som “diversitet”, “LGBTQIA+” og “people of color”, skriver Finans.

Kursskiftet er markant hos klodsfabrikanten, der tidligere har vundet priser for sin hyldest til mangfoldighed med blandt andet det regnbuefarvede 'Alle er super duper'-sæt. 

Årsagen skal findes i frygten for Donald Trump og det famøse “vibe shift”, som alle taler om i USA: at fokus på diversitet og inklusion i trumpismens æra er gået fra at være en nødvendighed på det amerikanske marked til at være en kæmpe omdømmerisiko. 

Det, vi oplever efter Trumps magtovertagelse, er, hvor effektiv magtens rå brutalitet er i sin reneste form: Man behøver slet ikke at true Lego eller andre virksomheder med straf, de retter automatisk ind og overvåger sig selv.  

At være kujon kræver fasthed

Det kan blive en langvarig og svær linedans for Lego, for det kræver på en måde stort mod at være kujon. Sådan filosoferer den sovjetiske komponist Dimitrij Sjostakovitsj ironisk over sin egen frygt for Stalin-regimet i Julian Barnes’ roman 'Tidens Støj': 

“For at være en helt, skal man blot være modig et kort øjeblik - når man angriber kanonerne, kaster bomben, trykker på detonatoren, gør det af med både tyrannen og sig selv. Men at være kujon er at kaste sig ud i en livslang karriere. Man kan aldrig slappe af. Man er nødt til at forudse den næste situation, hvor man er nødt til at undskylde, vakle, krybe, genopdage smagen af gummistøvler og erkende ens egen karakters skamfulde og sleske tilstand. At være kujon kræver fasthed, vedholdenhed, afvisning af forandring - hvilket på en måde gør det til en slags heltemod.”

Det er dette kujonens heltemod, som Lego nu må leve med. En lang konstant tilpasning til magtens luner og den tilhørende frygt for, at de alligevel er kommet for at hente en, hver gang man hører motorstøj uden for huset om natten.

Intet storslået martyrium

Lego er langt fra alene. Chr. Hansen A/S, der i dag er en del af Novonesis, skrottede, ganske forudseende må man indrømme, allerede for to år siden alle regnbuefarver og LGBT+-politikker. Flere kommer til at følge efter og slikke magtens gummistøvler. 

Det er let at fordømme Lego for at være nogle skvatmikler, ligesom det var let at kritisere Sjostakovitsj for ikke at tage afstand fra Stalins forbrydelser.  

Hvorfor gjorde den verdensberømte komponist, trods indædt modvilje mod kommunisterne, ikke oprør, men accepterede en officiel position i partiet? Fordi alternativet ville være at opgive livet eller i hvert fald musikken, hvilket for Sjostakovitsj gik ud på et.

Fortællingen afslører tyrannens brutale logik, som også Putin og Trump gør brug af. Rå magt virker utroligt disciplinerende. Det er effektivt at statuere eksempler med magtmisbrug.

Hvorfor gør den russiske elite ikke oprør mod Putin? Fordi modstand intet ændrer, andet end for dig selv. Du bliver forfulgt, din familie plyndret for alt, hvad I ejer, og i værste fald dræbt; ikke i et storslået martyrium, der huskes for eftertiden, men koldt og uceremonielt myrdet og glemt.

Hold kæft, eller du bliver nakket

Metoderne er åbenlyst anderledes hos Donald Trump, men logikken er den samme. Når præsidenten fyrer den sorte amerikanske forsvarschef C.Q. Brown for at have fortalt om sine oplevelser med racisme som en af de få sorte jagerpiloter, så er det en klar besked hele vejen ned i systemet til alle sorte: Hold kæft! Ellers er din karriere slut. Når vi kan nakke forsvarschefen, så kan vi da også nakke dig. Selvfølgelig tager ingen herefter ordet.

Når Trump forfølger advokatfirmaer, der har arbejdet for hans modstandere, virker det disciplinerende på hele branchen. Telefonen bliver ikke taget hos de store advokatvirksomheder, hvis folk vil forsvares mod, endsige selv sagsøge, Donald Trump.

Præsidenten truede Mark Zuckerberg med fængsel på livstid for at ekskludere ham fra Facebook efter stormen på Kongressen. Da Trump igen blev præsident, så Zuckerberg lyset og blev fan. Apple, Microsoft, alle de store amerikanske virksomheder måtte kaste glans over den nye fyrste til hans indsættelse. Ellers får man staten på nakken. 

Lego og andre virksomheders kujonagtige knæfald for trumpismen er set i det lys forståelig. Hvad hjælper det, at ofre ejernes formuer eller risikere medarbejdernes arbejdspladser for nogle ord på glittet papir? Fair nok.

Politik er stærkere end centrum-venstre troede

Men det udstiller også den naivitet, som centrum-venstre er gået til markedet med. Vi har alt for ofte troet på at verden kunne ændres en CSR-rapport ad gangen. Til det grønnere, mere rummelige og socialt ansvarlige. Det afsløres nu som en fiktion.

I virkeligheden er Trumps optræden også på den måde en værdifuld lektie at tage med videre. I opgøret mellem magt og marked, så er politik langt, langt stærkere, end vi har gået og troet. 

Vi har i mange år købt fortællingen om, at det politiske handlerum over for de store virksomheder er stærkt begrænset - selv på europæisk niveau. Hvis vi stiller krav, så fyrer de folk eller flytter deres virksomheder og kapital til udlandet. Og det virker alligevel ikke. Derfor må politikerne underlægge sig markedets krav om deregulering og konstant lavere bidrag til fællesskabet.

Hvis man med hårdhændet brutalitet kan fjerne værdigrundlaget for virksomheder i selv fjerne lande, så kan man måske med tilsvarende politisk stålsathed trumfe krav om retfærdig skattebetaling, grøn omstilling og social bæredygtighed i gennem.