Ung LA'er: Fremtiden står i kassen – og vi straffer dem for det
FORESTIL DIG, AT DU som 16-årig får dit første fritidsjob. Du pakker varer, serverer kaffe eller underviser børn i fodbold. Du gør en forskel, du får ansvar, og vigtigst af alt: Du tjener dine egne penge. Men så kommer staten og napper en bid af din første løn. Staten siger "godt gået" med den ene hånd, og tager en bid af lønnen med den anden.
Derfor bør vi indføre en skattefri bundgrænse på 50.000 kroner om året for unge, der er tilmeldt en uddannelse og har job, i sammenslutning af det frikort man allerede har. Det er ikke en belønning for de unge dovne; det er et skulderklap til de unge, der yder, dem der tager ansvar, møder op og bidrager. For hvorfor straffe unge for at gøre det rigtige?
LÆS OGSÅ: Regeringen lander smart lokumsaftale for at få flere unge i fritidsjob
Hver anden ung i Danmark har aldrig haft et fritidsjob. Samtidig skriger erhvervslivet på folk med arbejdsidentitet og praktisk erfaring. Skattefrihed på de yderligere første 50.000 kroner vil give tusindvis af unge et konkret incitament til at tage arbejdshandskerne på, i endnu højere grad.
OG DET HANDLER IKKE KUN om økonomi. Det handler om trivsel. Undersøgelser fra blandt andet Børns Vilkår og Center for Ungdomsforskning viser, at unge, der arbejder i fritiden, ofte føler større ansvar, større tilknytning til samfundet og har lavere risiko for mistrivsel. De møder andre mennesker, lærer at møde til tiden, samarbejde med voksne og tage ansvar for deres opgaver. Det er ikke bare dannelse. Det er værdifuld livserfaring, man ikke kan få i klasselokalet.
Samtidig ruster det dem til fremtiden. Hvis du har haft fritidsjob i teenageårene, er du bedre forberedt på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Virksomheder ser positivt på unge, der har haft rigtige job og ikke bare karakterer på papiret. Det er konkret arbejdskraft, vi har brug for. Ifølge Dansk Erhverv vil Danmark i 2030 mangle op mod 99.000 faglærte.
Hvis vi skal vende den udvikling, starter det med, at vi motiverer unge til at arbejde tidligere og opleve glæden ved at skabe værdi.
LÆS OGSÅ: Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob
Og glæde er faktisk nøgleordet her. For det første job giver noget, man aldrig glemmer. Den første løn. Den første oplevelse af at blive taget alvorligt som en del af en arbejdsplads. Det bør vi ikke straffe med skat. Det bør vi belønne.
Skattefrihed på de første 50.000 kroner for unge under uddannelse er ikke bare sund fornuft – det er en konkret og fair løsning, der giver mening for alle. Et ansvarligt samfund straffer ikke dem, der bidrager. Det støtter dem.
