Valg med Madsen: Mette Frederiksen er taberen i Løkkes spil
Vi er på vej mod et sælsomt valgresultat. Et markant flertal af vælgere foretrækker ifølge en Voxmeter-måling Mette Frederiksen (S), men det kan alligevel ende med en blå statsminister.
Årsagen er naturligvis Lars Løkke Rasmussen og has parti, Moderaterne. Hans kurs er dødsensfarlig for Mette Frederiksen, der har givet Løkke spotlyset med sin erklæring om en midterregering.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet "Valg med Madsen" her
Blå blok har ingen chance for at få rent flertal. Der er reelt kun to muligheder: Enten vinder rød blok rent, og Mette Frederiksen kan fortsætte i en eller anden konstruktion. Eller også sidder Løkke med nøglerne.
Og i den situation tror jeg, at det ender med en borgerlig statsminister - måske Lars Løkke selv.
Taberen i Moderaternes mummespil er entydigt Mette Frederiksen.
Sygehuse er Løkkes oversete joker
Der er to elementer i Lars Løkke Rasmussens succes i denne valgkamp.
Den ene, der ofte overses, er, at han er den eneste, der taler konkret om sundhedspolitik. Forleden beskrev Politiken rystende, hvordan de danske sygehuse ligner noget fra et uland. Teenagedrenge går i måneder med infektion i forhuden, og nogle folk går “i måneder med dele af endetarmen hængende ud af numsen” uden at kunne komme under kniven.
Løkke har den mest konkrete sundhedsplan i denne valgkamp - inklusiv et lønløft til sygeplejerskerne - han har troværdighed på området takket være kræftpakkerne fra 00’erne, og han taler om det som valgets vigtigste tema - det synes mange vælgere også.
Hvor i alverden gemmer socialdemokraternes Magnus Heunicke sig i denne valgkamp? Han er en af landets mest populære politikere, men istedet for at blive sendt i flæsket på Løkke løber han rundt og deler pizza ud i Næstved.
Hold meget nøje øje med Løkkes ordvalg
Det har vakt en vis opsigt, at Løkke i et interview med Zetland siger, at han mener, at Socialdemokratiet skal med i en regering.
“Jeg er nået til den konklusion, at vi er nødt til at have Socialdemokratiet med," er han citeret for at sige.
Hertil spørger Zetlands journalist: Det er ikke nok bare at få De Radikale med, målet er at få Socialdemokratiet med i en forpligtende regering hen over midten?
“Ja, det er målet. Så kan der være en virkelighed, hvor man må lade sig nøje,” svarer Lars Løkke Rasmussen.
Men som altid med Løkke skal man holde meget nøje øje med ordvalget: ”Det er målet”.
For mig at se, er det intet, der tyder på, at det mål har en chance for at blive til virkelighed - og det ved Lars Løkke Rasmussen godt.
Løkkes logik peger væk fra Mette Frederiksen
Når man ser bort fra, hvad Løkke siger, og ser på hans objektive politiske interesser, peger de væk fra Mette Frederiksen.
Det har tre årsager: den mandatmæssige, den politiske og den personlige.
Den mandatmæssige logik er, at du ikke får V, K og S ind i en regering sammen. S vil lede en sådan regering, og det vil være politisk selvmord for både Ellemann (V) og Pape (K) at gå med. Det kommer ikke til at ske. Dermed er Moderaterne i sidste ende nødt til at "nøjes" og kigge efter et samarbejde mod højre eller venstre.
Den politiske årsag er, at Lars Løkke Rasmussen ikke har skiftet politik i nævneværdig grad siden 2019. Han har droppet de synspunkter, han var tvunget til at have på grund af Dansk Folkeparti og Inger Støjberg om blandt andet evigt strammere udlændingepolitik.
Men ellers ligner politikken i væsentlig grad sig selv, altså dybest set det Venstre gik til valg på. Den peger alt andet lige langt stærkere i borgerlig retning.
Løkke opfandt magtfuldkommenhed
Det er ekstremt svært at se, hvordan der skal forhandles et forståelsespapir på plads, der rækker fra Løkke til Enhedslisten. Selv hvis Enhedslisten, som nogle målinger har vist, ikke er nødvendigt i et S-M-RV-SF-flertal, er det svært at se SF gå med på den galej og blive knust fra venstre af et Enhedslisten i opposition. Det har SF prøvet én gang. Det er Pia Olsen Dyhr (SF) ikke dum nok til at gentage.
Den personlige handler om Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen. Det var Løkke, der opfandt udtrykket “magtfuldkommen” om statsministeren - i øvrigt længe før mink og FE var på nogens radarskærm.
Lars Løkke skrev den mest brutale kritik af statsministerens linje under corona-tiden med sine klummer i B.T. Og han har som bekendt varslet en advokatvurdering af statsministerens ansvar i minkskandalen.
Derudover giver det mere mening for Løkke at være med i en regering med en relativt svag statsminister, som uprøvede Ellemann og Pape alt andet lige vil være. Så vil han bedre kunne tage fat i rattet fra passagersædet.
Løkke kunne pege på Wammen
Mit gæt er, at Løkke efter valget vil forsøge at åbne for et samarbejde med Socialdemokratiet - men samtidig sige at Mette Frederiksens person står i vejen: Man kan ikke have en statsminister, der er underkastet kommissionsundersøgelser og advokatvurderinger. Men måske, hvis for eksemoel Nicolai Wammen (S) ville sætte sig i spidsen for en regering, kan vi tale om det.
Det må S naturligvis afvise, og vejen er herefter banet for at pege på en af de borgerlige kandidater eller, hvis mandaterne er mange nok, at pege på sig selv i en eller anden VMK-konstruktion.
Så kan Løkke sige, at han forsøgte at invitere Socialdemokratiet, men at han nu må "nøjes" med en blå regering, der forsøger at samle flertal fra sag til sag.
Indtil da er det en fordel for både Løkke og blå blok, at der spreder sig en stemning af, at Løkke kunne pege på Mette Frederiksen. V og K kan måske få nogle af de vælgere tilbage, de har smidt i bundter til Moderaterne, og Løkke selv kan trække de afgørende mandater over midten fra radikale og midtsøgende socialdemokrater.
Mette Frederiksen er taberen i det spil.
Det er nok snart tid for Socialdemokraterne til at tage fløjlshandskerne af over for den runde, midtsøgende Løkke.
