Nordjysk virksomhed blev den første vinder af Årets Sundhedspris

Vindere17
Foto: Drobe Media
For første gang nogensinde blev der ved Årets TR givet en pris for en særlig sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Vinderen blev Nord Energi.

Nord Energi er vinder af Årets sundhedspris 2024. 

Det blev offentliggjort ved A4 Mediers prisshow Årets TR tirsdag aften. 

Nord Energi vandt prisen for sin indsats for at fremme sundhed på arbejdspladsen via en lang række af fysiske aktiviteter. Blandt andet betaler virksomheden for et crossfit- og badmintonhold, ligesom der er adgang til motionsrum på arbejdspladsen. 

"I dag er vi pavestolte. Prisen er en anerkendelse og et bevis på vores fortsatte arbejde med sundhed og trivsel," skriver Nord Energi på Facebook onsdag. 

Det var første gang, at der blev kåret en vinder af Årets Sundhedspris.

Sundhedsprisen uddeles til virksomheder eller initiativer, der proaktivt arbejder for at fremme sundhed på arbejdspladsen.

GDPR