Jan kæmpede for sine kollegers arbejdsforhold, da krisen ramte

2.4.1_2.4.1
Jan Krøger Jensen har sikret, at hans kolleger føler sig hørt og beskyttet, og hans engagement har gjort arbejdspladsen mere sikker og harmonisk. Foto: A4 Medier
ÅRETS AMR: Jan krøger Jensen er nomineret til Årets AMR, fordi han især kæmpede for sine kollegers arbejdsmiljø og sikkerhed, da krisen ramte. Kollegaerne beskriver de forandringer, han har været med til at skabe, som noget, der har gjort en verden til forskel.

Jan Krøger Jensen er ikke bare socialrådgiver i Hvidovre udslusningsfængsel. Han er også arbejdspladsens arbejdsmiljørepræsentant (AMR), og da arbejdspladsen blev ramt af en krise, tog han i den grad titelen på sig. Derfor er han nu nomineret som Årets AMR. 

Da man i 2020 fandt skimmelsvamp i Hvidovre udslusningsfængsel, afstedkom det fyringer og nye arbejdsforhold, som satte arbejdsmiljøet på spil. 

"Vores sikkerhed var alvorligt truet, da vi blev pålagt at reducere fra fire til to døgnmedarbejdere på tværs af to matrikler i weekenderne uden tilstrækkelige sikkerhedsmæssige foranstaltninger," skriver kollegaen Mette Hebel Andersen. 

Artiklen fortsætter under videoen

Jan Krøger Jensen tog kampen op og fik forhandlet vilkår på plads, der blandt andet indebar, at dele af personalet blev genbesat, og hele personalegruppen blev sikret psykologisk bistand. 

"Jans indsats har betydet en verden til forskel for os som kolleger. Den tryghed og arbejdsglæde, han har været med til at skabe, har resulteret i et langt bedre arbejdsmiljø. Vi føler os hørt og beskyttet, og hans engagement har gjort vores arbejdsplads mere sikker og harmonisk," skriver hans kollega.

Årets TR 2024 afholdes tirsdag den 12. november i Cirkusbygningen i København.

GDPR