Peter Ahrenfeldt skifter til Landbrug & Fødevarer:
FH-konsulent bliver Public Affairs-chef
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Han har tidligere arbejdet som politisk rådgiver i Socialdemokratiet.
Landbrug & Fødevarer har ansat Peter Ahrenfeldt Schrøder som ny Public Affairs-chef og afdelingsleder.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
35-årige Peter Ahrenfeldt Schrøder, der er uddannet cand. scient. adm. fra Roskilde Universitet, kommer fra en stilling som erhvervspolitisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han har været ansat i otte år.
Tidligere har han også arbejdet som embedsmand i Erhvervsministeriet og som politisk rådgiver i Socialdemokratiet.
Han tiltræder stillingen 1. maj.