Debat: Regeringens oprustning risikerer at føre til mindre sikkerhed i Europa og mindre tryghed herhjemme
KRIGEN I UKRAINE fortsætter nu på fjerde år. Men selv om hundredetusinder er døde, og byer og samfund er ødelagte, har krigen ikke løst noget som helst.
Med krigen følger oprustningen. Den danske regering forventer, at vi fremover skal opruste for i omegnen af 100 milliarder kroner årligt. Det svarer til halvanden gang det, som folkeskolen koster.
LÆS OGSÅ: Krigens dilemma: Er der råd til velfærden, når forsvaret skal tilføres 18 milliarder?
Krig og oprustning fører til mindre sikkerhed i Europa. Ukraine kan ikke klare Rusland alene og må derfor ty til vestlige våben og måske også til vestlige tropper. Imidlertid øger det risikoen for en atomkrig.
Og jo mere Nato opruster, desto mere vil Rusland sætte sin lid til atomvåben. Det er derfor ikke risikoen for en russisk invasion, som vi bør bekymre os om, men derimod risikoen for at et trængt Rusland kan finde på at bruge atomvåben.
Samtidig øges den sociale utryghed herhjemme, fordi krig og oprustning betales af besparelser på velfærden og på indgreb over for lønmodtagernes løn- og frihedsrettigheder, som afskaffelsen af store bededag var et eksempel på. For ”alt andet kommer i anden række”, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sagt det.
Således mener Venstre og Moderaterne, at der ikke må bruges flere penge på pension. Så skal der indføres nye ordninger, så flere kan gå tidligere af, skal de betales gennem forringelser af de gamle pensionsordninger. For ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er der ikke plads til både at opruste og lempe pensionen.
EN SÅ VOLDSOM OPRUSTNING, som regeringen lægger op til, vil medføre enorme offentlige besparelser, som vil ramme de fleste af os - selvfølgelig ikke mindst børnene, de syge, de ældre og de udsatte. Dertil kommer en uundgåelig vækst i omfanget af brugerbetaling: De velstående vil kunne vælge gunstige ordninger, mens vi andre må nøjes med den offentlige discount.
Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at Danmark fremover skal bruge tættere på fem procent end to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på oprustning. Ifølge den borgerlige tænketank Cepos kan en oprustning på fem procent af BNP koste en dansk arbejderfamilie 57.000 kroner ekstra i skat om året, hvis det betales via en såkaldt krigsskat, en stigning i bundskatten.
Til alt dette skal selvfølgelig lægges inflationen, som forøges med krig og oprustning. Forbrugerpriserne er nu steget med 12 procent sammenlignet med for tre år siden, og fødevarepriserne er endda steget med hele 23 procent. Det er en udvikling, som mærkes tydeligt i hverdagen.
Alt i alt øges samfundets ulighed, som i forvejen er helt skæv. I løbet af de seneste ti år har de rigeste danskere haft en indkomstfremgang – efter skat og korrigeret for inflation - på en million kroner, svarende til knap 60 procent. I samme periode har den typiske borger oplevet en fremgang på blot ni procent, mens de ti procent fattigste ligefrem har oplevet en tilbagegang på 1,3 procent.
Krig og oprustning er et tveægget sværd. Mens den ene skarpslebne kant vender mod Rusland, risikerer den anden at skade den danske befolkning. Det var således ikke en undtagelse, da regeringen afskaffede store bededag, men tværtimod den nye regel: Oprustningen kommer før velfærden.
