Nyhed:
A-kasse slår alarm: Frygter paradis for arbejdsløse øst­europæere

Nye EU-regler kan få betydning for det danske dagpengesystem. I EU diskuterer man netop nu, om den såkaldte forordning 883 om sociale sikringsordninger skal revideres.  

Bliver den det, kan en polsk stilladsarbejder optjene ret til danske dagpenge efter blot en enkelt måneds arbejde i Danmark.  

I dag ville han først optjene den ret efter tre måneders arbejde og medlemskab af en dansk a-kasse. Det forudsætter dog, at han har mindst et års medlemskab af en a-kasse i Polen eller et andet EU-land med i baggagen.

LÆS OGSÅ: ”Ny EU-doktor giver den rigtige diagnose – men er medicinen nu også korrekt?”

Hvis de nye regler bliver ført ud i livet, vil det samtidig gøre det muligt at tage danske dagpengene med til udlandet i op til seks måneder. I dag kan man kun have dagpenge med til andre EU-lande i tre måneder.

Og netop det scenarie vækker voldsom bekymring hos Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals a-kasse og formand for brancheorganisationen Danske A-kasser. 

- Det er en stor udfordring og på sigt en risiko for hele det danske dagpengesystem. Hvis vi går fra tre til seks måneder, kan der være endnu flere, der kigger på de lukrative muligheder for at tage danske dagpenge med hjem, siger han til A4 Arbejdsliv. 

Flere tager pengene med ud

Sidste år var der 2.841 EU-borgere, der tog danske dagpenge med ud af landet, viser den seneste opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR.

Antallet af personer, der har taget dagpenge med ud af Danmark, er steget med godt og vel 75 procent i perioden fra 2015 til 2018. I løbet af de år er antallet af østeuropæiske og sydeuropæiske EU-borgere, der tager dagpenge med hjem, blevet fordoblet.

Jon Kvist, professor i  samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, sad med i Dagpengekommissionen, der i 2015 blandt andet gav anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet blev rustet til et mere integreret europæisk arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Debat: Nej Martin Henriksen - Danmark skal ikke ud af EU

Med udgangspunkt i de seneste tal for 'eksporten' af dagpenge er det hans vurdering, at Danmark ikke vil blive overrendt af dagpengespekulanter i morgen.

-  Det er ikke noget, der vælter systemet. På den måde er det ikke et reelt problem, men tendensen er stigende, og spørgsmålet er, hvor mange dråber der skal til, før glasset er halvt tomt, siger han.

Han understreger, at det er en naturlig udvikling, at der er flere fra andre EU-lande, der modtager dagpenge i Danmark, da arbejdskraftmobiliteten er blevet større. Ifølge ham er det politiske aspekt den største kamel at sluge.

- Det kan være svært at forstå, at man kan tage sine dagpenge med til et land, hvor det så er det pågældende land, der skal sanktionere, om man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Alle er overbevist om, at det tjek af rådighed ikke lever op til danske standarder, siger han.  

Professor: Ingen grund til panik 

Den danske regering er bestemt ikke begejstret for udsigterne til, at det bliver nemmere at tage danske dagpenge ud af landet, da den danske dagpengesats er blandt de højeste i EU.

For nylig gav beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtryk for sin bekymring under et ministermøde i Luxembourg. Men tilsyneladende talte han for døve øren. Lige nu ser det ud til, at ændringerne af 883-ordningen bliver vedtaget ved en afstemning i Det Europæiske Råd 10. december.

Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, mener, at man blæser problematikken unødigt op.  

- Felttoget mod forordning 883 er sådan set en gammel hest, som de danske politikere nu rider igen. Det er tvivlsomt, om de får noget ud af det denne gang. Eksport af sociale ydelser er ikke velset i Danmark, fordi ydelserne finansieres over de almindelige skatter. Herved adskiller Danmark sig fra de øvrige medlemsstater. Man tegner altid et billede af, at pengene nu fosser ud af statskassen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil have opholdskrav til dagpenge afskaffet tidligere

Ifølge Kirsten Ketscher er der imidlertid ingen grund til bekymring.

- Alle undersøgelser viser, at det billede ikke er retvisende.. Danskere har jo ret til tilsvarende ydelser i andre EU-lande, når de rejser ud. Denne bekymring er en primitiv måde at tale om vores EU-medlemskab på. Den fri bevægelighed er en stor fordel, som både danske borgere og danske virksomheder nyder godt af, mener hun.

Lever som konger og baroner i hjemlandet

I Dansk Metal mener man omvendt, at der kan være tale om en glidebane, da man kan komme vældig langt for danske dagpenge i mange EU-lande mod øst. 

- Det betyder, at hvis man kommer fra Bulgarien, så giver det en købekraft, der svarer til 185.000 kroner om måneden. Det kan altså være ganske lukrativt at tage danske dagpenge med hjem til Bulgarien, siger Torben Poulsen.

LÆS OGSÅ: Dansk EU-parlamentariker: Derfor grillede jeg kommissærkandidaten

Han håber, at man som en del af den nye EU-forordning indfører krav om netop indeksering, så man tilpasser dagpengesatserne til leveomkostningerne i de lande, som dagpengemodtageren rejser til.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så håber han, at der bliver indført en klausul i forordningen, der gør det muligt for Danmark at stramme lovgivningen, hvis frygten om spekulation bliver til virkelighed.  

Fair bevægelighed  

RUC-professor Jon Kvist påpeger også, at der kan opstå en skævvridning, hvis andre landes EU-borgere kan tage høje danske ydelser med sig hjem i et halvt år, som den nye forordning lægger op til.

- Det er klart, at en del af det at være medlem af EU er den fri bevægelighed, men det, vi taler om her, er, at man kan leve op til et halvt år på 1. klasse. Og det er virkelig en høj ydelse i nogle af de her lande, og hvor man ikke har nogen som helst mulighed for at tjekke, om folk reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger han.

Han nævner, at man i dag i høj grad diskuterer fair bevægelighed, og ikke blot fri bevægelighed. Det får dog ikke Kirsten Ketcher til at mene, at det giver mening at indeksregulere ydelserne.

- Det svarer til, at danske turister i Bulgarien skulle betale danske priser for et bulgarsk hotelværelse. Den tankegang er der ingen fremtid i. I øvrigt er arbejdsløshedsdagpenge erstatning for tab af en indtægt. Udenlandske og danske arbejdere har jo det samme tab, siger Kirsten Ketscher og fortsætter:

- Det er ikke statens opgave at interessere sig for, til hvad og hvor den enkelte bruger sine penge. Tankegangen indebærer, at man i realiteten mener, at borgere fra andre EU-lande skal have mindre i løn. Det er det, man kalder social dumping, og det går vi vel ikke ind for?

Også dimittender, der som studerende kan være gratis medlem af en a-kasse, kan tage de danske dagpenge med hjem, når karensperioden på en måned efter endt uddannelse er slut.

Sidste år 'eksporterede' 1.131 dimittender dagpenge ud af Danmark. Det svarer til 40 procent af det samlede antal eksporter. Cirka hver tredje dimittend eksporterede til Bulgarien, Rumænien, Spanien eller Tyskland.