A-kasser stikker politikerne en huskeseddel med 6 punkter i hånden kort før jobreform

evaobdrup__1_
Eva Obdrup håber, at en kommende beskæftigelsesreform ikke svækker opbakningen til a-kasserne. Foto: Pressefoto/Danske A-kasser
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
DEBAT: Der er risiko for, at den kommende beskæftigelsesreform vil skade opbakningen til a-kasserne og dermed den del af beskæftigelsesindsatsen, der er finansieret af medlemmerne selv. To tiltag kan sikre, at det ikke sker. Det ene er at give a-kasserne mere ansvar, og det andet er at tage en række ’harmoniseringsforslag’ af forhandlingsbordet.

Snart afslører politikerne, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud. Jeg håber, de har sikret, at reformen ikke svækker opbakningen til a-kasserne – en hjørnesten i den danske arbejdsmarkedsmodel. 

I dag er 2,3 millioner danskere medlem af en a-kasse. Dermed bidrager de både til finansieringen af dagpengene og til den beskæftigelsesindsats, a-kasserne leverer. Kort sagt er de en del af en unik forsikringsordning, hvor fællesskabet hjælper dem, der midlertidigt står uden job med dagpenge, og hvor a-kasser og kommuner samtidig hjælper dem hurtigt tilbage i rette job. Derfor er det afgørende, at vi fastholder attraktiviteten ved et a-kassemedlemskab. 

Mere ansvar til a-kasserne – det siger sig selv 

Reformens succes og den fortsatte opbakning til a-kasserne afhænger af to vigtige tiltag. For det første bør a-kasserne have ansvaret for egne ledige i de første seks måneder. A-kasserne er et aktivt tilvalg for medlemmerne, som hver måned betaler for den tryghed – både økonomisk og fagligt – som et medlemskab giver. Og undersøgelser viser, at medlemmerne er mest tilfredse med den hjælp, de får i deres a-kasse. Derfor giver det kun mening, at de får hjælp dér i længere tid. Det vil give dem mest mulig tilfredshed og tryghed for pengene. Det siger sig selv. 

Drop forslag, der svækker værdien af et medlemskab 

Det andet nødvendige tiltag er at fjerne en række harmoniseringsforslag fra forhandlingsbordet. Regeringen foreslår eksempelvis at afskaffe flere rettigheder for forsikrede ledige for at ensrette indsatsen mellem dem og andre grupper af ledige længere væk fra arbejdsmarkedet. Men for det første har forskellige grupper af ledige ofte brug for forskellige tilbud, og for det andet så udvander denne ensretning jo værdien af et a-kassemedlemskab. 

Der skal være en reel forskel på at være i a-kasse eller ej

Medlemmer af en a-kasse har en berettiget forventning om, at der står et system klar til at hjælpe dem hurtigt tilbage i arbejde, hvis de bliver ledige. A-kasserne er ikke kun en økonomisk sikkerhed – de skal også give den bedst mulige hjælp til at finde et nyt job. Den hjælp bør ikke harmoniseres med hjælpen til andre grupper, der ikke har forsikret sig mod ledighed. Der skal være en reel forskel på at være i a-kasse eller ej – og den forskel skal afspejles i indsatsen. 

Nytteindsats er ikke for dagpengeledige 

Et konkret forslag, der bør skrottes, er ideen om at lade kommunerne give dagpengeledige tilbud om nytteindsats. Nytteindsatsen er primært målrettet de grupper, der er langt fra arbejdsmarkedet, herunder indvandrere med arbejdspligt. Når kommunerne først har etableret en sådan indsats, vil den blive et let og billigt tilbud til ledige generelt. Men det er ikke en indsats, der giver mening for forsikrede ledige – og slet ikke dem med en kort dagpengeperiode. I bedste fald hjælper den dem ikke videre, i værste fald skubber den dem længere væk fra arbejdsmarkedet og eventuelt helt ud af dagpengesystemet. 

Virksomhedspraktik skal være en ret – ikke et kommunalt valg

Et andet risikabelt forslag er at fjerne forsikrede lediges ret til selvfunden virksomhedspraktik. Fremover vil det være op til kommunen at godkende praktikken, hvilket betyder, at en praktikplads ikke altid vil blive til noget – selv om både ledig og arbejdsgiver ønsker det. 

Mange ledige, især dimittender, finder selv en virksomhedspraktik, som hjælper dem i job. Arbejdsgivere ved i dag, at en praktik kan gennemføres, så længe kravene er opfyldt. Men hvis kommunerne får beslutningsretten, risikerer vi, at de afviser praktikken – måske fordi de hellere vil tilbyde nytteindsats. Det vil betyde, at ledige og arbejdsgivere, som ellers har fundet hinanden, mister muligheden for et match. 

Forsikrede ledige skal ikke betale prisen  

Der er flere lignende forslag, og vi håber, at politikerne tænker sig grundigt om, før de beslutter sig. Det er uigennemtænkt at tage rettigheder fra forsikrede ledige i harmoniseringens navn. Det skader både den enkelte og opbakningen til a-kassesystemet. 

Vi har længe set, hvordan dagpengene langsomt er blevet udhulet, hvilket har svækket den økonomiske tryghed for a-kassernes medlemmer. Nu står vi over for en reform, der også risikerer at svække den faglige tryghed og den kvalificerede hjælp, man med rette kan forvente at få, så man kan komme tilbage i job. Det har hverken Danmark eller vores arbejdsmarkedsmodel råd til. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR