Ordførere og a-kasser: Reducér dagpengebureaukratiet i et toårigt forsøg

”Hvorfor skulle det blive til noget denne gang? I har lovet et opgør med det system i årevis.”
Sådan lød det fra flere a-kassechefer på årsmødet den 3. maj 2024, hvor de mødte beskæftigelsesordførere fra blandt andet Socialdemokratiet og Moderaterne.
Diskussionen om beskæftigelsessystemet har i årtier været præget af tomme løfter. Hver gang forhandlingerne slutter, er der kun kosmetiske ændringer – regel 217 bliver til regel 218 med nye undtagelser, stadig uforståelig for alle andre end jurister.
LÆS OGSÅ: Analyse: Det ved vi om den nye beskæftigelsesreform - og disse tre ting mangler vi fortsat svar på
Hvordan kan et lille land som Danmark opretholde et så omfattende regelsæt, der generer de få ledige enormt meget? Problemet ligger i et politisk menneskesyn, der antager, at borgere har modvilje mod arbejde, og at kontrol er nødvendig. Dette fører til utallige ordninger og regler, der tvinger de ledige til at opfylde proceskrav, møde til bestemte samtaler og udfylde formularer. Det er et mistænksomt system uden logik og proportionalitet.
Hvis politikerne skal lykkes denne gang, skal de tro på, at 99,99 % af de ledige gerne vil arbejde og skære voldsomt ned på lovmængden. En lille minoritet bør ikke bestemme kontrolniveauet for alle. Vi accepterer heller ikke, at alle rejsende i Kastrup skal have deres kufferter gennemsøgt, fordi få bryder reglerne.
Planken ud nu
I a-kasserne bruger vi meget tid på at oversætte bureaukratiet til forståeligt sprog for medlemmerne gennem videoer, møder og brochurer. Dette tager ressourcer fra det vigtigste: At inspirere og rådgive de jobsøgende.
Vi opfordrer politikerne til at vise mod og prøve noget nyt. Der er ingen evidens for, at flere regler får flere i job. Vi foreslår et system, hvor hovedparten af reglerne fjernes, og jobsøgende får adgang til flere skræddersyede tilbud. Uden de snævre regler vil de ledige have mere energi til at finde job.
LÆS OGSÅ: Reformudspil skuffer jobcenterchefer: Regeringen cherrypicker og misser gylden mulighed
I det nye system skal medlemmerne blot opfylde de grundlæggende krav for dagpenge, melde sig ledige på Jobnet og oplyse om ferie eller egen virksomhed. Oplysninger om indtjening kan hentes automatisk fra Skats eIndkomst. Samtaler og krav om at udfylde ydelseskort og opdatere cv erstattes af frivillige tilbud.
Dette vil frigøre ressourcer i a-kasserne og for de ledige, der i stedet for at bekymre sig om regler kan fokusere på jobsøgning. Det vil også reducere statens udgifter til tilsyn og kontrol.
Start med et forsøg
Regeringen vil formentlig ikke ændre hele dagpengesystemet uden evidens. Derfor foreslår vi et toårigt forsøg for medlemmer af Magistrenes A-kasse og Min A-kasse, eventuelt udvidet til flere a-kasser. Perioden svarer til den maksimale dagpengeperiode og skal måle, om a-kasserne er bedre til at få folk i arbejde, når kontrol erstattes af tillid.
Vi tror på det. Og vi håber, beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) vil lade os prøve. Forsøget kan indgå i de kommende forhandlinger.
Risikoen for ministeren, politikerne og skatteyderne er minimal. De ledige vil gerne i arbejde – regler eller ej – men uden de mistænkeliggørende regler bevarer de troen på sig selv. Derudover reduceres dagpengebureaukratiet til gavn for alle, undtagen jurister og it-udviklere.