Dansk Socialrådgiverforening: Jobrettede tilbud er ikke det rigtige for alle

Derfor er den nye ret til afklaring helt afgørende, ikke mindst som udtryk for en politisk erkendelse af, at ventetiden på en afgørelse i sig selv er et grundlæggende problem.

Hvis retten til afklaring skal give mening, kræver det dog væsentlige forbedringer af både indsatsen og rammerne for socialrådgivernes arbejde.

Antons vej i job

For at indrette systemet bedst muligt er det helt nødvendigt at gøre sig klart, hvilken gruppe af mennesker der er på kontanthjælp. Manglen på arbejdskraft betyder, at antallet af ledige, herunder langtidsledige, er historisk lavt.

Den gruppe, der fortsat er på kontanthjælp, har massive udfordringer – psykiske og fysiske lidelser samt sociale udfordringer – og brug for meget mere end bare hjælp til at finde et arbejde.

Anton har ikke valgt at være på kontanthjælp. Han har aldrig fået chancen i livet og slet ikke på arbejdsmarkedet. Vi hjælper ikke Anton ved som det første at smide ham i virksomhedspraktik og dermed give ham endnu et nederlag. I stedet skal vi bruge tid på at finde frem til hans grundlæggende udfordringer.

LÆS OGSÅ: Torsten Gejl: Vi havde lovet at afskaffe kontanthjælpsloftet - nu vil Radikale i stedet have ministerposter

Anton har ikke positive oplevelser med ’systemet’, og han har svært ved at sætte ord på sin situation og sine problemer. Derfor skal socialrådgiveren bruge tid på at opbygge tillid og dernæst i fællesskab med Anton finde ud af, hvad han har brug for. Det kan for eksempel være hjælp fra en mentor til at klare en normal hverdag, mens han tager et kursus eller en uddannelse, der giver ham både selvtillid og kvalifikationer til at tage et job.

Det er præcis den form for hjælp og støtte, politikerne med en anden aftale fra juni, 'Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen', nu sparer på. For os, der møder mennesker som Anton hver eneste dag, er det svært at se, hvordan det lever op til ambitionen om nytænkning.

Fleksibel indsats

Politikerne bag aftalen forestiller sig, at mennesker på kontanthjælp i langt højere grad end i dag skal i jobrettede tilbud på bekostning af for eksempel kompetenceudvikling eller hjælp fra en mentor.

Men det behøver ikke være et enten-eller.

Som nævnt nytter det ikke bare at sende Anton i virksomhedspraktik. Kvaliteten er alt for svingende, mens praktikanterne ikke får løn for deres arbejde og derfor heller ikke får følelsen af at bidrage på lige fod med lønmodtagerne.

LÆS OGSÅ: Eksperter om sygemeldtes mistrivsel på jobcentret: Kommunerne har fejlet

Men hvis vi får tiden til at lave en skræddersyet plan, der giver mening for Anton, kan han hurtigt komme ud på en arbejdsplads sideløbende med den hjælp og uddannelse, han også har brug for. Et job giver øget selvværd, selvtillid og sociale fællesskaber – også selv om det kun er få timer om ugen til at begynde med.

Derfor foreslår vi, at ledige på kontanthjælp med psykiske, fysiske eller sociale problemer skal have ret til at få et fleksjob allerede i begyndelsen af forløbet som en del af beskæftigelsesindsatsen, og ikke som i dag først når alle muligheder for behandling er afprøvet og udtømt.

Et udviklingsfleksjob skal sikre den enkelte ledige en tilknytning til arbejdsmarkedet med mulighed for gradvist at øge antallet af timer, mens de får andre indsatser, der hjælper dem og bidrager til en afklaring af deres fremtid.

Sammen med retten til afklaring vil muligheden for at få et udviklingsfleksjob tilpasset den enkelte være et meget stort skridt for mennesker på kontanthjælp. Men kun hvis de samtidig kan få den hjælp og støtte, de har brug for.

Derfor er det problematisk, at politikerne begynder med at spare frem for at investere i forbedringer af beskæftigelsesindsatsen. Hvis retten til afklaring skal virke i praksis, kræver det indsatser af højere kvalitet, mere tid til socialrådgivernes arbejde samt færre centrale krav og større fleksibilitet.