HK Kommunal: Et forbedret kontanthjælpssystem kan ikke stå alene - vi har brug for et mere rummeligt arbejdsmarked
MIDT I JUNI FIK VI en politisk aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Den nye aftale retter op på urimelige skævheder, og den gavner børnene i de udsatte familier.
Temadebat: Et nyt ydelsessystem
Der er nu landet en politisk aftale om fremtidens kontanthjælpssystem. A4 Beskæftigelse har spurgt en række aktører, hvad de mener om aftalen, og hvordan et nyt ydelsessystem i deres optik burde udformes.
Foreløbige deltagere i temadebatten:
- Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand - De hjemløses landsorganisation
- Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
- Alexander Grandt, vicedirektør i Cevea
- Fini Beilin, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
- Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos
- Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening
- Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre
- Karsten Hønge, politisk ordfører, SF
- Lene Roed, formand for HK Kommunal
- Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune
- Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører, Konservative
Alt i alt en udmærket aftale, der trækker i den rigtige retning.
LÆS OGSÅ: Få overblikket: Her er de mest centrale pointer i ny aftale om kontanthjælp
Kan vi så sætte flueben ved, at nu er alle problemer med ydelser til vores udsatte borgere løst?
Desværre nej.
Det er positivt, at man indfører en årlig afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere over 30 år, så mennesker ikke bliver hængende i systemet. Retten træder først i kraft efter to år, mens jeg gerne havde set den indført allerede fra et år. Jeg havde også ønsket mig, at der var blevet kigget på en afskaffelse af 225-timers reglen og en gennemgribende regelforenkling, sådan som Ydelseskommissionen lagde op til. Og så mener jeg, at vi fortsat har en udfordring med lave ydelsessatser, som gør det svært at klare sig i dagens Danmark.
I 2019 var knap 58 procent af mennesker med handicap i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse, mens tallet var 84 procent for mennesker uden handicap. Det er ikke godt nok
Lene Roed, formand for HK Kommunal
Så den nye aftale er ikke perfekt, men i hvert fald en stærk forbedring.
Jeg er dog nødt til at hejse flaget for, at selv et forbedret kontanthjælpssystem ikke kan stå alene.
DER ER BEHOV FOR større ambitioner.
- Ambitioner om at arbejdspladserne i langt højere grad end i dag forpligter sig til at være inkluderende over for borgere med udfordringer
- Ambitioner om at give alle en chance for at bidrage, selv om arbejdsevnen ikke er 110 procent.
- Og sidst men ikke mindst ambitionen om, at ingen børn skal vokse op og lide afsavn i et land så velstillet som Danmark.
Hvis de ambitioner skal blive til virkelighed, er vi nødt til at vende blikket mod arbejdsmarkedet: Der er behov for langt, langt større rummelighed på vores arbejdspladser.
Mange af dagens kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end ledighed. Det kan være misbrug, sociale, psykiske eller fysiske udfordringer. Problemer som gør, at de mennesker ikke lige kan springe ind i et fuldtidsjob med fart over feltet.
LÆS OGSÅ: Coronakrisen øger kløften mellem handicappede og arbejdsmarkedet: 'Vi er bekymrede'
Men en stor del kunne have glæde af en eller anden form for tilknytning til en arbejdsplads, hvor der bliver taget hånd om dem med rummelighed, forståelse og fleksibilitet.
Så de får mulighed for at bidrage og blive en del af det arbejdsfællesskab, der er et af de mest betydningsfulde af de fællesskaber, vi har.
Forskningscenteret Vives undersøgelser viser, at der stadig er et godt stykke vej til det rummelige arbejdsmarked, hvor der ikke er forskel på, om du har et handicap eller ej.
I 2019 var knap 58 procent af mennesker med handicap i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse, mens tallet var 84 procent for mennesker uden handicap.
Det er ikke godt nok.
Rummelighed og mangfoldighed er slet ikke indarbejdet som et generelt og bærende princip på vores arbejdsmarked
Lene Roed, formand for HK Kommunal
I den nye kontanthjælpsaftale er der bedre muligheder for at kunne tage småjob. For de mennesker, der kan det, vil det kunne gøre en kæmpemæssig forskel. Det kan give glæden ved at bidrage og glæden ved at være en del af et fællesskab, høre til og få sociale kontakter.
SKAL VI LYKKES med det, kræver det, at arbejdspladserne åbner op med en større fleksibilitet, end vi kender i dag. At arbejdspladserne bliver bedre til at invitere indenfor. At de giver plads til mangfoldighed og plads til at kunne bidrage – også selv om det ikke er på fuld tid med over 100 km i timen.
Vi er nødt til at sikre arbejdspladser, der kan inkludere mennesker, som måske kræver mere opmærksomhed og omsorg end de fleste samt en høj grad af fleksibilitet og individuelle ordninger.
LÆS OGSÅ: Direktør ignorerer diagnoser: - Vi ser den person, der kommer ind ad døren
I Danmark har vi enkelte flagskibe blandt vores virksomheder, som har stået frem og fortalt om succes med at ansætte mennesker med diagnoser. Det er et skridt i den rigtige retning og gode eksempler til efterfølgelse. Men rummelighed og mangfoldighed er slet ikke indarbejdet som et generelt og bærende princip på vores arbejdsmarked.
Det burde vi gøre noget ved. Og gerne nu.
Så jeg kunne tænke mig, at politikerne på Christiansborg – for en stund i hvert fald - vender blikket fra kun at diskutere ydelser til at sætte fokus på, hvordan vi i Danmark får skabt et rummeligt arbejdsmarked, hvor vi i langt højere grad inkluderer vores udsatte borgere.
Og så kunne jeg tænke mig, at den offentlige sektor går foran. At ledelserne og de tillidsvalgte sætter sig sammen og drøfter udfordringen - og gerne sætter mål for hvad man vil opnå i de kommende år.
