Jobcenter-ansat: Hvis dit barn skiftede klasselærer så tit, som udsatte borgere skifter sagsbehandler, ville du kræve, at der blev gjort noget
”DER SKAL VÆRE EN tydelig økonomisk gevinst ved at arbejde og forsikre sig mod arbejdsløshed i dagpengesystemet”, lyder en af de centrale bemærkninger i den aftale omkring nyt kontanthjælpssystem, som regeringen og støttepartierne indgik den 14. juni.
Temadebat: Et nyt ydelsessystem
Der er nu landet en politisk aftale om fremtidens kontanthjælpssystem. A4 Beskæftigelse har spurgt en række aktører, hvad de mener om aftalen, og hvordan et nyt ydelsessystem i deres optik burde udformes.
Foreløbige deltagere i temadebatten:
- Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand - De hjemløses landsorganisation
- Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
- Alexander Grandt, vicedirektør i Cevea
- Fini Beilin, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
- Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos
- Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening
- Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre
- Karsten Hønge, politisk ordfører, SF
- Lene Roed, formand for HK Kommunal
- Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune
- Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører, Konservative
”Det skal kunne betale sig at arbejde,” er et åregammelt mantra ligesom påstanden om, at det ikke kan betale sig at arbejde, ofte er fremført af ledende politikere.
VI VED NOK ALLE SAMMEN GODT, at vores arbejde kan betale sig og ikke kun økonomisk, men også menneskeligt, socialt og samfundsmæssigt. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad det mon kan gøre ved kontanthjælpsmodtagere, der igen og igen får at vide, at det ikke kan betale sig for dem. For måske har man også selv mistet overblikket over det.
LÆS OGSÅ: Socialrådgivere advarer: Lave ydelser står i vejen for jobindsats
Der sker ofte det i en presset økonomi, at udfordringerne med at få hverdagen til at hænge sammen fuldstændigt overskygger det store billede. Måske man har gæld, man ikke betaler af på. Det kan både være gæld til private og til det offentlige. Hvis man fx har en plet på straffeattesten, så hænger der også ofte en gæld for betaling af udgifter til retssagen med. Det kan være, man i desperation har taget diverse quicklån og er havnet i gældsfælden af den grund. Det er ikke meningen, man skal kunne spare op af en kontanthjælp, så hvis bilen skal på værksted, eller børnene skal konfirmeres, så er der ingen ballast.
DER ER FLERE GODE TILTAG i aftalen fra 14. juni, men den hjælper ikke på afgørende vis de borgere, hvor det er overblikket over egen økonomi, der er røget. Det kunne være ønskværdigt, hvis Folketing og kommuner i fællesskab fik sat denne udfordring på dagsordenen frem for tomme skænderier om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde eller ej. De skænderier bliver de udsatte borgere i hvert fald ikke klogere af.
Mens alt således burde tale for at gøre en virkelig intensiv indsats for at fastholde medarbejdere på dette centrale velfærdsområde, gør man fra Christiansborg sit bedste for at opnå det modsatte
Karina Sørensen, ansat på Viborg Jobcenter
Gældsrådgivning er i dag overladt til velgørende organisationer og andre frivillige, og organisationerne holder primært til i de store byer. Banker er private forretninger, som udsatte borgere og borgere på kontanthjælp i det hele taget ikke altid har de bedste erfaringer med. Den foreslåede indkomsttrappe er svært overskuelig og kræver en rådgivning, der i dag ofte ikke er ressourcer til at give i kommunerne.
Ud over det rent økonomiske er et af de centrale elementer i aftalen en afklaringsret til kontanthjælpsmodtagere. Om man kan forebygge langvarige sagsforløb ad denne vej, må fremtiden vise, for hvad fx med ventetiden på at komme til psykiater? På at få en bolig, man har råd til? På at få behandlet sit stofmisbrug osv.?
LÆS OGSÅ: Nye besparelser på jobcentrene: A-kasserne overtager kontaktforløbet for dagpengemodtagerne
Hvis man ser på, hvad der kendetegner de langvarige forløb, springer hyppige sagsbehandlerskift i øjnene som en klart tungtvejende årsag. Det store forskningsprojekt Beskæftigelsesindikatorprojektet viste dette meget tydeligt. Den anden afgørende faktor, som forskningen viste, var, at sagsbehandlerens tro på borgeren også er af afgørende betydning, og det er sværere at have troen på en borger, man ikke kender.
Hvis dit barn skiftede klasselærer så tit, som udsatte borgere skifter sagsbehandler, så ville du som politiker kræve, at der blev gjort noget
Karina Sørensen, ansat på Viborg Jobcenter
MENS ALT SÅLEDES BURDE tale for at gøre en virkelig intensiv indsats for at fastholde medarbejdere på dette centrale velfærdsområde, gør man fra Christiansborg sit bedste for at opnå det modsatte:
- Man fremsætter uunderbyggede og falske påstande om mine kolleger og om vores arbejde
- Man iværksætter den ene reform efter den anden uden at give noget som helst en reel mulighed for at komme til at virke. (Jeg kan i mit stille sind nogle gange godt undre mig over, at én folkeskolereform stadig kan fylde så meget. Hvor mange reformer af forskellige elementer af beskæftigelsesområdet har der ikke været i den samme periode?)
- Man skærer igen og igen på de økonomiske rammer, som kommunerne har for at udføre arbejdet
- Man skaber med andre ord nogle rigtig problematiske rammer for de ansattes arbejdsmiljø, og ud over at det selvfølgelig kan belaste de ansatte, så går det i sidste ende ud over de borgere, der oplever at måtte skifte sagsbehandler igen og igen
For hvert sagsbehandlerskift skal der bygges relationer op igen. Der skal bygges tillid op igen, og der skal bygges tro op igen, og det får vi gjort, men det koster på tiden, og når det så sker næste gang og næste gang, så bliver det for hver gang sværere for borgeren at nå derhen, og det er fuldt forståeligt.
Selvfølgelig skal der ikke være stavnsbånd for sagsbehandlere, men hvis man fra Christiansborg interesserer sig for langvarigheden af sagsforløbene, så er det bedste råd, jeg kan give dem, at det skal gøres bedre at være sagsbehandler.
LÆS OGSÅ: Jobcenter-ansat: Folketinget misforstår jobcentrenes opgaver
Hvis dit barn skiftede klasselærer så tit, som udsatte borgere skifter sagsbehandler, så ville du som politiker kræve, at der blev gjort noget.
