K-profil: Det virker komplet håbløst at gøre det mindre attraktivt at tage et arbejde
AT GÅ PÅ ARBEJDE BØR altid kunne svare sig bedre end at være på en overførselsindkomst. Det har været borgerlig politik så langt tilbage, jeg kan huske, og er det stadig. Med en socialdemokratisk regering, er det dog endnu en gang kommet til udtryk, at den danske venstrefløj ikke deler denne vision.
Temadebat: Et nyt ydelsessystem
Der er nu landet en politisk aftale om fremtidens kontanthjælpssystem. A4 Beskæftigelse har spurgt en række aktører, hvad de mener om aftalen, og hvordan et nyt ydelsessystem i deres optik burde udformes.
Foreløbige deltagere i temadebatten:
- Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand - De hjemløses landsorganisation
- Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
- Alexander Grandt, vicedirektør i Cevea
- Fini Beilin, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
- Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos
- Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening
- Hans Andersen, beskæftigelsesordfører, Venstre
- Karsten Hønge, politisk ordfører, SF
- Lene Roed, formand for HK Kommunal
- Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune
- Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører, Konservative
Regeringen, støttepartierne og Kristendemokraterne har i aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, der blev indgået i midten af juni, igen gjort det mindre attraktivt at gå på arbejde.
LÆS OGSÅ: Få overblikket: Her er de mest centrale pointer i ny aftale om kontanthjælp
Det ærgrer mig på Danmarks vegne. Det går nemlig godt i Danmark på mange punkter. Dansk økonomi har, mod manges forventning, klaret sig godt gennem coronakrisen. Derfor står vi også i en situation med utrolig lav arbejdsløshed. Danske virksomheder mangler arbejdskraft i hele landet, og vi har i Det Konservative Folkeparti ambitioner om at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel på bedst mulig vis og få så mange danskere i arbejde som muligt.
I regeringen og støttepartiernes aftale er kontanthjælpsloftet blevet afskaffet. Det bringer måske jubel på kontorerne hos Enhedslisten, men klinger hult i mine ører
Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti (MF)
De ambitioner kræver en anden retning end den som regeringen og dens støttepartier har udstukket.
I regeringen og støttepartiernes aftale er kontanthjælpsloftet blevet afskaffet. Det bringer måske jubel på kontorerne hos Enhedslisten, men klinger hult i mine ører. Når vi står i en situation, hvor danske virksomheder mangler arbejdskraft for at kunne drive økonomisk fremgang, virker det komplet håbløst at gøre det mindre attraktivt at tage et arbejde. Og netop det er, hvad afskaffelsen af kontanthjælpsloftet resulterer i.
LÆS OGSÅ: Beskæftigelsen stiger for 17. måned i træk
De økonomiske vismænd har allerede vurderet, at vi kommer til at mangle 106.000 personer på arbejdsmarkedet i år. Der er altså brug for handlekraft og reformer, som kan bidrage til at skaffe arbejdsmarkedet de nødvendige hænder. Det er tid til handling fremfor tomme løfter og benægtelse af problemerne. Vi står over for et reelt problem, hvad angår mangel på arbejdskraft – et problem som regeringen tydeligvis nægter at anerkende.
Før valget havde piben ellers en anden lyd fra regeringen. Her blev det lovet, at de offentlige ydelser ikke skulle stige - men det gør de altså nu. Dette viser endnu en gang, at Socialdemokratiet gerne vil levere tomme løfter i en valgkamp, men ikke agter at skride til handling, når de får magten. De betingelser, som kontanthjælpsloftet havde til formål at løse, er jo næppe blevet mindre siden valgkampen i 2019. Efterspørgslen på arbejdskraft er tværtimod kun blevet større.
Aftalen koster samlet set danskerne 500 millioner kroner og er desuden delvist finansieret gennem finansloven i 2023. Ikke nok med at aftalen altså ikke gavner dansk økonomi, så er en stor del af aftalens finansiering baseret på penge, der først skal forvaltes for næste år. Ved et valg og regeringsskifte, som lige nu ikke virker usandsynligt, vil der altså ikke være finansiering på plads for aftalen.
LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet vil styrke Arnepensionen: Nyt lovforslag på vej
Regeringen understreger igen med denne aftale, at de åbenbart ikke ønsker at gøre Danmark rigere. I min optik kunne de 500 millioner, som aftalen ender med at koste, sagtens have været brugt bedre et andet sted i den offentlige sektor. Og hvis pengene var blevet forvaltet mere hensigtsmæssigt, ville de endda kunne have ført til vækst, som kunne bidrage til bedre forhold til de ældre på plejehjemmene eller vores børn i folkeskolen.
Hvis du ønsker en sikker borgerlig stemme, der har respekt for danskernes skattekroner og værdsætter de danskere, der står op og går på arbejde, så husk at sætte kryds hos Det Konservative Folkeparti ved næste valg.
