Mai-Britt Schmidt Pedersen er ny centerleder i Kolding Kommune

maibritt
Mai-Britt Schmidt Pedersen tiltræder efter sommerferien som leder i Kolding Kommune. Foto: LinkedIn
Mai-Britt Schmidt Pedersen har mangeårig erfaring på beskæftigelsesområdet i flere forskellige kommuner. Efter sommerferien tiltræder hun som centerleder på jobområdet i Kolding Kommune.

Når Mai-Britt Schmidt Pedersen vender tilbage fra sommerferien, bliver det i en ny stilling som centerleder for job, integration og international rekruttering i Kolding Kommune. 

Hun kommer fra en stilling som leder i Center for voksenstøtte og mestring i Varde Kommune. Før hun kom til Varde Kommune havde hun arbejdet i over 13 år i forskellige stillinger i Jobcenter Esbjerg. 

"Jeg glæder mig til at møde en ny kommune, nye kollegaer, chefer, ledere og medarbejdere. Og til at vende tilbage til arbejdsmarkeds- og integrationsområdet, der som vanligt er i rivende udvikling. Det bliver på samme tid kendt og nyt, og jeg ser frem til de nye udfordringer," skriver Mai-Britt Schmidt Pedersen på LinkedIn.

Mai-Britt Schmidt Pedersen er oprindeligt uddannet pædagog, men har siden 2008 arbejdet som kommunal embedsmand.  

GDPR