Randers Kommune finder ny arbejdsmarkedsdirektør fra egne rækker

runasteenfeldt-collage
Runa Steenfeldt har arbejdet i Randers Kommune i ti år. Foto: Pressefoto
Randers Kommunes nuværende socialchef Runa Steenfeldt bliver ny arbejdsmarkedsdirektør i kommunen.

Efter ti års ansættelse i Randers Kommune bliver Runa Steenfeldt ny direktør for social- og arbejdsmarkedsområdet i den østjyske kommune. 

”Jeg kommer med stor nysgerrighed og ser frem til at skabe gode løsninger i et godt samspil med udvalg, chefer, ledere og de fagligt stærke miljøer på både beskæftigelses- og socialområdet. Vi står foran vigtige opgaver og nye måder, vi sammen skal finde for at levere god velfærd og indsatser i nye rammer,” siger Runa Steenfeldt i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Holbæk Kommune gør status over nyt kontaktforløb: Så gode og dårlige er a-kasserne til at få ledige i job

Runa Steenfeldt har arbejdet med socialområedet i knapt 25 år. Før hun kom til Randers, har hun været kontorchef i Region Midtjylland og forstander på socialområdet i Region Nordjylland. 

Runa Steenfeldt tiltræder i sin nye stilling 1. juni. Hun er uddannet som cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet.

GDPR