Pressechef skifter fra Dansk Sygeplejeråd til Danske Fysioterapeuter
Lotte Dahlmann startede som pressechef i Dansk Sygeplejeråd få uger efter den første coronanedlukning, der satte samfundet i standby og sundhedsvæsenet i krisetilstand.
I årene efter efter fulgte danmarkshistoriens længste sygeplejerskestrejke ved OK21, et lovindgreb overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på landets hospitaler, et Folketingsvalg, hvor sygeplejerskers løn blev et hovedtema, lønstrukturkomité, trepartsaftale om lønløft og OK24-forhandlinger.
Der er sket rigeligt i Dahlmanns næsten fire og et halvt år på posten, som hun nu forlader. Til august starter hun nemlig som pressechef i Dansk Fysioterapeuter.
Det skriver Lotte Dahlmann på Linkedin:
"Jeg glæder mig så meget til at bidrage til at sætte forebyggelse højere op på den sundhedspolitiske dagsorden og vise, hvordan fysioterapeuterne har en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen."