Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
NÅR ARBEJDET MED den nye folkesundhedslov går i gang næste år, ved jeg godt, hvad der står højest på min ønskeseddel:
En lov, der for alvor sætter forebyggelse og folkesundhed i centrum og forpligter staten, regionerne og kommunerne til at handle. En lov, der både retter fokus på at forebygge, at sygdom opstår, og at sygdom forværres.
Forebyggelse er afgørende, hvis flere danskere skal få flere sunde leveår, hvis uligheden i sundhed skal nedbringes, og hvis presset på sundhedsvæsenet skal mindskes.
Men for at folkesundhedsloven kan gøre en reel forskel, er det nødvendigt, at forebyggelse ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges.
Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
Kommunerne løfter en vigtig opgave i det nære forebyggelsesarbejde, men deres muligheder for at sikre en bred folkesundhedspolitik er begrænsede. De kan ikke lokalt beslutte at sætte priserne op på usunde fødevarer eller tobak og nikotin. Samtidig er indsatser afhængige af lokale prioriteringer og økonomiske rammer, hvilket kan føre til store forskelle på tværs af landet.
Derfor er det afgørende, at en folkesundhedslov ikke kun bliver med et kommunalt fokus, men også forankres på nationalt niveau.
Kommunerne skal forpligtes til at lave handleplaner baseret på lokale sundhedsudfordringer og forebygge alkoholmisbrug, rygning, overvægt samt fremme mental sundhed. Regionerne skal understøtte kommunerne med rådgivning og forskning, så sundhedsindsatserne bliver mere effektive og målrettede.
LÆS OGSÅ: Inspirationstur til Norge og lang vidensindsamling: Her er køreplanen for kommende folkesundhedslov
Men det er staten, der har de nødvendige værktøjer til at gennemføre strukturelle tiltag, der kan skabe varige forbedringer i folkesundheden og reelt sætte ind over for faktorer, der har betydning for udvikling af sygdom. Eksempelvis ved at hæve priserne på tobak, nikotin og alkohol, regulere fødevareafgifter eller lovgive om markedsføring af usunde produkter.
En national folkesundhedslov vil sikre, at forebyggelse bliver integreret i en bred vifte af politikområder, såsom uddannelse, beskæftigelse, transport, miljø og meget mere. Helt overordnet, så handler det om politisk at skabe de bedste rammer for et sundt og aktivt liv.
Strukturel forebyggelse skaber resultater
Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at strukturel primær forebyggelse er en af de mest effektive måder at forbedre folkesundheden på. Når de samfundsmæssige rammer understøtter sunde valg, bliver det lettere for borgerne at leve sundere liv og undgå sygdom betinget af livsstil.
Mindre tilgængelighed og højere priser på tobak, nikotin og alkohol mindsker forbruget og forebygger derfor en række sygdomme. En analyse fra Lægeforeningen viser, at 50.000 indlæggelser kan forebygges i fremtiden, hvis andelen af unge, der ryger, halveres. Lavere moms på sunde fødevarer vil gøre det lettere for alle borgere at vælge sund kost.
Sådanne strukturelle tiltag kan kun gennemføres på nationalt niveau.
Kommunerne kan gøre meget, men de har ikke de lovgivningsmæssige redskaber til at sikre de ændringer, der virkelig batter. En national folkesundhedslov vil gøre det muligt at tage de mest effektive virkemidler i brug.
Sundhed er en fælles opgave
Forebyggelse handler ikke kun om individets valg, men om de rammer, der skabes i samfundet. En ambitiøs folkesundhedslov vil ikke kun gavne den enkelte borger, men også samfundsøkonomien og arbejdsstyrken.
Ifølge sygdomsbyrderapporten fra 2022 kostede rygning statskassen 34 milliarder kroner i merudgifter i 2017. Heraf 20,8 milliarder grundet tabt produktion. Ser man på svær overvægt er tallet godt 9 milliarder kroner og for alkohol 4,5 milliarder kroner.
Der er altså store penge at spare, hvis politikerne tør investere i strukturel forebyggelse.
Sundere valg betyder færre sygdomsforløb, højere livskvalitet og også et bedre og sundere arbejdsliv. Det vil aflaste sundhedsvæsenet, så ressourcerne kan bruges på behandling af sygdomme, vi er knapt så meget herre over udviklingen af.
Regeringen har taget et vigtigt skridt med sundhedsreformen, men ambitionerne bør hæves. En folkesundhedslov bør forpligte både stat, regioner og kommuner til at tænke folkesundheden ind i alle politiske beslutninger.
Men tiden er knap, og behovet for handling er akut.
