Digitaliseringen har gjort mange ting lettere. Men ukritisk brug af teknologi og grænseløst arbejde har skabt en helt ny form for stress, siger forsker
[email protected]
Teknologiens indtog på arbejdspladserne har effektiviseret en lang række processer og arbejdsgange.
Men den har også medført en ny form for stress, der kan have store konsekvenser for både samfundet og den enkelte medarbejder.
Det fortæller Raluca Stana, der er adjunkt ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. Hun har forsket i digital stress og har sammen med lektor ved IT-Universitetet i København, Hanne Westh Nicolajsen, skrevet bogen "Digital stress på arbejdspladsen: En håndbog for ledere og medarbejdere".
Digital stress, eller teknostress som det også bliver kaldt, er et paraplybegreb, der dækker over forskellige måder, hvorpå teknologi fører til direkte eller indirekte stress. Det kan for eksempel være, når systemnedbrud, systemfejl eller pludselige opdateringer forstyrrer vores arbejde.
Men digital stress kan også ramme medarbejdere, der ikke interagerer direkte med teknologi.
"Det kan også være indirekte, når vi for eksempel er bange for, at vi kommer til at miste vores job til kunstig intelligens," siger Raluca Stana.
Det grænseløse arbejde
Konsekvenserne ved den digitale stress minder ifølge Raluca Stana på mange måder om konsekvenserne ved andre former for stress. Men den digitaliserede arbejdsplads rummer nogle særlige belastninger.
"Når man går hjem fra arbejde, føler man sig mere kognitivt belastet, fordi vores digitale miljø er alt for komplekst, og fordi vi bliver presset til at arbejde hurtigt, for eksempel fordi vi konstant får nye opgaver på mail. Og samtidig er der ingen, der kan tage sig af vores opgaver, fordi vi bliver mere og mere specialiserede," siger hun.
En del af den digitale stress hænger også sammen med diskussionen om det grænseløse arbejde, der har været ført de seneste år. Den nye teknologi muliggør nemlig, at skellet mellem arbejde og fritid bliver mere flydende, fortæller Raluca Stana.
"Det kan give en følelse af invasion, at vores arbejde kontakter os, når vi er hjemme," siger hun.
Derudover kan følelsen af en øget tilgængelighed også opstå i løbet af arbejdsdagen, forklarer hun. Det kan for eksempel ske, når vi bliver overvældet af mails og beskeder på forskellige digitale platforme og bruger en stor del af arbejdsdagen på at svare på dem i stedet for at fokusere på vores kerneopgaver.
Vi skal være kritiske over for de digitale systemer
Selvom digitaliseringen og de teknologiske fremskridt også har medført positive ting, har vi ifølge Raluca Stana overset nogle af de risici, der følger med, påpeger hun.
"Vi skal huske at være kritiske over for teknologien, ligesom vi er med alt andet i vores liv. Vi tager cyklen, men vi tager også en cykelhjelm på. Det gør vi ikke med de digitale teknologier. Der glemmer vi alt for ofte risikovurderingen," siger hun.
Fordi digital stress er et komplekst paraplybegreb, der rummer mange forskellige faktorer, er også forebyggelsen kompleks og skal finde sted på flere forskellige niveauer, siger Raluca Stana.
En af løsningerne handler om, hvilke digitale systemer man lukker ind på arbejdspladsen.
"Vi har ret ofte systemer med overlappende funktionaliteter. For eksempel bruger vi ofte både Teams og Zoom. Vi bruger både Onedrive og Sharepoint. Der handler det om, at være mere kritisk over for, hvilke systemer vi indfører," siger hun.
Af de mere konkrete løsningsforslag nævner hun også, at man kan have en mere proaktiv IT-støtte på arbejdspladsen, så ansvaret for IT-problemer i mindre grad bliver overladt til den enkelte medarbejder.
Udenlandske indikationer af omfanget
Omfanget af digital stress er ikke kortlagt til fulde. Men i nogle af vores nabolande ser Raluca Stana indikationer på, at digital stress er et massivt problem.
"En ny undersøgelse fra Tyskland viser, at folk på højdigitaliserede arbejdspladser i høj grad oplever digital stress. Og 50 procent af dem, der oplever digital stress, oplever symptomer som træthed, rygsmerter og migræne," siger hun.
Derudover henviser hun til, at det svenske arbejdstilsyn har givet omkring 800 påbud, der havde relation til det digitale arbejdsmiljø.
Hun peger også på forskerkollegerne Kasper Hornbæk og Morten Hertzums kortlægning af, at mellem 11 og 20 procent af vores arbejdstid går tabt i computerproblemer, som en indikation på omfanget af den digitale stress.
Behov for strukturel forebyggelse
Ud over de konkrete tiltag ude på arbejdspladserne er det vigtigt, at man også fokuserer på mere strukturelle og kollektive forebyggelsestiltag, mener Raluca Stana.
"Hvis jeg for eksempel som chef sender mails uden for arbejdstiden, og så belønner dig for at svare hurtigt, så lærer du, at det er sådan du skal gøre," siger hun.
Selvom det er vigtigt med fleksibilitet på arbejdspladsen, er det ifølge Raluca Stana vigtigt, at fleksibilitet ikke oversættes til, at man skal arbejde hele tiden. Derfor kan man med fordel lave aftaler på arbejdspladsen om, at man ikke kontakter hinanden uden for arbejdstiden.
Alle arbejdspladser og brancher er dog forskellige, og derfor skal der findes løsninger, der fungerer det enkelte sted, understreger Raluca Stana. For eksempel viste et studie på et hospital, at det her ikke var det grænseløse arbejde, men ineffektive digitale systemer, der var årsagen til den digitale stress.
Raluca Stana peger også på, at det kan være nødvendigt med politiske tiltag, der kan forebygge digital stress. Her nævner hun blandt andet, at Europa-Parlamentet i 2021 vedtog, at der skal indføres en EU-lov, der giver arbejdstagere ret til at logge af arbejdsnetværket i deres fritid uden at møde negative følger fra arbejdsgiveren.
Arbejdet med at udforme lovgivningen strandede dog i drøftelser mellem arbejdsmarkedets parti i sidste valgperiode.
