Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
EN FOLKESUNDHEDSLOV BLIVER en realitet som en del af sundhedsreformen. Det har Dansk Erhverv, sammen med andre gode kræfter i det sundhedspolitiske Danmark, arbejdet for, og vi tager positivt imod, at det nu bliver til virkelighed.
Dansk Erhverv mener, at en ny folkesundhedslov skal fokusere på at styrke den strukturelle forebyggelse, den tidlige indsats og sikre sammenhæng, rettigheder og bindende kvalitetskrav i kommunerne samt fremme samarbejdet med private - og civilsamfundsaktører.
For der er rigeligt at gøre.
Antallet af borgere med kroniske sygdomme stiger. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at kronisk sygdom bl.a. trækker 70.000 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet. Andelen af overvægtige stiger, og flere får kræft.
Politikerne har nu en unik mulighed for at forme en sundere fremtid for Danmark – en mulighed, de ikke bør lade gå til spilde. En ambitiøs folkesundhedslov vil ikke blot forbedre livskvaliteten, men også styrke samfundets robusthed.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
Med inspiration fra andre lande skal folkesundhedsloven være et springbræt til en tidligere indsats.
Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Men den uklare lovgivning – ofte kaldt ‘gummiparagraffen’ – har resulteret i varierende forebyggelsesindsatser. Det har hverken sundhedsvæsenet eller samfundet råd til på den lange bane.
Folkesundhedsloven kan således være med til at sikre en mere proaktiv tilgang til sundhed og forebyggelse. Når vi planlægger og træffer beslutninger på alle områder, bør sundheds-konsekvenser og/eller fordele indtænkes.
Sundhed er ikke kun en udgift – det er også en investering. Fx viser en dugfrisk analyse fra Dansk Erhverv, at KOL trækker over 14.300 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsstyrken. Her er et åbenlyst forebyggelsespotentiale, især i forhold til rygning.
Det er afgørende, at ikke kun kommunerne, men også en bred kreds af aktører – herunder de nye sundhedsråd og civilsamfundsaktører – inddrages i folkesundhedsarbejdet for at sikre en fælles retning.
Sammenhæng, rettigheder og kvalitetskrav
Folkesundhedsloven skal sikre sammenhæng i sundhedsindsatsen, og indsatsen skal starte, allerede før en borger bliver patient.
Dansk Erhverv mener, at vi i forbindelse med folkesundhedsloven sammen skal give borgerne nye rettigheder, så indsatserne implementeres med lige muligheder på tværs af landet, høj kvalitet og frit valg. Hermed sikres også, at forebyggelse prioriteres.
Loven bør også sammentænkes med reelt bindende kvalitetskrav til kommunerne for at styrke både forebyggelsen og sammenhængen.
Man bør også overveje at stille fælles krav til de nye sundhedsråd og kommunerne for at sikre bedre koordinering. Det gælder eksempelvis sammenhængen mellem den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse i den nye sundhedsstruktur.
Styrket samarbejde med lokale kræfter
Der er et stort potentiale i bedre at udnytte de folkesundhedsgevinster, der allerede findes i både offentlige og private indsatser. Civilsamfundet, de almene boligorganisationer og lokale virksomheder spiller en vigtig rolle i at udvikle løsninger og hjælpe borgere med deres sundhed.
Den viden og de ressourcer skal bringes bedre i spil. Samtidig kan et større samarbejde og flere lokale partnerskaber sikre et bredere udvalg af tilbud.
Derfor er det også rigtig positivt, at sundhedsreformen eksplicit nævner, at man vil tage udgangspunkt i dialog med disse parter. Her vil vi fra Dansk Erhverv understrege, at det er væsentligt for at lykkes, at samarbejdet er ligeværdigt, hvor virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere på alle niveauer.
Det er samtidig vigtigt, at midlerne ikke blot bliver omsat til mere bøvl og bureaukrati, da det kan bremse gode initiativer. En databaseret tilgang er en del af løsningen, men her er det centralt, at vi bliver bedre til at omsætte de data, vi allerede har, til handling.
Mere samarbejde og flere ligeværdige partnerskaber er vejen frem, når vi sammen skal styrke folkesundheden i Danmark.
