Danica Pension: "Hvis ikke man på Christiansborg laver om i måden, man arbejder med forebyggelse, så sker der ikke noget"

DSCF5218__1_-fotor-20240819143223
"Jeg savner nogle konkrete rum, hvor vi sætter os ned og får præcis sagt, hvilke roller skal hvem spille, og hvordan gør vi. Også så vi ikke ender ude i nogle af de her clashes, som vi har set. For eksempel på børnepsykiatriområdet," siger Camilla Thind Sunesen fra Danica Pension. Foto: Danica Pension
Der er behov for en markant opprioritering af forebyggelsesindsatsen - og det er især vigtigt, at Christiansborg er med. Det siger sundhedsdirektør i Danica Pension Camilla Thind Sunesen, der efterspørger konkrete rum, hvor private og offentlige aktører kan aftale, hvem der gør hvad, så man undgår, at det offentlige eksempelvis drænes for specialiserede ressourcer.

Vi er nødt til at lave et paradigmeskifte for hele sundhedsagendaen i Danmark. Et skifte, der skal dreje en markant større del af vores ressourcer og prioriteringer hen mod forebyggelse, og som skal involvere alt fra pensionskasser til kommuner og foreningslivet.

Og hvis skiftet skal lykkes, så er det "fuldstændig afgørende", at også det politiske system på Christiansborg køber ind på, at forebyggelse skal tænkes meget mere indgående ind i vores sundhedsvæsen.

Sådan siger Danica Pensions sundhedsdirektør, Camilla Thind Sunesen.

"For hvis ikke man på Christiansborg laver om i måden, man arbejder med forebyggelse, så sker der ikke noget," siger Camilla Thind Sunesen til A4 Sundhed.

Tilmeld dig A4 Sundheds nyhedsbrev her

Analysen bag pensionskassens opråb kommer af mange års arbejde med tab af erhvervsevne, hvor der tegner sig et klart billede af udviklingen i danskernes sundhed - som desværre peger i en "rigtig negativ" retning.

Samtidig fremhæver hun, at de af Danica Pensions kunder, som har adgang til deres forebyggende sundhedstilbud, har 15 procent mindre sandsynlighed for at ende med en langtidssygemelding, end de øvrige.

“Og der er masser af studier, der viser, at forebyggelse godt kan betale sig. Så jeg gad godt have, at ministeren (indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), red.) sikrede, at vi fik prioriteret forebyggelse langt mere i den offentlige sektor, og at vi fik omlagt både økonomi, rammer og målsætninger til at have et fokus stift rettet mod det,” siger Camilla Thind Sunesen, da vi besøger Danica Pensions spritnye domicil nær Københavns Hovedbanegård.

LÆS OGSÅ: Bente Klarlund: "Vi burde have et massivt fokus på forebyggelse, men det har vi ikke. Det er pinligt”

Som stifter af 'Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed', der består af  27 virksomheder og organisationer, var Danica Pension i foråret medafsender på forslaget om, at der skal etableres forpligtende målsætninger for forebyggelsen frem mod 2035 - med inspiration fra klimaloven.

"Her kender vi alle sammen, de målsætninger vi sigter imod. Og det er ikke nemt at nå hen til dem. Men vi ved, hvad det er. Og der tror jeg, at det her langsigtede fokus i målsætningerne er helt afgørende for, at vi får et skifte mod forebyggelse," siger Camilla Thind Sunesen.

Forebyggelsesalliancens målsætninger

Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed består af 25 virksomheder og organisationer. De fremlagde i maj et forslag om, at der etableres nationale målsætninger for forebyggelsesindsatsen i Danmark frem mod 2035. Målsætningerne er:

1. Danskerne skal leve længere
2. Patienterne skal modtage hurtigere behandling - og hospitalerne skal aflastes med færre genindlæggelser
3. Færre børn og voksne skal rammes af psykisk sygdom
4. Danmark skal ud af trivselskrisen
5. Ældre som yngre danskere skal være mere fysisk aktive i deres hverdag
6. Færre danskere skal være overvægtige
7. Der skal gøres op med den store ulighed i danskernes sundhed
8. Kroniske sygdomme skal opspores tidligere og behandlingen forbedres, bl.a. gennem en opprioritering af innovativ teknologi og andet medicinsk udstyr
9. Danske børn skal vokse op med mindre alkohol og uden tobak 
10. Danskerne skal have færre sygedage som følge af smitsomme sygdomme

Til efteråret kommer Forebyggelsesalliancen med konkrete forslag til, hvad der skal til for at opnå målsætningerne.

Kilde: Danica Pension

Filantropi og sundhedsøkonomi

Antallet af danskere, der har en privat sundhedsforsikring, har været hastigt stigende i de seneste år. Og i takt med at flere tegner private sundhedssikringer, så vokser pensionskassernes påvirkning og indflydelse på sundhedsvæsenet også.

Eksempelvis viser beregninger, som Danica Pension har foretaget ud fra tal fra Sundhedsstyrelsen, at hvis alene Danica Pension ikke fandtes, så ville ventetiden til det offentliges psykologbehandling være 37 procent længere.

Vi når dog ikke at snakke længe om Danica Pensions håb om en styrket forebyggelsesindsats, før Camilla Thind Sunesen selv tager fat i pensionskasserne 'moralske' akilleshæl i forhold til at kaste sig ind i sagen: egne økonomiske interesser.

For "selvfølgelig" har Danica Pension et økonomisk incitament til at få færre langtidssygemeldinger eller førtidspensioner på grund af sygdomme og slid, der kunne have været forebygget, siger hun.

"Men i forhold til danskernes sundhed, så tror vi også, at der er store offentlige gevinster ved at gøre det her. Der er masser af erfaringer ude fra verden om, at hvis man gør det rigtigt, så kan vi godt flytte behandlingskrævende indsatser over til at undgå dem, fordi vi har lavet en forebyggende indsats. Og det er der mange penge i for statskassen. Rigtig, rigtig mange penge."

Så en win-win i jeres optik?

"Fuldstændig. Og det er ikke nemt, men det kan lykkes. Vi har jo set, da vi satte ind med forebyggende løsninger til vores kunder, at de kunder, som har de tilbud, har 15 procent mindre sandsynlighed for at ende i langtidssygemelding. Og det er penge direkte på bundlinjen, det er gladere og bedre liv, og det er gladere arbejdsgivere".

Men man kan vel også godt være kritisk overfor, hvorvidt pensionskasserne er de rigtige til at sætte retningen for forebyggelsen. Der vil vel være nogle forebyggende indsatser, som vil give et større afkast at gå ind i for jer end andre?

"Jeg tror ikke, at det er en enten eller ting. Vi bliver nødt til at være en del af debatten. Vi har så stor en del af indsatserne, og vi har så meget erfaring, vi kan bidrage med, så vi er nødt til at være en del af debatten," siger Camilla Thind Sunesen.

Savner samtale om, hvem gør hvad?

At pensionskassernes sundhedstilbud "skal spille det offentlige gode" og ikke være en drænende faktor for det offentlige er en fast bestanddel af budskaberne, når sundhedsdirektør Camilla Thind Sunesen eller Danica Pensions administrerende direktør, Mads Kaagaard, er i medierne for at tale om sundhed.

Det italesætter Camilla Thind Sunesen også over for A4 Sundhed.

Koordinerer I så eksempelvis jeres indsatser med sundhedsvæsenet?

"Det er jo noget af det, vi har været rigtig meget ude at tale for, at vi skulle gøre mere. Vi ville rigtig, rigtig gerne mere i tale med det offentlige. For der er ikke nogen tvivl om, at det bliver kun godt, når vi spiller sammen," siger Camilla Thind Sunesen.

Og samspillet kan godt blive bedre, påpeger sundhedsdirektøren. Fordi selvom pensionskasserne spiller en stadigt større rolle i sundhed og forebyggelse, så savner hun en større plads i sundhedens 'økosystem'.

"Jeg savner nogle konkrete rum, hvor vi sætter os ned og får præcis sagt, hvilke roller skal hvem spille, og hvordan gør vi. Også så vi ikke ender ude i nogle af de her clashes, som vi har set. For eksempel på børnepsykiatriområdet," siger Camilla Thind Sunesen med henvisning til at Danica Pension har fravalgt børnepsykiatri som en del af deres tilbud, på grund af risikoen for at kapre personale fra det offentlige sundhedsvæsen.

Hun peger generelt på manglen af højt specialiseret personale, som et sted hvor Danica Pension er påpasselige i forhold til ikke at spille det offentlige dårligere.

“Og der er vi nok et sted, hvor det der fælles handshake mellem det offentlige og det private, stadigvæk mangler at finde sine veje,” siger Camilla Thind Sunesen.

GDPR