DA og SUMH: Større fleksibilitet kan give flere unge med handicap mulighed for at tage en erhvervsuddannelse

Jannik_Bay_DA_1920_px
Foto: Dansk Arbejdsgiverforening
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DER ER MANGE UNGE med handicap, der både har masser af gå-på-mod og de faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Mange klarer sig også fint igennem en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår i dag, men for en mindre gruppe af elever med handicap er det ikke realistisk at gennemføre uddannelsen på fuld tid – og det resulterer i et betydeligt frafald, der både koster den enkelte unge selvtillid og samfundet mange penge. Derfor er det på tide at gøre rammerne på vores erhvervsuddannelser mere fleksible.

LÆS OGSÅ: Tesfaye vil se på erhvervsuddannelser på deltid for elever med handicap

Den helt store udfordring i dag er, at man ikke kan tage en hel erhvervsuddannelse på nedsat tid, som det for eksempel er muligt på gymnasiet. Der har siden 2022 været en prøveordning med nedsat tid på grundforløbet for elever med handicap, men det har ikke været muligt at tage hele det efterfølgende hovedforløb på nedsat tid - og derfor er ordningen heller ikke blevet brugt, selvom den måske så god ud på papiret.

Det skal vi have løst ved at sikre de rette rammer, så unge med handicap får bedre muligheder for at bidrage på arbejdsmarkedet.

En ny model skal sikre højere gennemførsel

Regeringen har i regeringsgrundlaget forpligtet sig på, at der skal laves en handlingsplan, der skaber bedre muligheder for mennesker med handicap - herunder i forhold til uddannelse såvel som arbejdsmarkedet.

Derfor er det oplagt at se på en model for nedsat tid på erhvervsuddannelserne, som ikke kun ser godt ud på papiret, men også virker i praksis. Det vil kræve, at der udvikles en ny model, hvor elever med handicap får mulighed for at tage hele uddannelsen – altså både grund- og hovedforløb – på nedsat tid. Dansk Arbejdsgiverforening har lavet et konkret forslag til en model med to spor, der kan være med til at understøtte unge med handicap til en faglært fremtid. 

I det ene spor skal elever med handicap – som det allerede er tilfældet i dag – kunne indgå en uddannelsesaftale på nedsat tid gennem en frivillig aftale med en virksomhed. Men som noget nyt skal det også være muligt at tage skoleopholdene på hovedforløbet på en erhvervsuddannelse på nedsat tid.

LÆS OGSÅ: Handicapråd i udspil: For få starter på FGU, og rammerne omkring ungdomsuddannelser er ikke på plads

Det andet spor vil være for en mindre gruppe af elever, som kan have behov for større fleksibilitet i deres oplæring. De skal have mulighed for at blive visiteret til en uddannelsesaftale på nedsat tid, som indgås med erhvervsskolen i stedet for en virksomhed. Skolen har så her ansvaret for at indgå tidsafgrænsede aftaler med en eller flere virksomheder om oplæring på nedsat tid for at sikre, at så meget af elevens oplæringstid som muligt foregår på en virksomhed.

Behov for top-up-ordning og hurtigere adgang til støtte

Foruden mere fleksibilitet i uddannelsesforløbet er der behov for at sikre en økonomisk ordning, der gør, at eleverne kan få hverdagen til at hænge sammen, imens de tager deres uddannelse på nedsat tid.

Her vil det være oplagt at lade sig inspirere af logikken fra den nuværende fleksjobordning. Det vil sige, at der etableres en offentligt finansieret ”top-up-ordning”, hvor eleverne – udover den løn de får for de timer, de er i oplæring på en virksomhed – får en offentlig supplering svarende til fuldtid – både i oplæring i virksomheden, i skoleperioder og eventuel skoleoplæring.

Foruden bedre fleksibilitet i uddannelserne og et stærkere økonomisk grundlag er det samtidig afgørende for gennemførslen for elever med handicap, at både elever og virksomheder har hurtig adgang til de rette støttemuligheder.

LÆS OGSÅ: Lars Kunov: Unge med handicap ekskluderes fra uddannelse og job

Her er der behov for at se på ansøgningsprocessen og tildelingen af socialpædagogisk støtte (SPS) og anden støtte - herunder hjælpemidler på hovedforløbet. Det vil også hjælpe, hvis der var bedre vejledning og information til både elever og virksomheder om støttemulighederne.

Mange virksomheder har allerede gode oplevelser med at have mennesker med handicap ansat, hvis der tilbydes de rette rammer for både den unge med handicap og virksomhederne.

Nu er der brug for, at vi får endnu flere ombord ved at tilbyde unge med handicap mere fleksible erhvervsuddannelser.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR