Dansk Industri: Det skal være nemmere for virksomhederne at samarbejde med FGU
[email protected]
FGU'ERNE GØR EN KÆMPE forskel for de unge, der af faglige, personlige eller sociale årsager ikke har kunnet gå den lige vej mod en ungdomsuddannelse eller et job efter grundskolen. Det kan vi også se i tallene. Børne- og Undervisningsministeriet kunne for nylig vise, at 65 procent af de elever, der fuldfører FGU, er begyndt på en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse, fire måneder senere. Det er imponerende set i lyset af FGU’ens hårde start.
Mens man i den politiske debat om FGU fokuserer meget på blandt andet institutionernes økonomi og kommunernes ansvar, så glemmer man, at tæt samarbejde med virksomhederne og det lokale arbejdsmarked er et helt central element i FGU.
Det bør derfor også være centralt for de politiske forhandlinger.
Nemmere og styrket samarbejde med erhvervslivet
På FGU Herning har man for nylig haft en temauge sammen med Danish Crown. Her oplevede eleverne, både hvordan man parterer en gris, de lavede mad af grisen, og til sidst på ugen var der undervisning i slagterifaget og en rundvisning på det lokale slagteri.
Allerede på dag ét var der interesse for slagterfaget hos flere elever. Som en elev sagde: ”Jeg synes, det er fedt at få besøg af virksomheder udefra og blive helt konkret på et fag. Selvom det i sidste ende måske ikke er for alle, så tror jeg, at vi alle sammen ender med at blive klogere af sådan en temauge her. Personligt er jeg allerede meget positiv og kunne godt overveje en praktikperiode på slagteriet.”
Eleverne var glade for det. Lærerne var glade for det. Danish Crown var glade for det, og forløbet skal rundt på tværs af landets FGU-institutioner. Det skal vi have meget mere af.
DERFOR ER VI I Dansk Industri også optaget af, hvordan virksomhederne nemmere kan samarbejde med FGU-sektoren og få udbredt gode eksempler såsom Danish Crown. Der er nemlig rigtig mange virksomheder, der ser et potentiale i at samarbejde med FGU’erne, men det er ikke altid lige nemt.
Det er især større virksomheder med afdelinger flere steder i landet, der blandt andet oplever, at de selv skal koordinere forløb på tværs af FGU-afdelinger spredt i hele landet og at skolerne har forskellige tilgange til samarbejdet med virksomhederne. Og tænk bare – når de store virksomheder med HR-afdelinger synes, det er besværligt. Så kan man kun forestille sig, hvordan de mindre virksomheder oplever det.
Disse benspænd betyder desværre, at nogle virksomheder helt opgiver samarbejdet med FGU’erne, før det kommer i gang, og det gode match dermed aldrig bliver skabt. Det er et tab for både virksomheder, elever og samfundet.
Men man kan komme disse udfordringer til livs, hvis man etablerer en national koordinerende enhed, hvis formål skal være at professionalisere FGU-sektorens samarbejde med virksomheder, sikre samarbejde på tværs af FGU-institutioner samt udbrede viden og gode erfaringer.
En meningsfuld praktikperiode
Når vi ser ind i, at antallet af faglærte falder med 150.000 frem mod 2035, og de politiske klimainvesteringer vil medføre en merefterspørgsel på i alt knap 200.000 medarbejdere i industrien, så er det bydende nødvendigt, at også FGU-eleverne får øjnene op for mulighederne som kommende lærlinge, ufaglærte medarbejdere og så videre i de enkelte brancher.
Som det er i dag, må eleverne kun være i praktik og erhvervstræning hos en virksomhed i to uger ad gangen og højest fire uger per halve år. Det er for alt for kort tid, til at den unge kan få udbytte af opholdet, og det giver dårlige muligheder for sammenhængende forløb i flere virksomheder. Det er en hæmsko for både eleven og virksomheden. Det skal ændres.
Derfor har vi også foreslået - sammen med Dansk Metal - at man udvider antallet af praktikuger op til fire sammenhængende uger.
Der er nok at diskutere for politikerne. Men en ting er sikkert: Samarbejdet mellem virksomhederne og FGU-institutionerne skal blive nemmere.
