EEO: Kommune fyrede lærling for at bruge for meget tid på at være rollemodel
DEN DEMOKRATISKE SELVTILLID blandt unge skal styrkes. Værst står det til på erhvervsuddannelserne, hvor tre ud af fire unge ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd har lav demokratisk selvtillid.
For selvom elevråds-bekendtgørelsen sikrer alle elever på en ungdomsuddannelse retten til at deltage uhindret i elev-politisk arbejde og uden at få registreret ulovligt fravær, så bliver den ikke altid overholdt. Der hvor unge bruger størstedelen af deres hverdag og først møder demokratiet, er på uddannelsesinstitutioner. Det er her, den demokratiske selvtillid bør støbes.
I dag indbyder uddannelserne desværre ikke altid til den store demokratiske selvtillid.
I SOMMEREN 2023 KUNNE MAN endda læse om erhvervsskoler, der stod åbent frem om, at de aktivt brød elevråds-bekendtgørelsen, fordi de ikke kunne magte opgaverne ved at vedligeholde et elevråd. De magtede ikke demokratiet. For os, der har prøvet at deltage i elev- eller studenterpolitik, kommer den lave demokratiske selvtillid og bruddet på lovgivningen omkring demokratiet på uddannelsesinstitutionerne ikke som en overraskelse.
For lige præcis problemet med at sidde i elevrådet, mens man er i lære, ved Rune Nielsen, som er pædagogisk assistentelev, alt om. Da han selv er blevet fyret fra sin læreplads, fordi han ifølge dem brugte for meget tid på det faglige udvalg på sin uddannelse og deltage i Erhvervsskolernes ElevOrganisations rollemodelkorps.
Rollemodelkorpset har til formål at oplyse grundskoleelever om mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse, og i regeringens seneste ungdomsuddannelsesudspil er det blevet fremhævet som en vigtig indsats. Det ekstra fri, som Rune Nielsen bad om, der blev for meget for hans læreplads, var i alt 2,5 fridage i løbet af to måneder. Historien bliver kun mere tragikomisk af, at Rune Nielsen var lærling hos en kommune, som jo netop er demokratisk funderet, og om nogen måtte kunne imødekomme en ung elevs interesse i demokratiet.
LÆS OGSÅ: Ungdomsdelegater: Vi skal styrke unge faglærtes demokratiske selvtillid globalt
På professionshøjskolerne ser det ikke meget bedre ud. Her har Kristian Detlef Kjær-Petersen, fået at vide, at hans engagement i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) ikke tæller som studenterpolitisk arbejde. Det skyldes, at SLS hører under fagforeningen Dansk Sygeplejeråd og derfor, ifølge skolen, ikke er studenterpolitisk funderet. Dermed bliver alt fravær registreret som ulovligt, og på trods af helt fine karakterer skal Kristian Detlef Kjær-Petersen, derfor trækkes til fraværssamtaler i tide og utide.
En bestemt historie viser dog bedst nogle uddannelsesinstitutioners tilgang til demokratisk deltagelse. I efteråret 2022 er Eskild Jensen repræsentant til en uddannelsespolitisk konference. Under den efterfølgende middag udbryder hans - nu tidligere - rektor med en vis stolthed overfor resten af bordet: “Ja, han er jo faktisk en af mine.”
Den selvsamme rektor havde tidligere på året været med til at fratage elevrådet de midler, de havde sparet op under Covid-19. Han havde også været en del af beslutningen om, at skolens studiestart-tutorer, der hjælper nye elever i gang, fik frataget muligheden for selv at planlægge arrangementer og blokeret et forslag om noget så banalt som at sætte rengøringsmiddel og klude frem ved mikrobølgeovnene på uddannelsesstedet.
Det skal nævnes, at dette indlæg ikke er skrevet for at udskamme nogen specifik person eller uddannelsesorganisation. Der er rigtig mange dygtige uddannelsesinstitutioner derude, som gerne vil gøre - og gør - det godt, når det handler om at inddrage unge, men ikke har midlerne til det. Vi bliver dog nødt til at gentænke den måde, vi introducerer unge til demokratiet på gennem vores uddannelsesinstitutioner.
FOR HER ER KERNEN af problematikken: Man anerkender gerne unges politiske deltagelse og er sågar stolt over den, men når det kommer til at give det mindste indflydelse eller reelt demokratisk ejerskab over beslutninger eller bare overholde lovgivning på området, så er man ikke villig til at lægge arbejdet og midlerne i at få unge med.
Det samme gælder den igangværende debat om reformen på ungdomsuddannelsesområdet, hvor de fleste indlæg enten består af kolde regnearks-analyser, noget om nogle elitære dannelsesidealer eller om, “dengang jeg gik på gymnasiet”-fortællinger. På trods af at eleverne selv er kommet med nogle meget konkrete forslag og indspark til debatten.
Så kære minister: Inden du ændrer fundamentalt på vores uddannelsessystem, så husk at spørge dem, det faktisk drejer sig om, nemlig eleverne og de studerende, om, hvad de rent faktisk ønsker sig. Og sørg for at, deres stemme bliver ordentlig hørt.
