Next ansætter politibetjent som uddannelsesleder på skønhedsuddannelserne
Anja Dittmann skal lede to uddannelser på Next som ny uddannelsesleder. Foto: Next
Anja Dittmann er ny uddannelsesleder på Nexts kosmetiker- og frisøruddannelser.
Anja Dittmann er uddannet politibetjent og har siden 2017 været tilknyttet Politiskolen Øst som klasseleder og projektleder. Nu skal hun være uddannelsesleder på Nexts kosmetiker- og frisøruddannelser.
Det skriver Next i en pressemeddelelse.
Hun har desuden gennemført den pædagogiske diplomuddannelse på Københavns Professionshøjskole og en masteruddannelse i pædagogisk ledelse på Aalborg Universitet.
Anja Dittmann startede i stillingen som uddannelsesleder 1. november.