SMVdanmark og Uddannelsesforbundet: Opkvalificering af lærerne er helt afgørende for fremtidens erhvervsuddannelser

NÅR DER LAVES STORE REFORMER, så er der ikke altid sammenhæng mellem ambitioner og så dét, der skal til for at indfri ambitionerne. Det gælder også for erhvervsuddannelserne i Danmark.

Her er vi i en situation, hvor der både er en aftale på vej med flere midler til blandt andet kvalitet på uddannelserne fra centralt hold. Men samtidig er der også decentralt en stor forandringsbølge i gang, hvor erhvervsuddannelserne selvfølgelig skal følge med den udvikling, der sker i samfundet i forhold til især digitalisering, kunstig intelligens og den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: Tesfaye understreger fokus på grøn omstilling i erhvervsuddannelser ved DM i Skills

Man kan vedtage nok så mange mål for, hvad eleverne skal lære. Men det sker kun, hvis lærerne er klædt på til opgaven. Det stiller store krav til den løbende kompetenceudvikling af lærerne.

Her oplever vi desværre, at kompetenceudvikling ikke altid bliver prioriteret på skolerne. I en travl hverdag, hvor skemaet og økonomien skal gå op, og der skal findes vikarer.

Vi hører fra lande, hvor erhvervsuddannelserne er i høj status, at dygtige lærere er afgørende. Det gælder et land som Finland, ét af de lande, hvor man ser mest positivt på erhvervsuddannelserne, og et land som Schweiz, hvor to ud af tre unge går på en erhvervsuddannelse. I begge lande er kvaliteten i højsædet, og høj kvalitet hænger uløseligt sammen med dygtige lærere.

Og dygtige lærere hænger igen uløseligt sammen med de rammer, vi stiller op. Herunder mulighederne for at tiltrække og fastholde lærere inden for områder, hvor der er en særlig mangel.

Når man taler om lærernes kompetencer, så er det vigtigt at have blik for både det, man på den ene side kan kalde det fag-faglige eller teknisk-faglige, der handler om undervisningens indhold, og så på den anden side de pædagogiske og didaktiske kompetencer.

LÆS OGSÅ: Tømrer-læreres rolle og undervisning skal opkvalificeres til at give "grønt mindset"

I forhold til de pædagogiske kompetencer, har vi i Danmark i 2010 skærpet kvalifikationskravene til lærere, der underviser på en erhvervsuddannelse. Og det har løftet faglærerne til at blive erhvervsskolelærere. Siden 2010 har det været et krav, at alle nyansatte undervisere på erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser skal have pædagogiske kvalifikationer minimum svarende til niveauet for en pædagogisk diplomuddannelse.

Dette for at sikre, at lærerne har den nødvendige teoretiske og metodiske viden, der gør det muligt for læreren at kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere den praksisnære undervisning ud fra forskellige læringsformer og -forudsætninger. På erhvervsskolerne oversættes det typisk til en diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP).

Det er i øvrigt samme pædagogiske uddannelsesniveau, som lærere i folkeskolen uddannes til.

I 2022 gjorde Danmarks Evalueringsinstitut status over efteruddannelse af underviserne på EUD. Evalueringen viste blandt andet, at kun 33 procent af underviserne havde gennemført DEP rettidigt, det vil sige inden for fire år.

Evalueringen viste ligeledes, at det generelt er svært for skolerne at leve op til kravene om erhvervspædagogisk efteruddannelse, da kun lidt over halvdelen af underviserne havde gennemført enten en DEP, eller efteruddannelse svarende til 10 ECTS-point som er påkrævet.

DETTE ER JO LANGT FRA tilfredsstillende, og det rammer helt sikkert kvaliteten af undervisningen ude på skolerne. Derfor vil vi gerne gøre det lettere for skolerne at prioritere lærernes efteruddannelse. Det kan man konkret gøre ved for eksempel at øremærke midler til efteruddannelse gennem et taxameter, som kun udløses, når skolerne sender lærere på efteruddannelse. 

Vi håber, at denne tankegang kan finde vej til kommende udspil fra regeringen. Kun sådan kan vi sikre, at der faktisk sker noget. Her kan man bare se på finansiering af gymnasielæreres pædagogiske uddannelse, hvor der udbetales 320.410 kroner per årspædagogikum-kandidat.

Herudover er der behov for en indholdsmæssig tilpasning af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, så den bliver mere praksisnær og relevant for lærernes daglige arbejde. En klar kobling mellem teori og praksis vil ikke blot forbedre lærernes udbytte, men også sikre, at deres viden har en direkte og positiv indvirkning på deres undervisning af eleverne. 

LÆS OGSÅ: Per B. Christensen: Styrk kvalitet og lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne

En evaluering fra 2015 viste allerede dengang blandt andet, at netop en bedre balance mellem teori og praksis og en stærkere tilknytning til de studerendes praksis var et klart udviklingspotential for DEP’en. Og det kræver ændringer, der både implicerer professionshøjskolerne og erhvervsskolerne, så lærernes nye kvalifikationer bliver forankret og implementeret i hele skolens praksis, når de er færdige med DEP’en.

Vi opfordrer derfor politikerne til at prioritere lærernes efteruddannelse i de kommende forhandlinger på EUD-området. Dels gennem efteruddannelsestaxametre i forhold til både DEP og fagfaglige kompetencer og dels i forhold til en justering af DEP’en på indholdssiden. Kun gennem en målrettet indsats kan vi sikre, at vores erhvervsuddannelser rustes til fremtiden.