Gymnasielærerne: Karakterkrav undergraver sammenhængskraft og social mobilitet
SVM-REGERINGEN ER GODT PÅ VEJ til at underminere sammenhængskraft og social mobilitet i samfundet, og den vælger lige så uforståeligt en position, hvor den uvægerligt fremstår uden reel tro på egne ord om alle fortræffelighederne i udspillet til en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne med nyskabelsen EPX i spidsen. Det er hovedkonklusionen efter de første ugers debat.
LÆS OGSÅ: Regeringen har løftet sløret for EPX: Her er de besvarede og ubesvarede spørgsmål
Bekymringer i forhold til et karakterkravs underminering af sammenhængskraften affejer undervisningsminister Tesfaye (S) med distancerede betragtninger om, at unge fra forskellige kulturer og samfundslag alligevel kan mødes på tværs af uddannelser på samme uddannelsesinstitution, når de går ind ad døren om morgenen, spiser i samme kantine til frokost og kan kysse på hinanden til fælles fester for alle skolens elever.
Det lyder besnærende, men er altså desværre et stykke fra virkeligheden og de politiske visioner, som brede uddannelsespolitiske forlig historisk har bekendt sig til. Hidtil har det været god latin at kæmpe for, at høj som lav i undervisningslokalerne får muligheder for at nedbryde stereotyper og fordomme om hinanden ved sammen at arbejde med stoffet og lade meninger og holdninger brydes i åbne dialoger, godt hjulpet på vej og styret af lærerne.
Vores erfaringer understreger, at relationerne mellem elever fra forskellige kulturelle, økonomiske og sociale baggrunde spiller en afgørende rolle for at fremme forståelse, gensidig respekt og demokratisk dialog i klasseværelset. Mangfoldigheden er derfor en styrke i læringsmiljøer, der forbereder eleverne til at deltage aktivt og oplyst i samfundslivet. Ikke mindst i en tid, hvor polarisering og fake news i højere grad end tidligere truer samfundets sammenhængskraft.
Desværre er mangfoldigheden i klasselokalerne hårdt udfordret af den iskolde nordenvind fra regeringens forslag om at hæve karakterkravet til mindst 6 i gennemsnit af både elevernes standpunktskarakterer og folkeskolens lovbundne prøver for at komme ind på de treårige gymnasieuddannelser.
LÆS OGSÅ: Analyse: Pædagoguddannelsen kan være en af de store tabere med højere adgangskrav til gymnasiet
Forslaget vil indebære, at 14 procent svarende til 5.824 unge, der i dag går i gymnasiet, fremover ikke vil kunne komme ind på de treårige gymnasieuddannelser. Gruppen af afviste består især af drenge, unge fra uddannelsesfremmede hjem og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Tesfaye har selv offentligt erkendt, at konsekvensen af en forhøjet karakter-mur er, at STX, HHX og HTX bliver mindre mangfoldige.
Karakterkrav udvider geografiske sprækker i uddannelseslandskabet
Derudover vil regeringens karakterkrav på 6 ramme skævt geografisk og udelukke unge fra især yderområder og landområder. Det gælder blandt andet Lolland-Falster, dele af Sønderjylland, Nordjylland, Vestsjælland og Bornholm samt i socialt belastede kvarterer i større byer som København, Aarhus og Odense. I alle disse områder vil forslaget navnlig ramme unge fra uddannelsesfremmede hjem og socialt og økonomisk udsatte familier hårdest.
Tesfayes replik er, at disse grupper så netop vil få EPX som en ny uddannelsesvej, men uanset hvor god EPX bliver – og det vil vi gerne bidrage til – så skal den erklæret bygge bro til erhvervs- og professionsuddannelser - og kun i mindre grad til lange videregående uddannelser. Det kan være fornuftigt i sig selv, men at anvise brede befolkningsgrupper den ene uddannelsesvej frem for den anden via en karakter-mur, forstærker strukturelt den uddannelsesmæssige ulighed og svækker mulighederne for at opnå social mobilitet gennem uddannelse for unge fra områder, hvor uddannelsessystemet og de lokale samfund i forvejen kæmper med at løfte det generelle niveau.
SVM-regeringen opgiver visionen om lige adgang til uddannelse
Også her bryder SVM-regeringen med tidligere brede uddannelsespolitiske kerneværdier om at sikre lige adgang til uddannelse for alle - uanset socioøkonomisk status. Med et skærpet karakterkrav på 6 forlader ikke mindst Socialdemokratiet visionen om at anvende uddannelse som et af de mest effektive redskaber til at bryde de sociale barrierer og skabe en mere lige og retfærdig samfundsstruktur. Regeringssamarbejdet med Venstre og Moderaterne lader til at have trukket stikket på målsætningen om at fremme en kontinuerlig opadgående social mobilitet i samfundet gennem uddannelse.
LÆS OGSÅ: Stefan Hermann: Socialdemokratiet forsøger at skabe et helt nyt uddannelsessyn
Nu er parolen snarere ”skomager bliv ved din læst”. SVM-regeringen signalerer – gennem karakterbestemt uddannelsespolitisk ingeniørkunst og et vågent øje på ”arbejdskraftudbuddet – hvilken hylde der passer bedst til de unge. Resultatet er en strukturel opdeling af de unge i "bogligt begavede", "praktisk begavede" og de "udpræget praktisk begavede", hvor systemet fra en tidlig alder sørger for at få skilt "fårene" fra "bukkene" med karakterpres og svært nedbrydelige karaktermure.
På alt for mange måder virker det i sig selv uforståeligt og flugter ikke med indholdet i SVM-regeringens løfterige reformudspil. Står ordene heri til troende, burde der nemlig slet ikke være grund til at sende et utvetydigt signal til de unge om, at uddannelsernes værdi og prestige er rangordnet og udmålt i adgangskravene med 2 til EPX og 6 til de treårige gymnasieuddannelser, som så – uanset hvor lidt SVM-regeringen bryder sig om at anerkende det – naturligvis vil blive opfattet som mere eksklusive og ”finere” af de unge, man ellers vil overbevise om EPX's kvaliteter.
Regeringen bør følge egne lovprisninger ved at tage skridtet fuldt ud og lade EPX stå i egen ret uden at skærpe adgangskravet til de treårige gymnasieuddannelser. Lad da de unge selv vælge deres uddannelse. EPX-udspillet skal absolut kvalificeres en del, ikke mindst fordi EPX blandt andet skal erstatte en velfungerende uddannelse som HF, hvor man altså sætter meget kvalitet på spil.
Man kan som nævnt roligt stole på, at vi vil bidrage til den kvalificering, men EPX rummer mange interessante elementer, som man er nødt til at have som ambition, at de unge nok skal vælge til, hvis der er tilstrækkelig kvalitet, sammenhæng, identitet og perspektiv i uddannelsen. En forhøjet karakter-mur signalerer ikke en sådan ambition.
