Ungdomspolitiker og tidligere daghøjskoleelev: Genetabler den fri ungdomsuddannelse
FRA JANUAR I ÅR og frem til juni gik jeg på daghøjskole. Det har været nogle lærerige måneder, hvor jeg har fået mere erfaring og viden. Men desværre er det ikke en mulighed for alle unge. Mange står over for udfordringen med at finansiere deres uddannelse, hvad enten det drejer sig om daghøjskoler, folkehøjskoler eller andre private uddannelser.
Uddannelse er en vigtig del af vores samfund, og vi er vant til at tro på, at uddannelse altid er gratis her i Danmark, og at vi som unge over 18 år er berettiget til SU eller lærlingeløn på erhvervsuddannelser. Men sådan er det ikke altid.
Derfor mener jeg det vil være på tide at genetablere den fri ungdomsuddannelse (FUU). FUU var en uddannelse med en varighed på mindst to og højst tre år. Hver enkelt elev skulle tilknytte sig en uddannelsesansvarlig skole ved uddannelsens start. De uddannelsesansvarlige skoler inkluderede folkehøjskoler, efterskoler, kommunale ungdomsskoler, produktionsskoler (nu FGU), daghøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (nu frie fagskoler).
LÆS OGSÅ: Ny analyse kortlægger omfanget af unge uden job og uddannelse
FUU blev oprindeligt etableret i 1995 med det formål at sikre unge, der ikke ønsker at benytte andre uddannelsestilbud, en mulighed for personlig udvikling samtidig med, at de opnår kvalifikationer, der senere kunne anvendes ved andre uddannelser.
Desværre blev uddannelsen nedlagt i 2001.
SOM TIDLIGERE DAGHØJSKOLEELEV ved jeg, at mange af mine medstuderende var nødt til at have deltidsjobs ved siden af deres uddannelse. FUU var berettiget til SU, hvilket ville have været en stor hjælp for mange af os. Selv var jeg cykelbud i løbet af min tid på skolen. Før jeg begyndte på daghøjskole gik jeg på FGU (den forberedende grunduddannelse), hvor jeg var vant til at få skoleydelse en gang om måneden.
LÆS OGSÅ: FGU-elever med opråb til Christiansborg: Indfør retskrav for optagelse
Vera skole for kunst & design, den daghøjskole, jeg gik på, var en kunstnerisk daghøjskole, og mange af mine medstuderende havde måske derfor ikke så meget tid til at arbejde på deres værker eller råd til materialer for eksempel rammer til billeder, når de også skulle på arbejde i weekenden eller om aftenen og tænke på at betale husleje som udeboende. Jeg er selv hjemmeboende, så jeg skulle ikke på samme måde tænke på husleje.
Prisen for at gå på Vera var 14.500 kroner for hele kurset. For en ung med deltidsjob er det beløb meget. Hvis man ikke bor i Københavns kommune, er prisen helt oppe på 42.000 kroner.
Det er afgørende, at uddannelse er tilgængelig for alle, uanset økonomisk baggrund. FUU kan være med til at sikre, at ingen unge begrænses i deres uddannelsesmuligheder på grund af økonomi.
Derfor opfordrer jeg politikerne til at genoverveje beslutningen og genetablere FUU.
Lad os investere i vores fremtid.
