KP: Kommuner og regioner får et stort ansvar for læring hele livet
"ET MENINGSFULDT ARBEJDE, der giver mig faglig udvikling hele livet, mulighed for at specialisere mig på højeste niveau og skifte job til nye områder – det vil jeg gerne."
Skal flere unge og voksne tænke som i ovenstående sætning, vælge en professionsuddannelse og blive i jobbet som pædagog eller sygeplejerske et helt arbejdsliv, skal kommuner og regioner være gode til at skabe attraktive arbejdspladser, der tilbyder efteruddannelse, udvikling i arbejdsopgaverne og mulighed for sporskifte.
Skal vi i fremtiden have et velfærdssamfund, som vi kender det, skal flere vælge en professionsuddannelse, men det er ikke nok.
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at næsten hver femte nyuddannede lærer, der får arbejde i folkeskolen umiddelbart efter uddannelse, forlader den igen inden for tre år. Knap hver fjerde pædagog arbejder ikke i faget fem år efter endt uddannelse.
Det skal være attraktivt at vælge et arbejdsliv som for eksempel lærer og pædagog, og mangel på faglig udvikling nævnes ofte som en af årsagerne til, at professionsuddannede forlader deres fag.
Med reformudspillet – ’Forberedt på fremtiden VI’ – lægger regeringen nu op til ’fri efteruddannelse til alle professionsuddannede hele arbejdslivet’. Det er stort, og det er et stærkt træk i arbejdet med at fastholde dygtige medarbejdere i den offentlige sektor.
LÆS OGSÅ: Overblik: Regeringen forkorter uddannelser og lukker VUC og GF1
Efteruddannelse kan resultere i faglig udvikling, nye opgaver og tilfredse medarbejdere, som har lyst til at blive i deres fag, men jeg oplever også, at det ikke altid sker.
Hvis ikke arbejdspladsen er klar til at tage imod medarbejdernes nye kompetencer og tilbyde dem nye opgaver – fordi systemet, ledelsen og styringen på stedet spænder ben for reel jobudvikling – kan efteruddannelse også føre til store frustrationer hos medarbejderne. Det er jo derfor de har brugt tid på at efteruddanne sig. Det resulterer i, at medarbejderne søger mod andre arbejdspladser, hvor de nye kompetencer vil blive brugt.
Hvis arbejdspladsen vil holde på sine medarbejdere, må den enkelte pædagog, lærer eller sygeplejerske ikke stå alene med livslang læring og mulighed for efteruddannelse. Skal livslang læring lykkes med at skabe reel jobudvikling, der gør, at den professionsuddannede kan se en fremtid i deres fag, så skal arbejdspladsen have en strategi, der forbinder livslang læring og karriereveje med udvikling af velfærdsydelser.
BLIVER REGERINGENS REFORMUDSPIL vedtaget, får kommuner og regioner et stort ansvar for at føre livslang læring ud i arbejdslivet. Det bliver en meget vigtig ledelsesopgave. For uden en strategi for jobudvikling på den enkelte arbejdsplads, vil medarbejderne – efter endt efteruddannelse – risikere at komme tilbage til en arbejdsplads, der ikke indfrier, hvad de måske er blevet lovet eller har forventninger om.
Mangel på faglig udvikling nævnes ofte som en af de primære årsager til, at professionsuddannede forlader deres fag. Det kan vi måske snart for alvor gøre noget ved.
Lad os skabe velfærdsarbejdspladser, der tilbyder faglig udvikling hele livet og mulighed for at skifte spor til nye områder. Så læreren bedre kan integrere flere børn med særlige behov i sin undervisning, så sygeplejersken bedre kan samarbejde med socialrådgiveren om udsatte borgere med dobbeltdiagnoser, og flere professionsuddannede vælger at blive i deres fag hele arbejdsliv.
