Gymnasieskolernes Lærerforening: Kunstig intelligens ryster uddannelsessektoren
KUNSTIG INTELLIGENS FYLDER i den offentlige debat. Medierne beretter optimistisk om teknologiske landvindinger inden for sundhedsområdet, hvor kunstig intelligens (AI) i form af nye supercomputere lynhurtigt kan aflæse røntgenbilleder og afgøre, om der er tale om knoglebrud på arme og ben. Det afkorter ventetiden på skadestuerne og hjælper en trængt sektor med overbebyrdede læger og sygeplejersker.
Sådanne optimistiske toner genfinder vi ikke på samme måde i gymnasieuddannelserne. Med især ChatGPT er snyderiet taget til. Eleverne kan på ingen tid få maskinen til at lave det hårde og vigtige arbejde – uddannelsernes raison d'être – i skriftlige opgaver og dermed slippe om ved selv at skulle læse, skrive og forholde sig kritisk til kilder for at tilegne sig viden og færdigheder.
LÆS OGSÅ: Tesfaye nedsætter ekspertudvalg for at sætte en stopper for snyd med ChatGPT
Som lærer er der ikke noget mere demoraliserende end at rette en opgave, som man har en stærk formodning om er lavet af en maskine. Det er både spild af tid, og det ødelægger også et værdifuldt tillidsforhold og en tæt relation til eleverne, hvis man nærmest reflektorisk går til bedømmelsen med en mistanke om, at opgaven kan være besvaret af kunstig intelligens.
Kommercielle interesser udfordrer os
Ud over snydeperspektivet er der en lang række andre udfordringer, vi skal forholde os til ved kunstig intelligens.
I rapporten 'The Unintended Consequences of Artificial Intelligence and Education' har den engelske professor Wayne Holmes indkredset flere centrale problemer.
Ifølge Holmes er en alvorlig udfordring udsigten til stigende kommercialisering af uddannelse. De store techgiganter - og andre med interesse for uddannelse - vil møve sig ind på markedet for brug af kunstig intelligens.
Det rejser umiddelbart to faresignaler: Maskinernes design til at fremme den enkeltes personlige læring risikerer at lade dialogbaserede læringsfællesskaber i stikken.
Derudover kan en øget kommercialisering fremtvinge tendenser til, at uddannelse overtages fra primært at være et offentligt anliggende og samfundsgode til i højere grad at blive et privat og forretningsdrevet investeringsområde. Det sker, fordi der kan tjenes penge på at udnytte righoldige datamængder og lade maskiner overtage og automatisere dele af den kendte lærerrolle.
Som eksempler nævner Holmes adaptive og dialogbaserede vejledningssystemer tilpasset individet, virtuelle skriveassistenter, automatisk skriveevaluering og brug af chatbots.
AI har styrken til at behandle og analysere enorme datamængder med hastigheder, der overgår mennesket, men den kunstige intelligens har ikke en indbygget menneskelignende bevidsthed og kan ikke efterligne og nuancere sociale og følelsesmæssige aspekter af læring, som involverer kompleks menneskelig intelligens og tænkning.
Derfor er det afgørende, at vi i Danmark står sammen om at forsvare demokratiske fællesskaber i klassen og dannelsesperspektivet i de gymnasiale uddannelser.
Det må under ingen omstændigheder blive kommercielle interesser bag udviklingen og brugen af AI i uddannelsessektoren, der skal diktere, hvad og hvordan elever skal lære
Tomas Kepler, formand Gymnasieskolernes Lærerforening
Elevernes personlige og sociale kompetencer skal styrkes ved at møde hinanden i dialoger med gensidig respekt og ligeværd på tværs af socioøkonomiske og kulturelle forskelle.
Vi kommer ikke udenom, at fremtidens lærerrolle er under forandring med kunstig intelligens. Men det må under ingen omstændigheder blive kommercielle interesser bag udviklingen og brugen af AI i uddannelsessektoren, der skal diktere, hvad og hvordan elever skal lære. Den opgave ligger suverænt bedst hos lærerne i samspil med eleverne.
AI skal designes til at støtte lærernes kreativitet med teknologiske muligheder, der passer til specifikke og lærerstyrede behov i undervisningen og klassefællesskabet.
Det kræver et tæt samarbejde om gennemsigtighed, databeskyttelse og etik i tilrettelæggelse og brug af kunstig intelligens mellem ikke mindst lærerorganisationer, ministerier og udbydere.
Udviklingen skal politikerne samtidig understøtte økonomisk ved hurtigst muligt at prioritere løbende kompetenceudvikling blandt lærere i både brugen og misbrugen af AI.
Vejen er nødvendig at begive sig ud på nu, hvis det skal lykkes at afbøde de negative konsekvenser og rette blikket mod eventuelle potentialer ved brug af kunstig intelligens i uddannelsessektoren.
